Prædikeren 2
1 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med Glæde; saa nyd da det gode!« Men se, ogsaa det var Tomhed.
Ne aparo e chunya niya, “Bi sani, abiro temi gi gik ma moro wangʼ mondo afwenyie gima ber.” To mano bende ne ayudo kaonge tiende.
2 Om Latteren sagde jeg: »Daarskab!« og om Glæden: »Hvad gavner den?«
Ne awacho niya, “Nyiero en fuwo kendo en angʼo ma mor makamano konyo?”
3 Jeg kom paa den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog raadede med Visdom, og at slaa mig paa Daarskab, indtil jeg saa, hvad det baader Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.
Ne atemo bedo mamor kuom madho kongʼo, kendo bedo mofuwo, ka pacha pod telona gi rieko. Ne adwaro fwenyo ni en angʼo mowinjore mondo ji otim e bwo polo e ndalo matin mar ngimani.
4 Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingaarde,
Ne achako tije madongo kaka: Ne agero ute ne an awuon kendo apidho mzabibu e puothe.
5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Haande Frugttræer deri,
Kendo ne aloso puothe mamoko kod puothe mopidhie yiende mar yweyo mi apidho kit olembe mopogore opogore eigi.
6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;
Ne akunyo yewni ma pi gudore mondo yiendego oyud pi.
7 jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; ogsaa Kvæg, Hornkvæg og Smaakvæg, havde jeg i større Maader end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem;
Ne angʼiewo jotich machwo kod mamon kendo ne an gi jotije mamoko mane onywol e oda. Bende ne an gi kweth mangʼeny mag dhok kod rombe moloyo ngʼato angʼata mane okuongona bedo jatelo e Jerusalem.
8 jeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.
Ne achoko fedha gi dhahabu, kod girkeni mag ruodhi gi gwenge. Ne abedo bende gi jower machwo kod mamon, kendo gi mon duto mane nyalo moro chuny dichwo.
9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.
Ne abedo ngʼama lich miwuoro moloyo ngʼato angʼata mane okuongona bedo jatelo e Jerusalem. E magi duto riekona matut nosiko koda.
10 Intet, som mine Øjne attraaede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri laa Lønnen for al min Flid.
Ne ok atuono wangʼa gimoro amora mane onyalo gombo, kendo chunya bende ne ok atuono mor. Chunya nobedo gi mor kuom tijena duto mane atimo, kendo mano ema nobedo pok mar tijena duto.
11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
To kata kamano kane anono duto mane lweta osetiyo kod gino mane asenyagora mondo ayudi, gik moko duto ne onge tiendgi, mana kalawo bangʼ yamo; onge ohala mane ayudo e bwo wangʼ chiengʼ.
12 Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Daarskab og Taabelighed.
Bangʼe ne aketo pacha mondo angʼe pogruok manie kind rieko, memruok kod fuwo. En angʼo ma ruoth mokawo kar ruoth machielo nyalo timo moloyo mano mosetim?
13 Jeg saa, at Visdom har samme Fortrin for Taabelighed som Lys for Mørke:
Ne afwenyo ni rieko matut ber moloyo fuwo, mana kaka ler ber moloyo mudho.
14 Den vise har Øjne i Hovedet, men Taaben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede ogsaa, at en og samme Skæbne rammer begge.
Ngʼatno man-gi rieko neno kuma odhiye, to ngʼama ofuwo to wuotho e mudho, to kata kamano ne afwenyo ni gimoro achiel ema timore ni ji ariyogi.
15 Da sagde jeg ved mig selv: »Taabens Skæbne rammer ogsaa mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?« Og jeg sagde ved mig selv, at ogsaa det er Tomhed;
Eka ne aparo e chunya niya, “Gima yudo ngʼama ofuwo biro yuda an bende. Koro en ohala mane ma abiro yudo kuom bedo gi rieko?” Bangʼe ne awacho e chunya niya, “Kata mana ma bende onge tiende.”
16 thi den vises Minde er lige saa lidt evigt som Taabens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise maa dø saa godt som Taaben.
Mana kaka ngʼama ofuwo ok par, e kaka ngʼama nigi rieko bende ok par; nikech e ndalo mabiro ok nopargi giduto. Ngʼama ofuwo gi ngʼama riek, giduto gibiro tho machalre!
17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
Omiyo ne asin gi ngima, nikech tich mitimo e bwo wangʼ chiengʼ ne pek mohewa. Magi duto onge tiendgi, gichalo gi lawo bangʼ yamo.
18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg maa efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.
Ne asin gi gik moko duto mane asenyagora godo e bwo wangʼ chiengʼ, nikech nyaka ne awegi ne ngʼatno mabiro bangʼa.
19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Taabe? Og dog skal han raade over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Ogsaa det er Tomhed.
To ere ngʼama ongʼeyo ni ngʼat mabiro luwano nobed ngʼama ofuwo kata ngʼama riek? Kata obed mariek kata mofuwo, to obiro kawo gimoro amora mane aloso gi lucha. Ma bende ne ayudo ni onge tiende.
20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;
Omiyo chunya nochako hum nono kuom tije duto mane asenyagorago e bwo wangʼ chiengʼ.
21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og saa maa han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpaa. Ogsaa det er Tomhed og et stort Onde.
Nimar dhano nyalo tiyo tije gi rieko, gi ngʼeyo kod lony mar tich, to bangʼe nyaka owe gik moko duto ma en godo ne ngʼato nono mane ok otiyo tijego. Ma bende onge tiende kendo en hawi marach miwuoro.
22 Thi hvad faar et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?
En angʼo ma ngʼato yudo kuom tije matek motimo e bwo wangʼ chiengʼ?
23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogsaa det er Tomhed.
Ndaloge duto mag tich en lit gi kuyo; kata mana gotieno pache onge gi kwe. Ma bende ne ayudo ni onge tiende.
24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at ogsaa det kommer fra Guds Haand.
Onge gima ber ma dhano nyalo timo moloyo chiemo kod metho mi oyud mor e tije. Ma bende, aneno ni oa mana e lwet Nyasaye.
25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?
Nikech ka ok en Nyasaye, to en ngʼa manyalo chiemo kendo yudo mor?
26 Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for saa at give det til en, som er god i Guds Øjne. Ogsaa det er Tomhed og Jag efter Vind.
Ngʼatno ma Nyasaye morgo, omiyo rieko, ngʼeyo kod mor, to jaricho omiyo tich mar choko kendo kano mwandu mondo omi ngʼatno ma Nyasaye morgo. Ma bende ne ayudo ni onge tiende, mana ka ngʼama lawo bangʼ yamo.
