< Efeserne 2 >

1 Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
It it daadonat it morri jangosh it shayiri beyon k'irk itne it teshi,
2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)
Manoor datsanatsi gond sha'ok'owa it sha'efoni, aaninwere jongatse fa'a shayiri angwotsi keewirwosha it alefoni, bíwere and azazeraw ashuwotsatse finiru kim shayironiye. (aiōn g165)
3 iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —
Nó jametswere haniye shinon bo dagotse no meets shunok'onat no maac' gawirwo shoydek'at sha'at no meets tewnok'o beyaatniye no teshi, k'oshwotskok'o no azeewon Ik' fayi shirotsne noteshi.
4 men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
Ernmó Ik' maac' k'ewo ay b́ wottsonat noosh b́ detsts shuno een b́ wottsatse tuutson,
5 ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —
No morron k'irk nowotiyaloru Ik'o Krstosnton kashetswotsi no wotitwok'o woshre, it kashwere b́ s'aatone.
6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
Ik'o Iyesus Krstosnton k'irotse tuuzt daritsi beyokoke bínton noon b́beezi.
7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)
Han b́k'alwere Krstos Iyesusn noosh k'eshdek't b́kiitsts doowonat bínton nutsiyetwo deshawo s'aati gaalo weet dúrwotsitse noosh kitsosha etniye. (aiōn g165)
8 Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
It it kash imneti weeron wotts s'aatone, manwere Ik' ima bako itokikaliye.
9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
Konwor asho b́ id'aawok'owa, kashiyit s'aato b́daatse finonaliye,
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
Noo Ik'o bal b́k'anits sheengo finefetsr nobetuwok'o Krstos Iyesus weeron aaniyi azeets Ik'i aztswots noone.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,
Mansh eshe, bal it shwewon Ik'i ash woterawwotsi it teshtsok'o, Ayhdiwots ash kishon gofo boamtsosh it'fetst itsh gof amawwotsi ett boc'ashfok'o,
12 at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.
it Israe'el ashuwotsnton gonke deshawwots, Ik'o bí ashuwotssh b́jangitswtsats need'iyets aap'i taarwotssho ib wottswots, datsanatsnowere it jangiru ik keewalonat Ik'alon beyirwots, manorowere Krstosatse wokat it teshtsok'o gawde'ere.
13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
Andmó it haniyere shin wokat teshtswots Krstos Iyesusn wotdek'at b́s'atson t'inrte.
14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
Noon k'ált teshtso fayi girgido b́meetson gáákt Ayhdiwotsnat Ik'i ash woterawwotsn ik woshtso nojeeno Krstosiye.
15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
Git jirmanotsitse bínton ikwotitwo ik handr asho azosh Muse nemi tzaziyonat b́ niwwotsi gaakt jeeno b́woshi.
16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
Mask'aliyatse k'irtnwere s'aaleyar beyo k'aaúbazre, gitetswtsnowere ik atso woshdek't Ik'onton maniree.
17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
Waatnwere, wokat teshtswotssh itnat karnt teshts ayhudiwotsshowere jeen dooshiy aap'o nabre.
18 Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.
Bíyatse tuutson no gitetswor ik shayiron jisheyr nihok t'inetwone.
19 Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
Mansh eshe it S'ayinwotsnton ik datsi ashuwotsnat Ik'i maa ashuwots itna bako haniyere okoon ibonat ashdatsi ashuwots itnaliye.
20 opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
Woshetswotsnat nebiywotsn need'itsats agerte, ageyiru maamansh tungúshatse shutswotse kaatsde detset shúts kup'o Iyesus Krstosiye.
21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
Maa eenmanu b́ jamon bín ikok desheyarr doonzo S'ayin Ik' moo wotarr eenetwe.
22 i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.
Ik'o b́ shayiron bíts b́ beet moo wotosh itwere Krstosn tohaar ageetute.

< Efeserne 2 >