< Prædikeren 5 >
1 Va'r din Fod, naar du gaar til Guds Hus! At komme for at høre er bedre, end at Daarer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand til andet end at gøre ondt.
Ritri ka idhi e od Nyasaye. Dhi machiegni mondo ichik iti moloyo chiwo misengini ma joma ofuwo chiwo, jogo ma ok ongʼeyo ni gitimo marach.
2 Lad ikke din Mund løbe eller dit Hjerte haste med at udtale et Ord for Guds Aasyn; thi Gud er i Himmelen og du paa Jorden, derfor skal dine Ord være faa.
Kik dhogi bed mayot kata kik irikni e chunyi kiwacho, wach moro amora e nyim Nyasaye. Nyasaye ni e polo to in to in e piny, omiyo wechegi onego bed manok.
3 Thi meget Slid giver Drømme, og mange Ord giver Daaretale.
Kaka lek biro ka nitie paro mathoth, e kaka weche mar ngʼama ofuwo bedo nikech weche mangʼeny.
4 Naar du giver Gud et Løfte, saa tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen Glæde ved Daarer. Hvad du lover, skal du holde.
Ka isingori e nyim Nyasaye, to kik ideki mar timo kamano. Ok omor gi joma ofuwo; omiyo chop singruokni.
5 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
Ber mondo kik isingri, moloyo singori, bangʼe ok ichopo singoni.
6 Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din Tale og nedbryde dine Hænders Værk?
Kik iwe wecheni iwuon teri e richo, nono to ibiro ywagori e nyim jadolo mar hekalu niya, “Singruok mane atimo kakwongʼora ne ok en adier. Angʼo ma dimi Nyasaye bed kodi gi mirima kuom gik misewacho mi oketh tich lweti?
7 Thi af mange Drømme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt Gud!
Lek mathoth kod weche mangʼeny duto onge tiendgi. Kuom mano chungʼ motegno kiluoro Nyasaye.”
8 Naar du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krænket paa din Egn, saa undre dig ikke over den Ting; thi paa den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter paa dem begge.
Ka ineno ka joma odhier isando e gwengʼ moro, kata ok ngʼad buchgi gadiera kod ratiro, to kik gik ma kamago bwogi; nimar jatelo ka jatelo nigi ngʼama duongʼne kendo kargi ji ariyogi gin gi ngʼama otelonegi.
9 Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge over dyrket Jord.
Nyak mar piny itiyogo gi ji duto; ruoth bende yudo ohala e nyak mar puothego.
10 Den, der elsker Sølv, mættes aldrig af Sølv, og den, der elsker Rigdom, mættes aldrig af Vinding. Ogsaa det er Tomhed.
Ngʼat mohero pesa ok bed gi pesa morome; kendo ngʼat mohero mwandu, mwandu moyudo ok rome. Ma bende onge tiende.
11 Jo mere Gods, des flere til at fortære det, og hvad Gavn har Ejeren da deraf, ud over at hans Øjne ser det?
Kaka mwanduni medore, e kaka joma tiyo kodgi medore. In to ohala miyudo en ngʼeyo mana ni in jamoko?
12 Sød er Arbejderens Søvn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.
Jachan nindo mamuol, kata ka ochiemo matin kata ka ochiemo mathoth, to jo-mwandu parore ma ok nyal nindo.
13 Der er et slemt Onde, som jeg saa under Solen: Rigdom gemt hen af sin Ejermand til hans Ulykke;
Gima lit maseneno katimore e piny en ni mwandu mopandi inyo mana wuon,
14 gaar Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Søn, saa bliver der intet til ham.
kata mwandu molal nikech chandruok moro, maonge gima ginyalo weyo ni nyithindgi ndalo mabiro.
15 Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter gaa bort, lige saa nøgen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig.
Mana kaka dhano wuok ei min-gi ka en duk, e kaka obiro dok. Onge gino moago kuom tichne matek monyalo tingʼo e lwete.
16 Ogsaa det er et slemt Onde: ganske som han kom, gaar han bort, og hvad Vinding har han saa af, at han gør sig Flid hen i Vejret?
Gima lit ahinya machielo en: Kaka dhano nobiro e pinyni, e kaka obiro wuok e pinyni, koro ere ohala moyudo, kuom tichne matek konyagore mana ne yamo?
17 Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.
Ndalone duto ochiemo e mudho, ka en gi chandruok malich, rem kod mirima.
18 Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;
Eka ne afwenyo ni ber kendo longʼo mondo dhano ochiem kendo omethi, kendo mondo oyud mor e tichne matek motimo e bwo wangʼ chiengʼ e kinde matin mar ngimane ma Nyasaye osemiye, nimar mano e pokne kende.
19 og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og sætter ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glæde sig under sin Flid, da er det en Guds Gave;
Kata kamano, ka Nyasaye omiyo ngʼato mwandu gi ngima maber, kendo oyiene mondo ocham gigo to onego obed mamor kochamogi, nimar mano en mich ma Nyasaye ema chiwo.
20 thi da tænker han ikke stort paa sine Levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit Hjertes Glæde.
Ok onyal bedo gi thuolo mar nono kit ngimane e ndalo mosekadho, nikech Nyasaye okete modich gi mor mathoth e chunye.