Prædikeren 6

1 Der er et Onde, jeg saa under Solen, og som tynger Menneskene haardt:

Je zlo, ki sem ga videl pod soncem in to je pogosto med ljudmi.

2 Naar Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, saa han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

Človek, ki mu je Bog dal bogastva, premoženje in čast, tako da za svojo dušo ne potrebuje ničesar od vsega, kar si želi, pa mu vendar Bog ne daje moči, da od tega jé, temveč to jé tujec. To je ničevost in to je zla bolezen.

3 Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange Aar, saa hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, saa siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

Če človek zaplodi sto otrok in živi mnogo let, tako da je dni njegovih let mnogo in njegova duša ne bo nasičena z dobrinami in tudi da nima pogreba, pravim, da je prezgodaj rojeni boljši kakor on.

4 thi at det kommer, er Tomhed, og det gaar bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

Kajti vstopa z ničevostjo in odhaja v temi in njegovo ime bo prekrito s temo.

5 og det har hverken set eller kendt Sol; det faar end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

Poleg tega ni videl sonca niti ni poznal nobene stvari; ta ima več počitka kakor drugi.

6 Om han saa levede to Gange tusind Aar, men ikke skuede Lykke — mon ikke alle farer sammesteds hen?

Da, čeprav je bilo rečeno, da živi dvakrat tisoč let, vendar ni videl dobrega; mar ne gredo vsi na en kraj?

7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

Vse človekovo delo je za njegova usta, pa vendar apetit ni potešen.

8 Thi hvad har den vise forud for Taaben, hvad baader det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

Kajti kaj ima modri več kakor bedak? Kaj ima ubogi, da zna hoditi pred živečimi?

9 Bedre at se med sine Øjne end higende Attraa. Ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.

Boljši je pogled oči kakor tavanje poželenja. Tudi to je ničevost in draženje duha.

10 Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gaa i Rette med ham, der er den stærkeste.

To, kar je bilo, je že imenovano in je znano, da je to človek; niti se ne more pričkati s tistim, ki je mogočnejši kakor on.

11 Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

Ker je tukaj mnogo stvari, ki povečujejo ničevost, kaj je človek boljši?

12 Thi hvo ved, hvad der baader et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?

Kajti kdo ve kaj je boljše za človeka v tem življenju, vse dni njegovega praznega življenja, ki jih preživlja kakor senca? Kajti kdo lahko človeku pove kaj bo za njim pod soncem?