< Efeserne 5 >
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Ugledajte se dakle na Boga, kao ljubazna djeca,
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
I živite u ljubavi, kao što je i Hristos ljubio nas, i predade sebe za nas u prilog i žrtvu Bogu na slatki miris.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
A kurvarstvo i svaka neèistota i lakomstvo da se i ne spominje meðu vama, kao što se pristoji svetima;
4 ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
Tako i sramotne i lude rijeèi, ili šale, što se ne pristoji; nego još zahvaljivanje.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Jer ovo da znate da nijedan kurvar, ili neèist, ili tvrdica koji je idolopoklonik neæe imati dijela u carstvu Hrista i Boga.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Niko da vas ne vara praznijem rijeèima; jer ovijeh radi ide gnjev Božij na sinove nepokornosti.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Ne bivajte dakle zajednièari njihovi.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
Jer bijaste negda tama, a sad ste vidjelo u Gospodu: kao djeca vidjela živite;
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
Jer je rod duhovni u svakoj dobroti i pravdi i istini.
10 saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
Istražujte što je Bogu ugodno.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
I ne pristajte na bezrodna djela tame, nego još karajte.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Jer je sramno i govoriti šta oni tajno èine.
13 men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
A sve za što se kara, vidjelo objavljuje; jer sve što se objavljuje, vidjelo je;
14 Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟
Zato govori: ustani ti koji spavaš i vaskrsni iz mrtvijeh, i obasjaæe te Hristos.
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Gledajte dakle da uredno živite, ne kao nemudri, nego kao mudri;
16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
Pazite na vrijeme, jer su dani zli.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Toga radi ne budite nerazumni, nego poznajte što je volja Božija.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
I ne opijajte se vinom, u kome je kurvarstvo, nego se još ispunjavajte duhom,
19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Govoreæi meðu sobom u psalmima i pojanju i pjesmama duhovnijem, pjevajuæi i pripijevajuæi u srcima svojijem Gospodu;
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Zahvaljujuæi za svašto u ime Gospoda našega Isusa Hrista Bogu i ocu;
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Slušajuæi se meðu sobom u strahu Božijemu.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Žene! slušajte svoje muževe kao Gospoda.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Jer je muž glava ženi kao što je i Hristos glava crkvi, i on je spasitelj tijela.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
No kao što crkva sluša Hrista tako i žene svoje muževe u svemu.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Muževi! ljubite svoje žene kao što i Hristos ljubi crkvu, i sebe predade za nju,
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
Da je osveti oèistivši je kupanjem vodenijem u rijeèi;
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
Da je metne preda se slavnu crkvu, koja nema mane ni mrštine, ili takoga èega, nego da bude sveta i bez mane.
28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Tako su dužni muževi ljubiti svoje žene kao svoja tjelesa; jer koji ljubi svoju ženu, sebe samoga ljubi.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
Jer niko ne omrznu kad na svoje tijelo, nego ga hrani i grije, kao i Gospod crkvu.
30 Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
Jer smo udi tijela njegova, od mesa njegova, i od kostiju njegovijeh.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Toga radi ostaviæe èovjek oca svojega i mater, i prilijepiæe se k ženi svojoj, i biæe dvoje jedno tijelo.
32 Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Tajna je ovo velika; a ja govorim za Hrista i za crkvu.
33 Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Ali i vi svaki da ljubi onako svoju ženu kao i sebe samoga; a žena da se boji svojega muža.