Prædikeren 4
1 Fremdeles saa jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg saa de undertryktes Taarer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Haand, og ingen trøstede dem.
Bende ne aneno timbe misandogo ji e pinyni, mi aneno joma isando kaywak to onge ngʼama ne nyalo hoyogi, nikech joma ne sandogi ne nigi teko moloyogi.
2 Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;
Kendo ne angʼado ni joma ne osetho moyiki, gin johawi moloyo joma pod ngima.
3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.
To joma johawi moloyogi duto, gin jogo ma pod ok onywol, ma pod ok oneno richo mitimo e bwo wangʼ chiengʼ.
4 Og jeg saa, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.
Kendo ne aneno ni tich matek duto kod ohala ma ngʼato yudo kuom tije timore mana nikech nyiego ma ngʼato nigo mar loyo nyawadgi. Ma bende onge tiende, ochalo gi lawo bangʼ yamo.
5 Daaren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op.
Joma ofuwo masiko kokwakore, ketho ngimane owuon.
6 Bedre en Haandfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.
Bedo gi chiemo moromo lwedo achiel gi chuny mokwe ber moloyo bedo gi chiemo moromo lwedo ariyo gi tich matek, mature kayiem nono.
7 Og mere Tomhed saa jeg under Solen.
Ne achako aneno gimoro maonge tiende e bwo wangʼ chiengʼ:
8 Mangen staar alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende paa al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Ogsaa det, er Tomhed og ondt Slid.
Ne nitiere ngʼama ne ni kende; ne oonge wuowi kata owadgi. Ne otiyo matek ma ok oywe, to kata kamano ne oneno ni mwandune tin. Nopenjo niya, “En ngʼa ma atiyone matek kendo angʼo omiyo atwonora mor?” Ma bende onge tiende, ohala maonge mor!
9 To er bedre faren end een, thi de faar god Løn for deres Flid;
Ji ariyo ber moloyo ngʼato achiel nikech giyudo ohala kuom tich ma gitiyo.
10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
Ka ngʼato achiel opodho, to osiepne nyalo konye mondo ochungʼ malo. To atimo mos ne ngʼatno ma opodho piny to oonge gi ngʼat makonye mondo ochungʼ malo!
11 Og naar to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?
Bende, ka ji ariyo onindo kanyakla, to gibiro yudo liet. To ere kaka ngʼato nyalo yudo liet ka en kende?
12 Og naar nogen kan overvælde den ensomme, saa kan to staa sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.
Kata ka dipo ni ngʼato achiel inyalo loyo, to ji ariyo nyalo gengʼo jasigu. Tol mokad nyadidek ok chodo yot.
13 Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Taabe og ikke mere har Forstand til at lade sig raade.
Ber bedo ngʼama tin modhier mariek moloyo ruoth moti mofuwo ma ok ongʼeyo kaka ikawo siem.
14 Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.
Ngʼato nyalo bedo ni oa e twech kata odhier, to bangʼe obedo ruoth e pinygi.
15 Jeg saa alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
Aseneno ni jogo duto mane odak kendo owuotho e bwo wangʼ chiengʼ noluwo bangʼ ngʼama tin, mane okawo kom ruoth.
16 der var ikke Tal paa alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.
Joma ne obiro motelone ne onge gikogi. To jogo mane obiro bangʼe ne ok mor kod ruoth mane okawo kare. Ma bende onge tiende, ochalo gi lawo bangʼ yamo.
