5 Mosebog 1
1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di-Zahab,
Tɵwǝndǝ hatirilǝngini Musaning Iordan dǝryasining xǝrⱪiy tǝripidiki Paran bilǝn Tofǝl, Laban, Ⱨazirot, Di-Zaⱨabning otturisida, yǝni Sufning udulidiki qɵl-tüzlǝngliktǝ, pütkül Israilƣa eytⱪan sɵzliridur: —
2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnet over Se'irs Bjerge til Kadesj-Barnea.
Ⱨorǝb teƣidin qiⱪip, Seir teƣining yoli bilǝn Ⱪadǝx-barneaƣa barƣuqǝ jǝmiy on bir künlük yol idi.
3 I det fyrretyvende Aar paa den første Dag i den ellevte Maaned kundgjorde Moses Israeliterne alt, hvad HERREN havde paalagt ham angaaende dem,
Ⱨalbuki, Musa bu barliⱪ sɵzlǝrni Pǝrwǝrdigarning ularni dǝp ɵzigǝ tapiliƣini boyiqǝ Israillarƣa eytⱪan waⱪti ⱪiriⱪinqi yili, on birinqi ayning birinqi küni boldi;
4 efter at han havde slaaet Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edre'i.
bu waⱪit Musa Ⱨǝxbonni paytǝht ⱪilƣan Amoriylarning padixaⱨi Siⱨonni wǝ Axtarot wǝ Ədrǝyni paytǝht ⱪilƣan Baxanning padixaⱨi Ogni mǝƣlup ⱪilƣandin keyinki mǝzgil idi.
5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:
Xuning bilǝn Iordan dǝryasining xǝrⱪiy tǝripidiki Moab zeminida Musa [pǝyƣǝmbǝr] bu ⱪanun-tǝlimni xǝrⱨlǝxkǝ baxlap, mundaⱪ dedi: —
6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;
«Pǝrwǝrdigar Hudayimiz Ⱨorǝb teƣida bizgǝ sɵz ⱪilip: — «Silǝrning muxu taƣ ǝtrapida turƣan waⱪtinglar yetǝrlik boldi;
7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, paa Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.
ǝmdi burulup sǝpǝrgǝ atlinip, Amoriylar turuwatⱪan egizlikkǝ wǝ uningƣa yeⱪin bolƣan barliⱪ jaylarƣa, jümlidin Arabaⱨ tüzlǝnglikigǝ, taƣliⱪlarƣa, oymanliⱪⱪa, jǝnubⱪa, dengiz boyliriƣa, uluƣ dǝrya, yǝni Əfrat dǝryasiƣiqǝ Ⱪanaaniylarning zeminiƣa ⱨǝm Liwan zeminiƣa beringlar.
8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem.«
Mana, Mǝn xu zeminni silǝrning aldinglarƣa ⱪoydum; kiringlar, Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa, yǝni Ibraⱨim, Isⱨaⱪ, Yaⱪup wǝ ularning ǝwladliriƣa: «Silǝrgǝ berimǝn» dǝp ⱪǝsǝm ⱪilƣan zeminni igilǝnglar» — degǝnidi.
9 Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder.
Xunga Mǝn xu qaƣda silǝrgǝ: — «Mǝn yükünglarni yalƣuz kɵtürǝlmǝymǝn.
10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu saa mange som Stjernerne paa Himmelen —
Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni kɵpǝytti; mana, bügün silǝr asmandiki yultuzlardǝk nurƣunsilǝr.
11 maatte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange saa talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder —
Ata-bowanglarning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar dǝrwǝⱪǝ silǝrni ⱨazirⱪidin yǝnǝ ming ⱨǝssǝ kɵpǝytkǝy, xundaⱪla wǝdǝ ⱪilƣinidǝk silǝrgǝ bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilƣay!
12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?
Lekin mǝn ɵzüm yalƣuz ⱪandaⱪmu silǝrning japaliringlarni, yükünglarni wǝ talax-tartixinglarni kɵtürǝlǝymǝn?
