Efeserne 2
1 Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
Ogso dykk hev han gjort livande, de som var daude i dykkar misgjerningar og synder,
2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)
som de fordom ferdast i etter tidarfaret i denne verdi, etter hovdingen yver hermagti i lufti, den åndi som no verkar i borni til vantrui, (aiōn g165)
3 iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —
og millom deim ferdast og me alle fordom i vårt kjøts lyster, då me gjorde det som kjøtet og tankarne vilde, og var av naturi vreidens born liksom dei andre.
4 men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
Men Gud, som er rik på miskunn, hev for sin store kjærleik skuld, som han elska oss med,
5 ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —
gjort oss livande med Kristus, endå me var daude i våre misgjerningar - av nåde er de frelste! -
6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
og vekt oss upp med honom og sett oss med honom i himmelen, i Kristus Jesus,
7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)
so han i dei komande tider kunde visa den ovstore rikdomen av sin nåde ved godleik imot oss i Kristus Jesus. (aiōn g165)
8 Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
For av nåde er de frelste, ved tru, og det ikkje av dykk, det er Guds gåva,
9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
ikkje av gjerningar, so ikkje nokon skal rosa seg.
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
For me er hans verk, skapte i Kristus Jesus til gode gjerningar, som Gud fyreåt emna til, so me skulde ferdast i deim.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,
Kom difor i hug, at de som fordom var heidningar i kjøtet og var kalla fyrehud av det dei kallar umskjering, den på kjøtet, som vert gjord med handi,
12 at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.
at de på den tid var utan Kristus, utestengde frå Israels borgarskap og framande for pakterne med deira lovnad, utan von og utan Gud i verdi.
13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
Men no, i Kristus Jesus er de som fordom var langt burte, komne nær til ved Kristi blod.
14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
For han er vår fred, han som gjorde dei tvo til eitt og braut ned det gjerdet som var skilveggen, fiendskapen,
15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
då han ved sitt kjøt avlyste den lovi som kom med bod og fyresegner, so han ved seg sjølv kunde skapa dei tvo til eitt nytt menneskje, med di han gjorde fred,
16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
og forlika deim båe tvo i ein likam med Gud ved krossen, då han på denne slo fiendskapen i hel.
17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
Og han kom og forkynte fred for dykk som var langt burte, og fred for deim som var nær.
18 Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.
For ved han hev me båe tvo i ein Ande tilgjenge til Faderen.
19 Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
So er de no ikkje lenger framande og utlendingar, men medborgarar med dei heilage og Guds husfolk,
20 opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
uppbygde på apostel- og profetgrunnvollen, men Jesus Kristus er sjølv hyrnesteinen,
21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
som kvar bygning vert samanbunden ved og veks upp til eit heilagt tempel i Herren,
22 i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.
og i honom vert de og uppbygde med dei andre til ein Guds bustad i Anden.
