Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies cause to stinke, and putrifie the ointment of the apoticarie: so doeth a litle follie him that is in estimation for wisedome, and for glorie.
2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
The heart of a wise man is at his right hand: but the heart of a foole is at his left hand.
3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
And also when the foole goeth by the way, his heart faileth, and he telleth vnto all that he is a foole.
4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirite of him that ruleth, rise vp against thee, leaue not thy place: for gentlenes pacifieth great sinnes.
5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an euil that I haue seene vnder the sunne, as an errour that proceedeth from the face of him that ruleth.
6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Follie is set in great excellencie, and the riche set in the lowe place.
7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I haue seene seruants on horses, and princes walking as seruants on the ground.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggeth a pit, shall fal into it, and he that breaketh the hedge, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
He that remooueth stones, shall hurt himselfe thereby, and hee that cutteth wood, shall be in danger thereby.
10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the yron be blunt, and one hath not whet the edge, he must then put to more strength: but the excellencie to direct a thing is wisedome.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
If the serpent bite, when he is not charmed: no better is a babbler.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
The words of ye mouth of a wise man haue grace: but the lippes of a foole deuoure himselfe.
13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the wordes of his mouth is foolishnesse, and the latter ende of his mouth is wicked madnesse.
14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
For the foole multiplieth woordes, saying, Man knoweth not what shall be: and who can tell him what shall be after him?
15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labour of the foolish doeth wearie him: for he knoweth not to goe into the citie.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O lande, when thy King is a childe, and thy princes eate in the morning.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
Blessed art thou, O land, when thy King is the sonne of nobles, and thy princes eate in time, for strength and not for drunkennesse.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By slouthfulnes the roofe of the house goeth to decaie, and by the ydlenesse of the handes the house droppeth through.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
They prepare bread for laughter, and wine comforteth the liuing, but siluer answereth to all.
20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Curse not the King, no not in thy thought, neither curse the rich in thy bed chamber: for the foule of the heauen shall carie the voice, and that which hath wings, shall declare the matter.