13 Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!«
Ɵzünglar üqün ⱨǝrⱪaysi ⱪǝbililiringlardin danixmǝn, yorutulƣan mɵtiwǝrlǝrni tallanglar, mǝn ularni üstünglǝrgǝ yolbaxqi ⱪilimǝn» — dedim.
14 Dertil svarede I og sagde: »Det Forslag, du har fremsat, er godt!«
Silǝr bolsanglar manga: — «Sening eytⱪining yahxi gǝp boldi», dedinglar.
15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.
Xuning bilǝn mǝn ⱪǝbililiringlardin munǝwwǝr adǝmlǝrni, yǝni danixmǝn ⱨǝm mɵtiwǝr adǝmlǝrni tallap, üstünglǝrgǝ yolbaxqi ⱪilip, mingbexi, yüzbexi, ǝllikbexi wǝ onbexi ⱪilip tǝyinlǝp, ⱪǝbililiringlar üqün ⱨǝrhil ǝmǝllǝrni tutuxⱪa tiklidim.
16 Dengang gav jeg saa eders Dommere det Paabud: »Hold Forhør, naar der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, naar en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;
Xu qaƣda mǝn aranglardiki soraⱪqilarƣa: «Ⱪerindaxliringlar arisidiki ǝrz-dǝwalarni soranglar, ⱪerindax bilǝn ⱪerindaxning otturisida wǝ puⱪraying bilǝn ⱪoxna olturƣan yaⱪa yurtluⱪlar otturisida adil ⱨɵküm qiⱪiringlar;
17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hør paa den ringeste som paa den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, saa skal jeg holde Forhør i dem!«
ⱨɵküm qiⱪarƣanda ⱨeqⱪandaⱪ kixining yüz-hatirisini ⱪilmanglar; mǝyli kiqik bolsun, qong bolsun silǝr ⱨǝmmisiningla ixlirini soranglar. Silǝr insanlarning sɵlitidin ⱪorⱪmasliⱪinglar kerǝk, qünki muxu ⱨɵküm qiⱪirix ixi Hudaƣa tǝwǝ ixtur. Silǝrgǝ tǝs qüxidiƣan ix bolsa, mening aldimƣa elip kelinglar, mǝn uni anglaymǝn» — dedim.
18 Og dengang gav jeg eder saa Paalæg om alt, hvad I skulde gøre.
Əyni qaƣda mǝn ⱪilixⱪa kerǝk bolƣan barliⱪ ixlar toƣruluⱪ tapiliƣanmǝn.
19 Derpaa brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, saaledes som HERREN vor Gud havde paalagt os. Og vi kom til Kadesj-Barnea.
Biz Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ buyruƣandǝk Ⱨorǝbtin qiⱪip, Amoriylarning taƣliⱪiƣa barduⱪ wǝ silǝr xu yoldiki bipayan, dǝⱨxǝtlik qɵlni kɵrdunglar; biz uning ⱨǝmmisidin ɵtüp, Ⱪadǝx-Barneaƣa kǝlduⱪ.
20 Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.
Wǝ mǝn silǝrgǝ: — «Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ ata ⱪilidiƣan, Amoriylarning teƣiƣa yetip kǝlduⱪ.
21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, saaledes som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!«
Mana, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bu zeminni aldinglarƣa ⱪoydi; ata-bowanglarning Hudasi Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ eytⱪandǝk, xu yǝrgǝ qiⱪip uni igilǝnglar; ⱪorⱪmanglar, ⱨeq ⱨoduⱪmanglar» — dedim.
22 Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!«
Xuning bilǝn silǝr ⱨǝmminglar yenimƣa kelip manga: — «Biz zeminƣa kirixtin ilgiri aldin adǝmlǝrni ǝwǝtǝyli; ular biz üqün u yǝrni kɵzitip, qiⱪiximiz kerǝk bolƣan yol wǝ biz uqraydiƣan xǝⱨǝrlǝr toƣruluⱪ hǝwǝr yǝtküzsun» — dedinglar.
