Efeserne 5

1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

اَتو یُویَں پْرِیَبالَکا اِویشْوَرَسْیانُکارِنو بھَوَتَ،

2 og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

کھْرِیشْٹَ اِوَ پْریماچارَں کُرُتَ چَ، یَتَح سوسْماسُ پْریمَ کرِتَوانْ اَسْماکَں وِنِمَیینَ چاتْمَنِویدَنَں کرِتْوا گْراہْیَسُگَنْدھارْتھَکَمْ اُپَہارَں بَلِنْچیشْوَراچَ دَتَّوانْ۔

3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

کِنْتُ ویشْیاگَمَنَں سَرْوَّوِدھاشَوچَکْرِیا لوبھَشْچَیتیشامْ اُچّارَنَمَپِ یُشْماکَں مَدھْیے نَ بھَوَتُ، ایتَدیوَ پَوِتْرَلوکانامْ اُچِتَں۔

4 ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

اَپَرَں کُتْسِتالاپَح پْرَلاپَح شْلیشوکْتِشْچَ نَ بھَوَتُ یَتَ ایتانْیَنُچِتانِ کِنْتْوِیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادو بھَوَتُ۔

5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

ویشْیاگامْیَشَوچاچارِی دیوَپُوجَکَ اِوَ گَنْیو لوبھِی چَیتیشاں کوشِ کھْرِیشْٹَسْیَ راجْیےرْتھَتَ اِیشْوَرَسْیَ راجْیے کَمَپْیَدھِکارَں نَ پْراپْسْیَتِیتِ یُشْمابھِح سَمْیَکْ جْنایَتاں۔

6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

اَنَرْتھَکَواکْیینَ کوپِ یُشْمانْ نَ وَنْچَیَتُ یَتَسْتادرِگاچارَہیتورَناجْناگْراہِشُ لوکیشْوِیشْوَرَسْیَ کوپو وَرْتَّتے۔

7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

تَسْمادْ یُویَں تَیح سَہَبھاگِنو نَ بھَوَتَ۔

8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,

پُورْوَّں یُویَمْ اَنْدھَکارَسْوَرُوپا آدھْوَں کِنْتْوِدانِیں پْرَبھُنا دِیپْتِسْوَرُوپا بھَوَتھَ تَسْمادْ دِیپْتیح سَنْتانا اِوَ سَماچَرَتَ۔

9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )

دِیپْتے رْیَتْ پھَلَں تَتْ سَرْوَّوِدھَہِتَیشِتایاں دھَرْمّے سَتْیالاپے چَ پْرَکاشَتے۔

10 saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

پْرَبھَوے یَدْ روچَتے تَتْ پَرِیکْشَدھْوَں۔

11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

یُویَں تِمِرَسْیَ وِپھَلَکَرْمَّنامْ اَںشِنو نَ بھُوتْوا تیشاں دوشِتْوَں پْرَکاشَیَتَ۔

12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

یَتَسْتے لوکا رَہَمِ یَدْ یَدْ آچَرَنْتِ تَدُچّارَنَمْ اَپِ لَجّاجَنَکَں۔

13 men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.

یَتو دِیپْتْیا یَدْ یَتْ پْرَکاشْیَتے تَتْ تَیا چَکاسْیَتے یَچَّ چَکاسْتِ تَدْ دِیپْتِسْوَرُوپَں بھَوَتِ۔

14 Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”

ایتَتْکارَنادْ اُکْتَمْ آسْتے، "ہے نِدْرِتَ پْرَبُدھْیَسْوَ مرِتیبھْیَشْچوتّھِتِں کُرُ۔ تَتْکرِتے سُورْیَّوَتْ کھْرِیشْٹَح سْوَیَں تْواں دْیوتَیِشْیَتِ۔ "

15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

اَتَح ساوَدھانا بھَوَتَ، اَجْنانا اِوَ ماچَرَتَ کِنْتُ جْنانِنَ اِوَ سَتَرْکَمْ آچَرَتَ۔

16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

سَمَیَں بَہُمُولْیَں گَنَیَدھْوَں یَتَح کالا اَبھَدْراح۔

17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

تَسْمادْ یُویَمْ اَجْنانا نَ بھَوَتَ کِنْتُ پْرَبھورَبھِمَتَں کِں تَدَوَگَتا بھَوَتَ۔

