Efeserne 2
1 Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
Zora vunsai han chu chongdonloi le sietnangei sikin rathatieng nin thi ani.
2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)
Mâlâia hanchu rammuola lampui saloingei nin jûia; munronga ratha sinthotheinangei, rachamneipungei chong nin don ania, atûna Pathien chongdonloingei lâia sinthotit ratha hih ani. (aiōn g165)
3 iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —
Adiktakin eini khom ei rêngin anni angin ei om ani, ei taksa ngâituina dungjûiin ei oma, ei takpum le ei mulungrîl lungdongei ei sin ngâi ani. Eini khom midangngei angin eini sikin, Pathien ningthikna tuong rang piela inzir ei leini.
4 men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
Aniatachu, Pathien moroina hah atamin a lungkhamna hah alien ani,
5 ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —
ei chongdonloina sika rathatieng athi eini lâitak khomin ama'n Khrista leh mi minring zoi ani. Pathien moroina han kêng sanminring nin ni zoi.
6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
Khrista Jisua leh ei inzomna sika han invânrama ama leh roijêk rangin ama leh mi kaithoi zoia.
7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)
Mangei murdi hah a lei thôna abi chu, zora lahong rang ngeia Khrista Jisua han mi lungkhamna le mi moroina alieka lien tie hah ei chunga a minlang theina ranga ani. (aiōn g165)
8 Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
Pathien moroina sikin nin taksônna han sanminring kêng nin ni. Nangni renga suok nimaka, Pathien neinunpêk ani.
9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
Sinthona sika khom nimak, masikin tute insong thei mak ngei.
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
Pathien kutsuokngei eini, Khrista Jisua han sin asa tho ranga mi sin ani, ma sin sa hah ei tho ranga a lei minsûk piel kêng ani.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,
Nangni, ânzir renga Jentailngei, Juda “Sertan” (maha miriemngei an takpuma an tho, a rokôkna ani) ki ni inti ngâi ngeiin “Sertanloingei” nangni an ti ngâi hah, zora vunsaia nin nina hah riettit roi.
12 at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.
Ma lâia han chu Khrista leh nin tei ani, Ramdangmingei nin nia, Pathien mi thangngei nimak cheia. Pathien'n a mingei kôma a chonginkhâm chongtung han rangtum dôn mak chei, male sabeina boi le Pathien boiin hi rammuola hin nin om ani.
13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
Aniatachu, atûn chu Khrista Jisua han, nangni ala taka om ngâi ngei hah Khrista thisen sikin nangni hong minnâi zoia.
14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
Khrista'n, Judangei le Jentailngei hih mi inkhata sinin inngêina mi pêk zoi. An insenna le râl an inchangna banglâi hah ama takpum lelên a misim pe ngei zoi.
15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
Ama han Judangei balam leh chongpêkngei le jûiruongei murdi a minboia, ama'n inik ngei hah miriem thar, inkhata sinin, inngêina a sin ani.
16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
Khrosa a thina sika han, Khrista'n râl an inchangna hah a minboia, ma khros sika han jât inik ngei hah molopin takpum inkhata sinin Pathien tieng a hong mikhîr nôk ani.
17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
Masikin, Khrista a juonga mingei murdi kôma inngêina Thurchi Sa hih a misîr ani, nangni Jentail Pathien leh inkârzana omngei kôm khom, Juda ama nâikik ngei kôm khom.
18 Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.
Khrista jârin ei rêngin Judangei le Jentailngei Ratha inkhatin Pa kôm ei lût thei ani.
19 Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
Masikin nangni Jentailngei khom ramdangmingei le khuolmi ni khâi mak cheia, atûn chu Pathien mingei le ramkhatmi le Pathien insûngmingei kêng nin ni zoi.
20 opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
Nangni khom tîrtonngei le dêipungei lungphûm chunga sinminding nin ni, akila lung kâmomtak chu Khrista Jisua lelê hah ani.
21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
Ama hah a in pumpui sûra Pathien biekin inthieng minsôna Pumapa kôma minlang ngâipu ani.
22 i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.
Ama leh inzomin nangni khom midangngei leh Ratha taka, Pathien omna mun ranga sinminding nin ni.
