5 Mosebog 9

1 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

Israeli vahe'mota antahiho! Menina Jodani tina takaheta rama'a vahe mani'nazageno hankave zamimo tamagri hankavema agatere'nea vahe'mokizmi mopa omerigahaze. Hagi ana vahe'mo'za kumazmimofoma hugagi'nazana vihumo'a za'za huno mona avako hu'za nehigeno,

2 over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: »Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!«

Hagi ana kumatmimpina za'za hu'za tusinasi vahetami Anaki mofavrerami mani'nazanki, ina vahemo knarera hu'neno hara huzamantegahie higeta ko antahi'naza vahetami mani'naze.

3 Saa skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der gaar foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underkue dem for dig, saa du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, saaledes som HERREN har sagt dig.

E'ina hu'negu menima keta antahitama hanazana, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a Agra ugota huno keonke'zama tefananehu tevegna huno ana mopafina nevuno, vahera zamahe rava nehanigeta, Ra Anumzamo'ma huhampri tamante'nea kante, ana mopafi vahe'tmina ame huta zamahe fanane hugahaze.

4 Naar HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk saa ikke: »For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!« Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

Hagi tagri fatgo avu'ava zanku huno Ra Anumzana tagri Anumzamo'a ana vahetmina zamahe natitregeta mopazmia erune huta tamagesa ontahiho. Hianagi Agra ana vahe'mokizmi kefo avu'avazamigu huno zamahe natitregahie.

5 Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er paa Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Ana mopama omeri santima haresuta, tagri fatgo avu'ava zante Ra Anumzana tagri Anumzamo'a taza higeta erune huta tamagesa ontahiho. Agra zamagri kefo avu'ava zanku mopa zamifintira zamahe natinetreno, tamagehe'i Abrahamuma, Aisakima, Jekopunema huvempa huno huhampri zamante'nea kea eri knare hugahie.

6 Saa vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med haarde Halse!

Tamagrama antahisazana, tagri fatgo avu'avazante Ra Anumzana tagri Anumzamo'a ama knare mopa tamigeta erune huta tamagesa ontahiho. Na'ankure tamagra keontahi vahe mani'naze.

7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

Ra Anumzana tamagri Anumzamofoma ka'ma kokampima azeri arimpama ahe avu'avazama huta e'nazazana tamagera okanita tamagesa antahiho. Isipiti'ma atiramitama e'naza knareti'ma eno amare'ma ehanati'nazana, Ra Anumzamofona hara rentevava huta neaze.

8 Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred paa eder, saa han vilde ødelægge eder.

Hagi Sainai agonare'enena Ra Anumzamofo rimpa eri haviza hazageno, tusi arimpa aheramanteno tamahe fanane hunaku hu'ne.

9 Da jeg var steget op paa Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

Hagi anazama fore'ma hu'neana, Ra Anumzamo'ma tamagranema hu hagerafi huvempa kema have tafete'ma kre'nea kasege erinaku agonafima mreri'nogeta anara hu'naze. Ana agonafina 40'a zagegi 40'a haninki hu'na ne'zane tinena one umani'noe.

10 og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og paa dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder paa Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

Hagi anante'ma umani'nogeno'a Ra Anumzamo'a tare have tafete'ma Agra'a azanuti'ma eri vakakino krente'nea kasegea nami'ne. Ana maka kasegema agonamofo agafima mani'nazageno, teve anefapinti'ma tamasami'nea kasegea ana have tafetrente krente'ne.

11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

Hagi 40'a zagegi 40'a hanima evigeno'a, Ra Anumzamo'a anama huhagerafi huvempa kasegema krente'nea haverarena nenamino,

12 Og HERREN sagde til mig: »Staa op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!«

amanage huno hu'ne, otinka ame hunka uramio. Na'ankure Isipiti'ma zamavarenkama etiraminka e'nana vahekamo'za kefo zamavu'zmava hu'za havia nehaze. Zamagra avaririhoma hu'noa kemofona ame hu'za zamefi hunami'za, golire havi anumza tro hu'naze.

13 Og HERREN sagde til mig: »Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med haarde Halse;

Mago'ane Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Nagrama Israeli vahe'ma zamagoana, tamage huno zamagu'amo'a tusiza huno hankaveti vahe mani'naze.