18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,

سَرْوَّناشَجَنَکینَ سُراپانینَ مَتّا ما بھَوَتَ کِنْتْواتْمَنا پُورْیَّدھْوَں۔

19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

اَپَرَں گِیتَے رْگانَیح پارَمارْتھِکَکِیرْتَّنَیشْچَ پَرَسْپَرَمْ آلَپَنْتو مَنَسا سارْدّھَں پْرَبھُمْ اُدِّشْیَ گایَتَ وادَیَتَ چَ۔

20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

سَرْوَّدا سَرْوَّوِشَیےسْمَتْپْرَبھو یِیشوح کھْرِیشْٹَسْیَ نامْنا تاتَمْ اِیشْوَرَں دھَنْیَں وَدَتَ۔

21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

یُویَمْ اِیشْوَرادْ بھِیتاح سَنْتَ اَنْیےپَریشاں وَشِیبھُوتا بھَوَتَ۔

22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

ہے یوشِتَح، یُویَں یَتھا پْرَبھوسْتَتھا سْوَسْوَسْوامِنو وَشَنْگَتا بھَوَتَ۔

23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

یَتَح کھْرِیشْٹو یَدْوَتْ سَمِتے رْمُورْدّھا شَرِیرَسْیَ تْراتا چَ بھَوَتِ تَدْوَتْ سْوامِی یوشِتو مُورْدّھا۔

24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

اَتَح سَمِتِ رْیَدْوَتْ کھْرِیشْٹَسْیَ وَشِیبھُوتا تَدْوَدْ یوشِدْبھِرَپِ سْوَسْوَسْوامِنو وَشَتا سْوِیکَرْتَّوْیا۔

25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

اَپَرَنْچَ ہے پُرُشاح، یُویَں کھْرِیشْٹَ اِوَ سْوَسْوَیوشِتْسُ پْرِییَدھْوَں۔

26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

سَ کھْرِیشْٹوپِ سَمِتَو پْرِیتَوانْ تَسْیاح کرِتے چَ سْوَپْرانانْ تْیَکْتَوانْ یَتَح سَ واکْیے جَلَمَجَّنینَ تاں پَرِشْکرِتْیَ پاوَیِتُمْ

27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.

اَپَرَں تِلَکَوَلْیادِوِہِیناں پَوِتْراں نِشْکَلَنْکانْچَ تاں سَمِتِں تیجَسْوِنِیں کرِتْوا سْوَہَسْتے سَمَرْپَیِتُنْچابھِلَشِتَوانْ۔

28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

تَسْماتْ سْوَتَنُوَتْ سْوَیوشِتِ پْریمَکَرَنَں پُرُشَسْیوچِتَں، یینَ سْوَیوشِتِ پْریمَ کْرِیَتے تیناتْمَپْریمَ کْرِیَتے۔

29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.

کوپِ کَداپِ نَ سْوَکِییاں تَنُمْ رِتِییِتَوانْ کِنْتُ سَرْوّے تاں وِبھْرَتِ پُشْنَنْتِ چَ۔ کھْرِیشْٹوپِ سَمِتِں پْرَتِ تَدیوَ کَروتِ،

30 Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.

یَتو وَیَں تَسْیَ شَرِیرَسْیانْگانِ ماںساسْتھِینِ چَ بھَوامَح۔

31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

ایتَدَرْتھَں مانَوَح سْوَماتاپِتَرو پَرِتْیَجْیَ سْوَبھارْیّایامْ آسَںکْشْیَتِ تَو دْوَو جَناویکانْگَو بھَوِشْیَتَح۔

32 Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

ایتَنِّگُوڈھَواکْیَں گُرُتَرَں مَیا چَ کھْرِیشْٹَسَمِتِی اَدھِ تَدْ اُچْیَتے۔

33 Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

اَتَایوَ یُشْماکَمْ ایکَیکو جَنَ آتْمَوَتْ سْوَیوشِتِ پْرِییَتاں بھارْیّاپِ سْوامِنَں سَمادَرْتُّں یَتَتاں۔