Prædikeren 10

1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.

Uginula muha usmrdi mirisno ulje, a i malo ludosti jače je od mudrosti i časti.

2 Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,

Mudrac kroči pravim putem, a luđak krivim.

3 Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.

Dovoljno je da luđak pođe putem: kako razbora nema, svakomu pokazuje da je lud.

4 Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

Ako se na te digne vladaočev gnjev, ne ostavljaj svoga mjesta, jer blagost sprečava velike grijehe.

5 Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

Ima zlo što ga vidjeh pod suncem kao prestupak koji dolazi od vladaoca:

6 Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

ludost se podiže na najviša mjesta, a veliki zauzimaju niske položaje.

7 Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

Vidjeh sluge na konjima, a knezove gdje idu pješice kao sluge.

8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

Tko jamu kopa, u nju pada; i tko ruši zid, ujeda ga zmija.

9 den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

Tko lomi kamenje, ono ga ranjava; tko cijepa drva, može nastradati.

10 Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

Kad zatupi željezo i oštrica mu nije nabrušena, tada treba više snage; a nagrada mudrosti je uspjeh.

11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

Ako zmija ujede prije čaranja, ništa onda opčaratelj ne koristi.

12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;

Pune su miline riječi iz usta mudraca, a bezumnika upropašćuju njegove usne.

13 hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.

On počinje svoje besjede ludošću i svršava ih potpunim bezumljem.

14 Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

Luđak previše govori: čovjek ne poznaje budućnost, i tko mu može kazati što će poslije njega biti?

15 Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

Luđake mori njihov trud; tko ne zna puta, ne može u grad.

16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

Jao tebi, zemljo, kad ti je kralj premlad i knezovi se već ujutro goste.

17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.

Blago tebi, zemljo, kad ti je kralj plemenit i knezovi ti u svoje vrijeme blaguju da se okrijepe, a ne da se opiju.

18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.

S lijenosti se ugiblju grede, zbog nebrige prokišnjava kuća.

19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

Ali su gozbe radi zabave i vino uveseljava život, a novci pribavljaju sve.

20 End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

Ni u svojoj misli ne kuni kralja, ni u svojoj ložnici ne kuni bogataša, jer će ptice odnijeti glas i kleveta lako okrilati.