23 Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.
Bu ix nǝzirimgǝ muwapiⱪ kɵrünüp, mǝn aranglardin on ikki adǝmni, yǝni ⱨǝrⱪaysi ⱪǝbilidin birdin adǝmni tallidim.
24 De begav sig paa Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;
Ular yolƣa atlinip taƣⱪa berip, Əxkol jilƣisiƣa qüxüp u yǝrni tǝkxürüp kɵrüxti.
25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!«
Ular ⱪolliriƣa xu zemindiki mewilǝrdin elip bizgǝ kǝltürdi wǝ mǝlumat berip: «Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ tǝⱪdim ⱪilƣan bu zemin yahxidur» — dedi.
26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.
Ⱨalbuki, silǝr zeminƣa qiⱪixⱪa unimidinglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝmrigǝ ⱪarxi qiⱪip Uningƣa asiyliⱪ ⱪildinglar
27 I knurrede i eders Telte og sagde: »Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Haand og lade os gaa til Grunde!
wǝ ɵz qediringlarda ⱪaⱪxap: «Pǝrwǝrdigar bizgǝ ɵq bolƣanliⱪidin bizni Amoriylarning ⱪoliƣa tapxurup ⱨalak ⱪilix üqün Misir zeminidin qiⱪarƣan.
28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi saa endog Efterkommere af Anakiterne der!«
Əmdi biz nǝgǝ bararmiz? Qünki ⱪerindaxlirimiz: «Xu yǝrdiki adǝmlǝr bizdin qong ⱨǝm egiz bir hǝlⱪ ikǝn; ularning xǝⱨǝrliri intayin qong, sepilliri asmanƣa taⱪixidikǝn; uning üstigǝ biz xu yǝrdǝ Anakiylarni bayⱪiduⱪ», dǝp kɵnglimizni parakǝndǝ ⱪiliwǝtti» — dedinglar.
29 Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!
Xunga mǝn silǝrgǝ: «Ⱪorⱪmanglar, ularning aldida dǝkkǝ-dükkigǝ qüxmǝnglar;
30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I saa, han gjorde det for eder i Ægypten
silǝrning aldinglarda mangidiƣan Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Misir zeminida kɵz aldinglarda barliⱪ ⱪilƣanliridǝk silǝr üqün jǝng ⱪilidu;
31 og i Ørkenen, hvor du saa, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I naaede hertil!«
silǝr yǝnǝ qɵl-bayawandimu barliⱪ mangƣan yolliringlarda muxu yǝrgǝ yetip kǝlgüqǝ insan ɵz oƣlini ⱪuqiⱪida kɵtürginidǝk Pǝrwǝrdigar Hudayinglarningmu silǝrni kɵtürginini kɵrdunglar.
32 Men alligevel troede I ikke paa HERREN eders Gud,
Xuningdǝk gǝrqǝ U yǝnǝ keqidǝ otta, kündüzdǝ bulut iqidǝ silǝrning aldinglarda mengip, bargaⱨ tikküdǝk yǝrlǝrni izdǝp tepix üqün yürgǝn bolsimu, bu ixta Pǝrwǝrdigar Hudayinglarƣa ixǝnmidinglar.
33 skønt han vandrede foran eder paa Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gaa, og om Dagen i Skyen.
34 Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
Pǝrwǝrdigar bu sɵzlǝrni ⱪilƣan awazinglarni anglap ƣǝzǝplinip:
35 »Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal faa det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
«Bu rǝzil dǝwrdikilǝrdin ⱨeqbir adǝm ⱨǝrⱪandaⱪ yol bilǝn Mǝn ata-bowiliriƣa tǝⱪdim ⱪilixni ⱪǝsǝm ⱪilƣan bu yahxi zeminni kɵrgüqi bolmaydu!
