Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Muscæ morientes perdunt suavitatem unguenti. Pretiosior est sapientia et gloria, parva et ad tempus stultitia.
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
Cor sapientis in dextera ejus, et cor stulti in sinistra illius.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
Sed et in via stultus ambulans, cum ipse insipiens sit, omnes stultos æstimat.
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
Si spiritus potestatem habentis ascenderit super te, locum tuum ne demiseris, quia curatio faciet cessare peccata maxima.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Est malum quod vidi sub sole, quasi per errorem egrediens a facie principis:
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
positum stultum in dignitate sublimi, et divites sedere deorsum.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
Vidi servos in equis, et principes ambulantes super terram quasi servos.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Qui fodit foveam incidet in eam, et qui dissipat sepem mordebit eum coluber.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Qui transfert lapides affligetur in eis, et qui scindit ligna vulnerabitur ab eis.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
Si retusum fuerit ferrum, et hoc non ut prius, sed hebetatum fuerit, multo labore exacuetur, et post industriam sequetur sapientia.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Si mordeat serpens in silentio, nihil eo minus habet qui occulte detrahit.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
Verba oris sapientis gratia, et labia insipientis præcipitabunt eum;
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
initium verborum ejus stultitia, et novissimum oris illius error pessimus.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Stultus verba multiplicat. Ignorat homo quid ante se fuerit; et quid post se futurum sit, quis ei poterit indicare?
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
Labor stultorum affliget eos, qui nesciunt in urbem pergere.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Væ tibi, terra, cujus rex puer est, et cujus principes mane comedunt.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Beata terra cujus rex nobilis est, et cujus principes vescuntur in tempore suo, ad reficiendum, et non ad luxuriam.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
In pigritiis humiliabitur contignatio, et in infirmitate manuum perstillabit domus.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
In risum faciunt panem et vinum ut epulentur viventes; et pecuniæ obediunt omnia.
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
In cogitatione tua regi ne detrahas, et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti: quia et aves cæli portabunt vocem tuam, et qui habet pennas annuntiabit sententiam.
