Prædikeren 3
1 Alt har sin Stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
omnia tempus habent et suis spatiis transeunt universa sub caelo
2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
tempus nascendi et tempus moriendi tempus plantandi et tempus evellendi quod plantatum est
3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
tempus occidendi et tempus sanandi tempus destruendi et tempus aedificandi
4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
tempus flendi et tempus ridendi tempus plangendi et tempus saltandi
5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
tempus spargendi lapides et tempus colligendi tempus amplexandi et tempus longe fieri a conplexibus
6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
tempus adquirendi et tempus perdendi tempus custodiendi et tempus abiciendi
7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
tempus scindendi et tempus consuendi tempus tacendi et tempus loquendi
8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
tempus dilectionis et tempus odii tempus belli et tempus pacis
9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
quid habet amplius homo de labore suo
10 Jeg saa det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
vidi adflictionem quam dedit Deus filiis hominum ut distendantur in ea
11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog saaledes at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
cuncta fecit bona in tempore suo et mundum tradidit disputationi eorum ut non inveniat homo opus quod operatus est Deus ab initio usque ad finem
12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, saa længe de lever.
et cognovi quod non esset melius nisi laetari et facere bene in vita sua
13 Dog ogsaa det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
omnis enim homo qui comedit et bibit et videt bonum de labore suo hoc donum Dei est
14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og saaledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Aasyn.
didici quod omnia opera quae fecit Deus perseverent in perpetuum non possumus eis quicquam addere nec auferre quae fecit Deus ut timeatur
15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
quod factum est ipsum permanet quae futura sunt iam fuerunt et Deus instaurat quod abiit
16 Fremdeles saa jeg under Solen, at Gudløshed var paa Rettens Sted og Gudløshed paa Retfærds Sted.
vidi sub sole in loco iudicii impietatem et in loco iustitiae iniquitatem
17 Jeg sagde ved mig selv: »Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.«
et dixi in corde meo iustum et impium iudicabit Deus et tempus omni rei tunc erit
18 Jeg sagde ved mig selv: »Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr.«
dixi in corde meo de filiis hominum ut probaret eos Deus et ostenderet similes esse bestiis
19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Aand har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
idcirco unus interitus est hominis et iumentorum et aequa utriusque condicio sicut moritur homo sic et illa moriuntur similiter spirant omnia et nihil habet homo iumento amplius cuncta subiacent vanitati
20 Alle gaar sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
et omnia pergunt ad unum locum de terra facta sunt et in terram pariter revertentur
21 Hvo ved, om Menneskenes Aand stiger opad, og om Dyrenes Aand farer nedad til Jorden?
quis novit si spiritus filiorum Adam ascendat sursum et si spiritus iumentorum descendat deorsum
22 Saaledes indsaa jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham saa vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
et deprehendi nihil esse melius quam laetari hominem in opere suo et hanc esse partem illius quis enim eum adducet ut post se futura cognoscat
