Prædikeren 6

1 Der er et Onde, jeg saa under Solen, og som tynger Menneskene haardt:

我見日光之下有一宗禍患重壓在人身上，

2 Naar Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, saa han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

就是人蒙上帝賜他資財、豐富、尊榮，以致他心裏所願的一樣都不缺，只是上帝使他不能吃用，反有外人來吃用。這是虛空，也是禍患。

3 Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange Aar, saa hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, saa siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

人若生一百個兒子，活許多歲數，以致他的年日甚多，心裏卻不得滿享福樂，又不得埋葬；據我說，那不到期而落的胎比他倒好。

4 thi at det kommer, er Tomhed, og det gaar bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

因為虛虛而來，暗暗而去，名字被黑暗遮蔽，

5 og det har hverken set eller kendt Sol; det faar end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

並且沒有見過天日，也毫無知覺；這胎，比那人倒享安息。

6 Om han saa levede to Gange tusind Aar, men ikke skuede Lykke — mon ikke alle farer sammesteds hen?

那人雖然活千年，再活千年，卻不享福，眾人豈不都歸一個地方去嗎？

7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

人的勞碌都為口腹，心裏卻不知足。

8 Thi hvad har den vise forud for Taaben, hvad baader det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

這樣看來，智慧人比愚昧人有甚麼長處呢？窮人在眾人面前知道如何行，有甚麼長處呢？

9 Bedre at se med sine Øjne end higende Attraa. Ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.

眼睛所看的比心裏妄想的倒好。這也是虛空，也是捕風。

10 Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gaa i Rette med ham, der er den stærkeste.

先前所有的，早已起了名，並知道何為人，他也不能與那比自己力大的相爭。

11 Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

加增虛浮的事既多，這與人有甚麼益處呢？

12 Thi hvo ved, hvad der baader et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?

人一生虛度的日子，就如影兒經過，誰知道甚麼與他有益呢？誰能告訴他身後在日光之下有甚麼事呢？