Prædikeren 9
1 Ja, alt dette lagde jeg mig paa Sinde, og mit Hjerte indsaa det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres Gerninger er i Guds Haand. Hverken om Kærlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for Øje, er Tomhed.
A cungkuem he ka lungbuei ah ka dueh tih a cungkuem he ka boelh. Aka dueng neh aka cueih khaw, a bibi khaw Pathen kut dongah ni a om. Lungnah khaw, hmuhuetnah khaw hlang loh amih hmai kah he boeih a ming moenih.
2 Thi alle faar en og samme Skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det gaar den gode som Synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge.
A cungkuem he a cungkuem taengah a om vanbangla, aka dueng ham neh halang ham khaw, aka then ham neh aka caih ham khaw, rhalawt ham khaw, aka nawn ham neh aka nawn pawt ham khaw, aka then bangla aka tholh ham khaw, olhlo bangla toemngam aka rhih ham khaw hmatoeng pakhat ni a om.
3 Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle faar en og samme Skæbne; derfor er ogsaa Menneskebørnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er Daarskab i deres Hjerte Livet igennem, og til sidst maa de ned til de døde.
Khomik hmuikah aka thoeng he cungkuem dongah thae coeng. A cungkuem ham he hmatoeng pakhat la om. Hlang koca rhoek kah lungbuei khaw boethae hah tih amamih a hing vaengah amih thinko ah anglatnah om. Te phoeiah a hnuk la duek uh.
4 Kun for den, der hører til de levendes Flok, er der Haab; thi levende Hund er bedre faren end død Løve.
Tedae u khaw hingnah cungkuem taengah kibaeng tih aka sun uh te tah pangtungnah om. Ui pataeng khaw amah a hing vaengah tah sathueng aka duek lakah then.
5 Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.
Aka hing rhoek long tah a duek uh ham te a ming dae a duek long tah pakhat khaw a ming uh moenih. Amih ham thapang khaw ming voel pawt tih amih poekkoepnah khaw a hnilh uh coeng.
6 Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Misundelse er for længst borte, og de faar ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under Solen.
Amih kah lungnah neh amih kah hmuhuetnah khaw, amih kah thatlainah khaw paltham oepsoeh coeng. Khomik hmuiah a thoeng vanbangla a cungkuem dongah amih kah hamsum tah kumhal duela om voel pawh.
7 Saa spis da dit Brød med Glæde, drik vel til Mode din Vin; thi din Id har Gud for længst kendt god.
Cet laeh, na buh te kohoenah neh ca lamtah na misurtui khaw lungbuei then neh o laeh. Pathen loh na bibi te a doe oepsoeh coeng.
8 Dine Klæder være altid hvide, lad Olie ikke savnes paa dit Hoved!
A tue takuem ah na himbai te a bok la om saeh lamtah na lu dongkah situi te khaw vaitah boel saeh.
9 Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage, som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og af den Flid, du gør dig under Solen.
Khohnin yungah na lungnah yuu neh hingnah hmuh lah. Khomik hmuiah nang taengah m'paek na hingnah te a honghi ni. Hingnah dongkah na hamsum he khaw khohnin yungah nang ham tah a honghi ni. Te dongah na thakthaenah nen ni nang te khomik hmui ah thakthaekung la na om.
10 Gør efter Evne alt, hvad din Haand finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen. (Sheol h7585)
Na kut loh saii hamla a hmuh boeih te tah na thadueng neh saii. Na pha ham koi saelkhui ah tah bibi neh poeknah khaw, mingnah neh cueihnah khaw a om moenih. (Sheol h7585)
11 Og atter saa jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.
Ka mael tih khomik hmuiah he loehlangnah khaw kapyang ham pawt tih caemtloek khaw hlangrhalh rhoek ham moenih, buh khaw aka cueih rhoek bueng ham pawt tih khuehtawn khaw aka yakming rhoek bueng ham moenih, mikdaithen khaw aka ming rhoek bueng ham bal moenih, te boeih te amah tue neh a yoekam bangla thoeng tila ka hmuh.
12 Thi et Menneske kender lige saa lidt sin Tid som Fisk, der fanges i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom disse fanges Menneskens Børn i Ulykkens Stund, naar den brat falder over dem.
Te dongah hlang loh amah tue te a ming van moenih. Boethae kah ngoi dongah aka man nga neh pael loh a tuuk vaa banglam ni a om. Amih hlang koca rhoek tah boethae tue loh a hlaeh tih amih te buengrhuet a tlak thil.
13 Ogsaa dette Tilfælde af Visdom saa jeg under Solen, og det gjorde dybt Indtryk paa mig:
Khomik hmuikah cueihnah he ka hmuh vaengah kai ham tah te te len coeng.
14 Der var en lille By med faa Indbyggere, og mod den kom en stor Konge; han omringede den og byggede høje Volde imod den;
Khopuei he yit tih a khuikah hlang te a yol vaengah tah manghai puei a paan tih a vael phoeiah tluum len a sak thil.
15 men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.
Te vaengah a khuikah khodaeng te hlang cueih la phoe tih a cueihnah neh khopuei te a loeih sak. Tedae hlang loh khodaeng te tah hlang la poek pawh.
16 Da sagde jeg: »Visdom er bedre end Styrke, men den fattiges Visdom agtes ringe, og hans Ord høres ikke.«
Te dongah, “Cueihnah he thayung thamal lakah then,” ka ti dae khodaeng kah cueihnah tah a hnaep pah tih a ol te khaw hnatun uh pawh.
17 Vismænds Ord, der høres i Ro, er bedre end en Herskers Raab iblandt Daarer.
Hlangcueih ol tah aka ang rhoek aka taemrhai kah a pang lakah mongnah neh a hnatun uh.
18 Visdom er bedre end Vaaben, men en eneste Synder kan ødelægge meget godt.
Cueihnah he caemrhal kah hnopai lakah then dae pakhat kah tholh loh a then muep a phae.
