Efeserne 2
1 Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
Teewadi sen rangdah nyia laboichaat thoidi sen loong ah chiiala ni tekmang angtan.
2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)
Erah tokdi arah mongrep dowa ethih ekhah lam ah phantan; sen loong ah ih rangwaatdam dowa ethih chiiala pante loong jeng kaptan, amadi uh Rangte jeng laboichaatte loong ah erah chiiala rah ih pan rumha. (aiōn g165)
3 iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —
Amiimiidi seng loong ah seng hansi ih jen thoidi neng likhiik ih songtongti, seng hansi raangtaan ih tiim jamti nyia tiim thunti erah jun ih songtongti. Hansi nah jaatjaat mok tongthaati bah Rangte tenkhat ah seng sak nah angtheng taha, wahoh loong sak ni angla likhiik ah:
4 men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
Enoothong Rangte minchan ah erathan ehan adoleh heh mongnook ah erathan ih rakla,
5 ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —
heh jeng laboichaat thoidi chiiala ni tekmang laang angti bah uh Kristo damdi ngaakthing ih thuk hali. Rangte minchan je tungkaangdi ba seng loong ah puipang hali.
6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
Rangmong nawa mongrep nah roongtong suh Kristo Jisu damdi roongroop thuk heeno seng uh ngaaksaat ih thuk hali.
7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)
Erah langla, Jisu Kristo jun ih seng minchan hali ah liwang nah uh heh minchan ah hedakdak rakla ngeh ih saarookwet raang ih noisok suh minchan hali. (aiōn g165)
8 Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
Tiimnge liidi Rangte minchan ih ba sen tuumaang jun ih pui lan. Erah senchaan senphaan nawa ih tah angka, erabah Rangte lakkot, erah suh o uh tajen khuupookka.
9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
Rangte ih seng mamah ah erah likhiik ih dongsiit tahe, eno Jisu Kristo damdi roongroop eno seng roidong doh mootse kaatse pakna suh dongsiit tahe, marah pakna heh ih seng suh reethuk suh jenban khookham thiin eta rah ah.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,
Sen dongtup tahan dowa ih sen loong ah Ranglajatte—Jehudi loong ih “khoopkhan muh” ngeh ih men halan, neng teewah suh baleh khoopkhan choi ih liiha (neng sakpuh nah miwah ih tiim etheng ah erah toobaat ha)—ehakdi mamah angtan erah samthun ih an.
12 at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.
Erah tokdi sen Kristo reenawa haloh angtan. Sen loong ah mideek mikaante angtan nyia Rangte ih danje han rah mina tah angtan. Heh mina loong suh kakhamta jun ih, sen loong ah kakham jengdang adi taroop tan, eno arah mongrep adi sen loong ah laalom muh nyia Rangte muh ih tongtan.
13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
Enoothong, amadi, sen loong ah haloh angtan loong ah Kristo Jisu damdi roongroop anno Kristo sih jun ih heh reeni thoksiit halan.
14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
Tiimnge liidi Kristo heh teeteewah ih Jehudi nyia Ranglajatte loong ah phoosiit hoonthuk heeno semroongroong ih tongthuk hali. Seng loong ah seng jaachi ni koiraangthuk tangchook ah likhiik piiara ih tongti eno erah heh sakpuh ih thet haatta.
15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
Jehudi Hootthe ni jengdang nyia banlam hantek angta loong ah heh ih matsiitta, erah langla heh teewah damdoh roongroop ano Jehudi nyia Ranglajatte loong ah jaatsiit paatsiit esiit eh hoonthuk suh ah, neng jaachi ni semroongroong emah dong angthuk rumta.
16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
Kristo ih heh roidong ah bangphak khoni tekthuk thoidi neng jaachi ni piiara ih tong rumta ah matsiitta; bangphak jun ih neng changnyi ah sakpuh esiit ni roopthuk ano Rangte reeni ngaaksiit rum taha.
17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
Semroongroong Ruurang tiit ah Kristo ih loongtang suh baattaan tahan—erah langla Ranglajatte o Rangte reenawa haloh ni angtan loong suh baat tahan, adoleh Jehudi mina o heh reeni angtan loong suh baat tahan.
18 Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.
Eno seng loong ah Jehudi angkojio adoleh Ranglajatte angkojio, Kristo jun ih ba heh Wah reeni Chiiala esiit ni jen thok hali.
19 Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
Erah raangtaan ih, Ranglajatte sen loong ah mideekte nyia dookdate takah angkan; aanoobah Rangte mina nyia Rangte changka ih hoonlan.
20 opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
Sen loong ah uh nok hoon ah likhiik, kaamwah nyia khowah loong ih thong phangchapta di roong rooplan, erah di thonghong ah langla Kristo Jisu heh teeteewah.
21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
Erah ah ju heh teewah nok thoontang ah roopjoh ano Teesu rangsoomnok esa ih dongtoon chap thukte rah ah.
22 i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.
Heh damdi roongroop thuk hanno sen loong ah nep erah nok adi wahoh loong damdi wakroop thuk halan, maradi Chiiala ni Rangte tongla adi ah.
