Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies cause the ointment of the apothecary to send forth an offensive odor: [so doth] a little folly him that is in reputation for wisdom [and] honor.
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
A wise man's heart [is] at his right hand; but a fool's heart [is] at his left.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
Also, when he that is a fool walketh by the way, his wisdom faileth [him], and he saith to every one [that] he [is] a fool.
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirit of the ruler riseth against thee, leave not thy place; for yielding pacifieth great offenses.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an evil [which] I have seen under the sun, as an error [which] proceedeth from the ruler:
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Folly is set in great dignity, and the rich sit in low place.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggeth a pit shall fall into it; and whoever breaketh a hedge, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Whoever removeth stones shall be hurt by them; [and] he that cleaveth wood shall be endangered by it.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the iron is blunt, and he doth not whet the edge, then must he use more strength: but wisdom [is] profitable to direct.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Surely the serpent will bite without enchantment; and a babbler is no better.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
The words of a wise man's mouth [are] gracious; but the lips of a fool will swallow up himself.
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the words of his mouth [is] foolishness: and the end of his talk [is] mischievous madness.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
A fool also is full of words: a man cannot tell what shall be; and what shall be after him, who can tell him?
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labor of the foolish wearieth every one of them, because he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O land, when thy king [is] a child, and thy princes eat in the morning!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Blessed [art] thou, O land, when thy king [is] the son of nobles, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By much slothfulness the building decayeth; and through idleness of the hands the house droppeth through.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
A feast is made for laughter, and wine maketh merry: but money answereth all [things].
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Curse not the king, no not in thy thought; and curse not the rich in thy bed-chamber: for a bird of the air will carry the voice, and that which hath wings will tell the matter.
