Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies cause a perfumer's perfume To send forth a stink; The precious by reason of wisdom — By reason of honour — a little folly!
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
The heart of the wise [is] at his right hand, And the heart of a fool at his left.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
And also, when he that is a fool Is walking in the way, his heart is lacking, And he hath said to every one, 'He [is] a fool.'
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirit of the ruler go up against thee, Thy place leave not, For yielding quieteth great sinners.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an evil I have seen under the sun, As an error that goeth out from the ruler,
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
He hath set the fool in many high places, And the rich in a low place do sit.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I have seen servants on horses, And princes walking as servants on the earth.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Whoso is digging a pit falleth into it, And whoso is breaking a hedge, a serpent biteth him.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Whoso is removing stones is grieved by them, Whoso is cleaving trees endangered by them.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the iron hath been blunt, And he the face hath not sharpened, Then doth he increase strength, And wisdom [is] advantageous to make right.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
If the serpent biteth without enchantment, Then there is no advantage to a master of the tongue.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
Words of the mouth of the wise [are] gracious, And the lips of a fool swallow him up.
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the words of his mouth [is] folly, And the latter end of his mouth [Is] mischievous madness.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
And the fool multiplieth words: 'Man knoweth not that which is, And that which is after him, who doth declare to him?'
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labour of the foolish wearieth him, In that he hath not known to go unto the city.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O land, when thy king [is] a youth, And thy princes do eat in the morning.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Happy art thou, O land, When thy king [is] a son of freemen, And thy princes do eat in due season, For might, and not for drunkenness.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By slothfulness is the wall brought low, And by idleness of the hands doth the house drop.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
For mirth they are making a feast, And wine maketh life joyful, And the silver answereth with all.
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Even in thy mind a king revile not, And in the inner parts of thy bed-chamber Revile not the rich: For a fowl of the heavens causeth the voice to go, And a possessor of wings declareth the word.
