< Efeserne 4 >
1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
អតោ ពន្ទិរហំ ប្រភោ រ្នាម្នា យុឞ្មាន៑ វិនយេ យូយំ យេនាហ្វានេនាហូតាស្តទុបយុក្តរូបេណ
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
សវ៌្វថា នម្រតាំ ម្ឫទុតាំ តិតិក្ឞាំ បរស្បរំ ប្រម្នា សហិឞ្ណុតាញ្ចាចរត។
3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
ប្រណយពន្ធនេន ចាត្មន ឯក្យំ រក្ឞិតុំ យតធ្វំ។
4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
យូយម៑ ឯកឝរីរា ឯកាត្មានឝ្ច តទ្វទ៑ អាហ្វានេន យូយម៑ ឯកប្រត្យាឝាប្រាប្តយេ សមាហូតាះ។
5 een Herre, een Tro, een Daab,
យុឞ្មាកម៑ ឯកះ ប្រភុរេកោ វិឝ្វាស ឯកំ មជ្ជនំ, សវ៌្វេឞាំ តាតះ
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
សវ៌្វោបរិស្ថះ សវ៌្វវ្យាបី សវ៌្វេឞាំ យុឞ្មាកំ មធ្យវត៌្តី ចៃក ឦឝ្វរ អាស្តេ។
7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
កិន្តុ ខ្រីឞ្ដស្យ ទានបរិមាណានុសារាទ៑ អស្មាកម៑ ឯកៃកស្មៃ វិឝេឞោ វរោៜទាយិ។
8 Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
យថា លិខិតម៑ អាស្តេ, "ឩទ៌្ធ្វម៑ អារុហ្យ ជេត្ឫន៑ ស វិជិត្យ ពន្ទិនោៜករោត៑។ តតះ ស មនុជេភ្យោៜបិ ស្វីយាន៑ វ្យឝ្រាណយទ៑ វរាន៑៕ "
9 Men dette: „Han opfor,” hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
ឩទ៌្ធ្វម៑ អារុហ្យេតិវាក្យស្យាយមត៌្ហះ ស បូវ៌្វំ ប្ឫថិវីរូបំ សវ៌្វាធះស្ថិតំ ស្ថានម៑ អវតីណ៌វាន៑;
10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
យឝ្ចាវតីណ៌វាន៑ ស ឯវ ស្វគ៌ាណាម៑ ឧបយ៌្យុបយ៌្យារូឍវាន៑ យតះ សវ៌្វាណិ តេន បូរយិតវ្យានិ។
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
ស ឯវ ច កាំឝ្ចន ប្រេរិតាន៑ អបរាន៑ ភវិឞ្យទ្វាទិនោៜបរាន៑ សុសំវាទប្រចារកាន៑ អបរាន៑ បាលកាន៑ ឧបទេឝកាំឝ្ច និយុក្តវាន៑។
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
យាវទ៑ វយំ សវ៌្វេ វិឝ្វាសស្យេឝ្វរបុត្រវិឞយកស្យ តត្ត្វជ្ញានស្យ ចៃក្យំ សម្បូណ៌ំ បុរុឞត៌្ហញ្ចាត៌្ហតះ ខ្រីឞ្ដស្យ សម្បូណ៌បរិមាណស្យ សមំ បរិមាណំ ន ប្រាប្នុមស្តាវត្
13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
ស បរិចយ៌្យាកម៌្មសាធនាយ ខ្រីឞ្ដស្យ ឝរីរស្យ និឞ្ឋាយៃ ច បវិត្រលោកានាំ សិទ្ធតាយាស្តាទ្ឫឝម៑ ឧបាយំ និឝ្ចិតវាន៑។
14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
អតឯវ មានុឞាណាំ ចាតុរីតោ ភ្រមកធូត៌្តតាយាឝ្ឆលាច្ច ជាតេន សវ៌្វេណ ឝិក្ឞាវាយុនា វយំ យទ៑ ពាលកា ឥវ ទោលាយមានា ន ភ្រាម្យាម ឥត្យស្មាភិ រ្យតិតវ្យំ,
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
ប្រេម្នា សត្យតាម៑ អាចរទ្ភិះ សវ៌្វវិឞយេ ខ្រីឞ្ដម៑ ឧទ្ទិឝ្យ វទ៌្ធិតវ្យញ្ច, យតះ ស មូទ៌្ធា,
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
តស្មាច្ចៃកៃកស្យាង្គស្យ ស្វស្វបរិមាណានុសារេណ សាហាយ្យករណាទ៑ ឧបការកៃះ សវ៌្វៃះ សន្ធិភិះ ក្ឫត្ស្នស្យ ឝរីរស្យ សំយោគេ សម្មិលនេ ច ជាតេ ប្រេម្នា និឞ្ឋាំ លភមានំ ក្ឫត្ស្នំ ឝរីរំ វ្ឫទ្ធិំ ប្រាប្នោតិ។
