Prædikeren 10

1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.

Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.

2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,

Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.

Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.

4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.

5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:

6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.

7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.

8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.

9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.

10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.

11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.

12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;

Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.

13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.

Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.

14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.

15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.

16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.

17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.

Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.

18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.

Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.

19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.

20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.