36 undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal faa det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betraadt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!«
Pǝⱪǝt Yǝfunnǝⱨning oƣli Kalǝb pütün ⱪǝlbi bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa ǝgǝxkǝqkǝ, xula zeminni kɵridu wǝ u ɵz puti bilǝn kezip qiⱪⱪan barliⱪ yǝrni uningƣa wǝ uning baliliriƣa berimǝn» — dǝp ⱪǝsǝm ⱪildi.
37 Ogsaa paa mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind!
Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar silǝrning sǝwǝbinglardin mǝndinmu aqqiⱪlandi wǝ: «Sǝnmu xu yǝrgǝ kirgüqi bolmaysǝn.
38 Josua, Nuns Søn, der staar i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje.«
lekin aldingda hizmǝttǝ turuwatⱪan Nunning oƣli Yǝxua kirǝlǝydu. Uni küqlǝndürgin, qünki u Israillarni uningƣa miras ⱪilduridu.
39 Og dets smaa Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel paa godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.
Xuningdǝk silǝrning: «Ular [düxmǝnlǝrning] oljisi bolup ⱪalidu» degǝn kiqik baliliringlar, yǝni bügünki kündǝ yahxi-yamanni pǝrⱪ etǝlmǝydiƣan baliliringlar bolsa, kiridu; Mǝn u yǝrni ularƣa ata ⱪilimǝn wǝ ular uni igilǝydu.
40 I selv derimod skal vende om og begive eder paa Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!«
Lekin silǝr bolsanglar, burulup Ⱪizil Dengizƣa baridiƣan yol bilǝn qɵl-bayawanƣa ⱪayttinglar» — dedi.
41 Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders Vaaben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.
Xu qaƣda silǝr manga jawab berip: «Biz dǝrwǝⱪǝ Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨ sadir ⱪilduⱪ. Xuning üqün biz ⱨazir Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ ⱪilƣan barliⱪ ǝmri boyiqǝ jǝng ⱪilƣili qiⱪimiz» — dedinglar. Xuning bilǝn silǝrning ⱨǝrbiringlar ɵz beximqiliⱪ ⱪilip ⱪoral-yaraⱪliringlarni esip, taƣⱪa qiⱪmaⱪqi boldunglar.
42 Men HERREN sagde til mig: »Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slaaet af eders Fjender!«
Lekin Pǝrwǝrdigar manga: Ularƣa: — «Qiⱪmanglar, jǝng ⱪilmanglar, qünki Mǝn aranglarda ǝmǝsmǝn; silǝr qoⱪum düxmǝnliringlar aldida mǝƣlup bolisilǝr», degin, dedi.
43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENS Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
Mǝn silǝrgǝ sɵz ⱪildim, lekin silǝr ⱪulaⱪ salmidinglar, bǝlki Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪarxi qiⱪip asiyliⱪ ⱪilip, ɵz beximqiliⱪ ⱪilip taƣⱪa qiⱪtinglar.
44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Se'ir til Horma.
Lekin taƣda turƣan Amoriylar silǝrgǝ ⱪarxi atlinip, bir top ⱨǝrilǝrdǝk silǝrni taki Hormaⱨƣiqǝ ⱪoƣlap, Seirda silǝrni ⱪiliqlap ɵltürdi.
45 Da I saa kom tilbage, græd I for HERRENS Aasyn; men HERREN vilde ikke høre eder og laane eder Øre.
Silǝr ⱪaytip kelip Pǝrwǝrdigar aldida yiƣa-zar kɵtürdünglar, ǝmma Pǝrwǝrdigar pǝryadinglarni anglimidi, ya uningƣa ⱪulaⱪ salmidi.
46 Saa blev I hele den lange Tid i Kadesj.
Xuning bilǝn silǝr Ⱪadǝxtǝ nurƣun künlǝr turup ⱪaldinglar — silǝr ⱪanqǝ künlǝr xu yǝrdǝ turdunglar!