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
យុឞ្មាន៑ អហំ ប្រភុនេទំ ព្រវីម្យាទិឝាមិ ច, អន្យេ ភិន្នជាតីយា ឥវ យូយំ បូន រ្មាចរត។
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
យតស្តេ ស្វមនោមាយាម៑ អាចរន្ត្យាន្តរិកាជ្ញានាត៑ មានសិកកាឋិន្យាច្ច តិមិរាវ្ឫតពុទ្ធយ ឦឝ្វរីយជីវនស្យ ពគីព៌្ហូតាឝ្ច ភវន្តិ,
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
ស្វាន៑ ចៃតន្យឝូន្យាន៑ ក្ឫត្វា ច លោភេន សវ៌្វវិធាឝៅចាចរណាយ លម្បដតាយាំ ស្វាន៑ សមប៌ិតវន្តះ។
20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,
កិន្តុ យូយំ ខ្រីឞ្ដំ ន តាទ្ឫឝំ បរិចិតវន្តះ,
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
យតោ យូយំ តំ ឝ្រុតវន្តោ យា សត្យា ឝិក្ឞា យីឝុតោ លភ្យា តទនុសារាត៑ តទីយោបទេឝំ ប្រាប្តវន្តឝ្ចេតិ មន្យេ។
22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
តស្មាត៑ បូវ៌្វកាលិកាចារការី យះ បុរាតនបុរុឞោ មាយាភិលាឞៃ រ្នឝ្យតិ តំ ត្យក្ត្វា យុឞ្មាភិ រ្មានសិកភាវោ នូតនីកត៌្តវ្យះ,
23 men fornyes i eders Sinds Aand
យោ នវបុរុឞ ឦឝ្វរានុរូបេណ បុណ្យេន សត្យតាសហិតេន
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
ធាម៌្មិកត្វេន ច ស្ឫឞ្ដះ ស ឯវ បរិធាតវ្យឝ្ច។
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
អតោ យូយំ សវ៌្វេ មិថ្យាកថនំ បរិត្យជ្យ សមីបវាសិភិះ សហ សត្យាលាបំ កុរុត យតោ វយំ បរស្បរម៑ អង្គប្រត្យង្គា ភវាមះ។
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
អបរំ ក្រោធេ ជាតេ បាបំ មា កុរុធ្វម៑, អឝាន្តេ យុឞ្មាកំ រោឞេសូយ៌្យោៜស្តំ ន គច្ឆតុ។
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
អបរំ ឝយតានេ ស្ថានំ មា ទត្ត។
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
ចោរះ បុនឝ្ចៃយ៌្យំ ន ករោតុ កិន្តុ ទីនាយ ទានេ សាមត៌្ហ្យំ យជ្ជាយតេ តទត៌្ហំ ស្វករាភ្យាំ សទ្វ្ឫត្ត្យា បរិឝ្រមំ ករោតុ។
29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
អបរំ យុឞ្មាកំ វទនេភ្យះ កោៜបិ កទាលាបោ ន និគ៌ច្ឆតុ, កិន្តុ យេន ឝ្រោតុរុបការោ ជាយតេ តាទ្ឫឝះ ប្រយោជនីយនិឞ្ឋាយៃ ផលទាយក អាលាបោ យុឞ្មាកំ ភវតុ។
30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
អបរញ្ច យូយំ មុក្តិទិនបយ៌្យន្តម៑ ឦឝ្វរស្យ យេន បវិត្រេណាត្មនា មុទ្រយាង្កិតា អភវត តំ ឝោកាន្វិតំ មា កុរុត។
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
អបរំ កដុវាក្យំ រោឞះ កោឞះ កលហោ និន្ទា សវ៌្វវិធទ្វេឞឝ្ចៃតានិ យុឞ្មាកំ មធ្យាទ៑ ទូរីភវន្តុ។
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
យូយំ បរស្បរំ ហិតៃឞិណះ កោមលាន្តះករណាឝ្ច ភវត។ អបរម៑ ឦឝ្វរះ ខ្រីឞ្ដេន យទ្វទ៑ យុឞ្មាកំ ទោឞាន៑ ក្ឞមិតវាន៑ តទ្វទ៑ យូយមបិ បរស្បរំ ក្ឞមធ្វំ។