14 lad mig i Fred, saa jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; saa vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!«

Hagi natrege'na zamahe hana hu'na ama mopafintira zamagi'a eri fanane nehu'na, kagripinti hankavenentake huno zamagri hankavema zamagatereno tusi'a ohampriga'a vahera zamazeri fore ha'neno.

15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

Hagi ana agonafina tevenefamo'a hagana hagana nehige'na, have tafetre'na nazampi eri'ne'na erami'noe.

16 og jeg saa, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

Hagi enerami'na koana tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera kumi hu'naze. Tamagra ame huta tamefi Ra Anumzamofona hunemita, ke'a ovaririta, havi anumzana golireti bulimakao anenta'mofo amema'a tro huntetma, monora hunte'naze.

17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

E'ina hazage'na ana have tafetre'na negazage'na mate'vu'na atrogeno, rufrage'ne.

18 Og derpaa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begaaet, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, saa I fortørnede ham.

Ana hute'na 40'a zagene, 40'a hanine ne'zana one ko'ma hu'noaza hu'na Ra Anumzamofo avurera navugosaregati mase'noe. Na'ankure tamagra maka kumi'ma hu'nazana Ra Anumzamo'ma ago'netia avu'ava huta azeri arimpa ahe'naze.

19 Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig ogsaa den Gang!

Ana'ma hazage'na nagra tusi koro hu'noe. Na'ankure Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahe'neramanteno tamahe fanane hu'za hu'ne. Hianagi Ra Anumzamo'a mago'ene nagri kea antahi'ne.

20 Ogsaa paa Aron blev HERREN vred, saa han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg ogsaa i Forbøn for Aron.

Hagi Aronina Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahenteno ahe fri'za hu'neanagi, tamagri'ma huramantoaza hu'na Aronina nunamu huntogeno ahe ofri'ne.

21 Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

Anante tro'ma huntetama kumi'ma hu'naza bulimakao anenta'mofo amema'a eri'na tevefi krete'na, rufuzafupogeno tanefa setege'na, ana agonaregati'ma uneramia timpi aruherafitre'noe.

22 Ogsaa i Tab'era, Massa og Kibrot-Hatta'ava fortørnede I HERREN.

Hagi Tabera kumate'ene Masa kumate'ene Kibrot-Hatava kumate'enema mani'neta Ra Anumzamofona arimpa eri haviza hazageno, tusi arimpa aheramante'ne.

23 Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj-Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke paa ham og adlød ham ikke.

Hagi Kates-Barneama mani'nazageno'a Ra Anumzamo'a amanage huno huramante'ne, Mareritma mopama neramamua mopa omeriho. Hianagi tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzamofo kemofontera tamentintia nosuta ovariri'naze.

24 I har været genstridige mod HERREN, saa længe jeg har kendt eder.

Hagi tamagri'ma tamage'na antahi'nama hu'noa knareti'ma e'no'ma menima e'neana, tamagra Ra Anumzamofo kea ontahita, tamagefi humi vahe mani'naze.

25 Saa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

Ana'ma hazageno Ra Anumzamo'a tamahe fanane hugahuema hige'na, 40'a zagegi 40'a haninki navugosaregati Ra Anumzamofo avuga umase'ne'na,

26 og jeg bad til HERREN og sagde: »Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Haand!

amanage hu'na nunamuna hu'noe, Ra Anumzamoka Isipima mani'nazagenka hankavenentake kazanuti'ma Nagri vahe fatgo manisaze hunka zamavarenka atirami'nana vaheka'a, zamahe fananea osuo.

27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt paa dette Folks Halsstarrighed, paa dets Ugudelighed og paa dets Synd,

Kagri eri'za vahe Abrahamuma, Aisakima, Jekopuma, antahi nezaminka, ama vahetmimofo kumiku'ene ke ontahi zamavu'zmavakura ontahio.

28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

Hagi kagrama vaheka'a zamahe fananema hananke'za, Isipi vahe'mo'za amanage hugahaze, Ra Anumzamo'a zamigahue huno'ma huvempama hu'nea mopafina zamavareno ufregara osuno zamahe fanane hie hu'za huge, avesra huzamanteteno eme zamavareno atiramino ka'ma mopafi zamahe fanane hie hu'za hugahaze.

29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!«

Hianagi ama ana vahera hihamu hankavekareti'ene hanavenentake kazanuti'ma Nagri vahe fatgo manisaze hunka Isipiti'ma zamavarenka atirami'nana vaheka'a mani'naze.