Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies make the ointment of the perfumer fetid and putrid; so doth a little folly outweigh wisdom and honour.
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
A wise man's understanding is at his right hand; but a fool's understanding at his left.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
Yea also, when a fool walketh by the way, his understanding faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for gentleness allayeth great offences.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an evil which I have seen under the sun, like an error which proceedeth from a ruler:
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Folly is set on great heights, and the rich sit in low place.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh through a fence, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Whoso quarrieth stones shall be hurt therewith; and he that cleaveth wood is endangered thereby.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he put to more strength; but wisdom is profitable to direct.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
If the serpent bite before it is charmed, then the charmer hath no advantage.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool will swallow up himself.
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the words of his mouth is foolishness; and the end of his talk is grievous madness.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
A fool also multiplieth words; yet man knoweth not what shall be; and that which shall be after him, who can tell him?
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labour of fools wearieth every one of them, for he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O land, when thy king is a boy, and thy princes feast in the morning!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Happy art thou, O land, when thy king is a free man, and thy princes eat in due season, in strength, and not in drunkenness!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By slothfulness the rafters sink in; and through idleness of the hands the house leaketh.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
A feast is made for laughter, and wine maketh glad the life; and money answereth all things.
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Curse not the king, no, not in thy thought, and curse not the rich in thy bedchamber; for a bird of the air shall carry the voice, and that which hath wings shall tell the matter.
