Prædikeren 6
1 Der er et Onde, jeg saa under Solen, og som tynger Menneskene haardt:
Adda ti kinadakes a nakitak iti baba ti init, ket nakaro daytoy para kadagiti tattao.
2 Naar Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, saa han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.
Mabalin nga ipaay ti Dios ti kinabaknang, sanikua ken dayaw iti maysa a tao tapno awan ti pagkurangan iti tartarigagayanna para iti bagina, ngem saan isuna nga ipaayan ti Dios iti kabaelan a mangragsak iti daytoy. Ngem ketdi, usaren ti sabali dagiti banag a kukuana. Kasla alingasaw daytoy, maysa a dakes a panagsagaba.
3 Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange Aar, saa hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, saa siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;
No ti maysa a tao ket ama ti sangagasut nga annak ken agbiag iti adu a tawen, tapno umado dagiti aldaw dagiti tawenna, ngem no saan a mapnek ti pusona iti kinasayaat ken saan isuna a maitanem nga addaan iti dayaw, ket ibagak ngarud a nasaysayaat ti maysa a maladaga a naiyanak a natay ngem isuna.
4 thi at det kommer, er Tomhed, og det gaar bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;
Uray pay naiyanak ti maladaga nga awan mamaayna ken natay iti kasipngetan, ken agtalinaed a nakadulin ti naganna.
5 og det har hverken set eller kendt Sol; det faar end ikke en Grav; det hviler bedre end han.
Uray pay saan a makita daytoy nga ubing ti init wenno awan ti ammona, addaan daytoy ti inana idinto a dayta a tao ket awan.
6 Om han saa levede to Gange tusind Aar, men ikke skuede Lykke — mon ikke alle farer sammesteds hen?
Uray no agbiag ti tao iti dua ribu a tawen ngem saanna a masursuro ti agragsak kadagiti nasayaat a banbanag, mapan isuna iti isu met laeng a disso a kas iti dadduma.
7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.
Uray no amin a panagtrabaho ti tao ket tapno punnoenna ti ngiwatna, ngem saan a mapnek ti ganasna.
8 Thi hvad har den vise forud for Taaben, hvad baader det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?
Pudno unay, ania ti pangatiwan ti masirib a tao iti maag? Ania ti pagsayaatan ti tao a nakurapay uray no ammona ti agtignay iti sangoanan dagiti dadduma a tattao?
9 Bedre at se med sine Øjne end higende Attraa. Ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.
Nasaysayaat iti mapnek iti makitkita ti mata ngem ti agtarigagay iti kalkalikaguman ti maiyaw-aw-awan a ganas, nga alingasaw met laeng ken panangpadas a mangipastor iti angin.
10 Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gaa i Rette med ham, der er den stærkeste.
Aniaman nga immaddan ket naikkanen iti nagan, ken aniaman ti kaiyarigan ti sangkataoan ket nabayagen a naammoan. Isu a nagbalin nga awan ti serserbina ti makisinnuppiat iti mannakabalin nga ukom ti amin.
11 Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?
No ad-adu ti sao a maibalikas, ad-adu met ti maibalikas nga awan ti mamaayna, isu nga ania ngay ti pagsayaatanna dayta iti tao?
12 Thi hvo ved, hvad der baader et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?
Ta siasino ti makaammo no ania ti nasayaat para iti biag ti tao kabayatan ti kinaawan ti mamaayna, dagiti nabilang nga aldawna a paglablabasanna a kasla aniniwan? Siasino ti makaibaga iti tao no ania ti dumteng iti baba ti init kalpasan ti ipapatayna?
