Prædikeren 8
1 Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom faar et Menneskes Aasyn til at lyse, og Aasynets Haardhed mildnes.
Mwet lalmwetmet mukena pa etu lah mea na pwaye kalmen ma uh. Lalmwetmet uh oru elos israsr srisrik ac tia ngetnget in sulung.
2 Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, saa forhast dig ikke.
Oru ma tokosra el fahk, ac nik kom oru kutena wuleang ingunyar nu sin God.
3 Gaa bort fra hans Aasyn og bliv ikke staaende, naar Sagen staar slet; thi han kan gøre alt, hvad han vil.
Tokosra el ku in oru kutena ma el lungse, ke ma inge fahsr liki yen el muta we, ac nimet muta in acn sensen se inge.
4 Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: »Hvad gør du?«
Tokosra el orekma ke ku lun wal lal; wangin mwet ku in kusen siyuk ke ma el oru.
5 Den, som holder Budet, skal ikke mærke til noget ondt, og Dommens Tid skal den vises Hjerte kende.
Ke lusen na pacl kom akos sap lal, wangin ma koluk ac sikyak nu sum; ac sie mwet lalmwetmet el etu lah pia pacl wo, ac el ac oru fuka ma inge.
6 Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et tyngende Onde for Mennesket,
Oasr pacl wo se, ac inkanek pwaye se in oru kutena ma, tuh sriklana etu lasr!
7 at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver?
Wangin sesr etu lah mea ac sikyak uh, ac wangin mwet in fahkma nu sesr.
8 Som intet Menneske er Herre over Vinden, saa han kan spærre den inde, er ingen Herre over Dødens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudløshed frier ikke sin Mand.
Wangin sie mwet oasr ku la fin ngun, ac wangin sie ku in kolla len in misa lal. Pa inge sie mweun kut koflana kaingkunla. Kom ac tia ku in molla kom fin oru na ma koluk.
9 Alt dette saa jeg, idet jeg rettede min Tanke paa hver en Idræt, som øves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker over det andet til hans Ulykke.
Nga liye ma inge nukewa ke nga sang insiuk in arulana nunku ke ma orek fin facl se inge — sie facl su kutu mwet uh funmweti kutu, ac kewana ac keok.
10 Ligeledes saa jeg gudløse stedes til Hvile, medens de, som gjorde det rette, maatte gaa bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Ogsaa det er Tomhed.
Aok, nga liye ke mwet koluk uh pukpuki in kulyuk lalos, sruk ke elos moul elos uti utyak nu in acn mutal. Na ke mwet uh folok liki kulyuk uh elos kaksakin mwet misa inge in siti se na ma elos tuh oru ma koluk we. Ma inge wangin sripa.
11 Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen faar Menneskenes Hjerte Mod til at gøre det onde,
Efu ku mwet uh pulaikna in oru ma koluk? Mweyen kaiyen ma koluk uh pahtla in orek.
12 eftersom Synderen gør det onde fra første Færd og dog lever længe; men ogsaa ved jeg, at det skal gaa dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans Aasyn,
Sie mwet koluk el ku in orala ma koluk pacl siofok ac loesna moul lal. Tusruktu nga etu na pwaye lah, “Elos su sangeng sin God ac akfulatyal pa ac wo nu se,
13 og at det ikke skal gaa de gudløse godt, og at deres Levetid ikke skal længes som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds Aasyn.
a ac tia wo nu sin mwet koluk uh. Moul lalos oana sie ohk, ac elos fah fusr na misa, mweyen elos tiana sangeng sin God.”
14 Der er en Tomhed, som forekommer paa Jorden: at der findes retfærdige, hvem det gaar, som om de havde gjort de gudløses Gerninger, og gudløse, hvem det gaar som om de havde gjort de retfærdiges Gerninger. Jeg sagde: Ogsaa det er Tomhed.
Tusruktu ma inge wangin pac sripa. Liyewin ma sikyak fin faclu: kutu pacl uh kaiyuk mwet suwoswos uh oana mwet koluk, ac mwet koluk elos eis mwe insewowo ma fal nu sin mwet suwoswos. Nga ku in fahk mu arulana wangin sripa.
15 Og jeg priste Glæden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.
Ke ma inge nga arulana akkeye tuh sie mwet in engan ke moul lal, mweyen pwayena mwe akwoyal in moul se inge pa in mongo, ac nim, ac insewowo ke ma su oasr yorol. Pa inge ma el ku in oru ke pacl el orekma in moul se inge su God El sang nu sel fin faclu.
16 Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det Slid, som gaar for sig paa Jorden — thi hverken Dag eller Nat faar man Søvn i Øjnene —
Pacl nukewa nga tuh srike in eis lalmwetmet ac lutlut ke ma orek fin faclu, nga akilenak lah mwet se ku in ngetngetna ac tia motul ke fong ac len,
17 da indsaa jeg, at det er saaledes med alt Guds Værk, at Mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.
ac tiana ku in kalem ke ma God El oru. Mwet se finne suk ke kuiyal, el tia ku in konauk. Mwet lalmwetmet uh ac ku in fahk mu elos etu, tusruktu elos tiana etu.
