Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies make the oil of the perfumer loathsome and corrupt; thus doth a little folly weigh down wisdom and honor.
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
A wise man's mind is at his right hand; but a fool's mind is at his left.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
Yea, even when the fool walketh in the way, his understanding faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the anger of a ruler rise up against thee, leave not thy place! for gentleness pacifieth great offences.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an evil which I have seen under the sun; an error which proceedeth from a ruler.
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Folly is set in many high stations, and the noble sit in a low place.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants on foot.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh down a wall, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Whoso removeth stones shall be hurt therewith, and he that cleaveth wood shall be endangered thereby.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he put forth more strength; but an advantage for giving success hath wisdom.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
If a serpent bite before he is charmed, then there is no advantage to the charmer.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool are his destruction.
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the words of his mouth is folly, and the end of his talk is mischievous madness.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
A fool also multiplieth words, though no man knoweth what shall be; and who can tell him what shall be after him?
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labor of the foolish man wearieth him, because he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes feast in the morning!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Happy thou, O land, when thy king is a noble, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By much slothfulness the building decayeth; and by the slackness of the hands the house leaketh.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
A feast is made for laughter, and wine makes merry; but money answereth all things.
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Curse not the king; no, not in thy thought; and curse not the rich in thy bed-chamber! for a bird of the air shall carry the voice; and that which hath wings shall tell the matter.
