5 Mosebog 9

1 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

Denggem, O Israel, bumallasiwka itan iti Jordan, serrekem ket ikkatem ti karbengan dagiti nasion a napigpigsa ken nabilbileg ngem sika nga agtawid iti daga, ken dagiti siudad a nalawa ken naaladan agingga iti langit,

2 over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: »Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!«

dadakkel ken natatayag a tattao, dagiti annak ti Anakim, nga am-ammoyo, ken nangngegyo dagiti tattao a kunada, 'Siasino ti makatakder iti sangoanan dagiti annak a lalaki ni Anak?'

3 Saa skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der gaar foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underkue dem for dig, saa du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, saaledes som HERREN har sagt dig.

Ammoenyo ngarud ita, a ni Yahweh a Diosyo ket isu ti umun-una kadakayo a kasla umal-alun-on nga apuy; dadaelennanto ida, ket ipababananto ida iti sangoananyo; isu a mapapanaw ken mapukawyo ida a dagus, a kas kinuna ni Yahweh a Diosyo kadakayo.

4 Naar HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk saa ikke: »For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!« Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

Saanyo a kunaen iti pusoyo, kalpasan a pagtalawen ida ni Yahweh a Diosyo iti sangoananyo, 'Gapu iti kinalintegko nga impannak ni Yahweh a mangtagikua iti daytoy a daga,' ta gapu iti kinadangkes dagitoy a nasion a pappapanawen ni Yahweh ida manipud iti sangoananyo.

5 Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er paa Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Saan a gapu iti kinalintegyo wenno kinapudno ti pusoyo a sumsumrekkayo a mangtagikua iti dagada; ngem gapu iti kinadangkes dagitoy a nasion a pappapanawen ida ti Diosmo iti sangoananyo, ken tapno maaramidna a pumudno ti sao nga insapatana kadagiti kapuonanyo a ni Abraham, ni Isaac, ken ni Jacob.

6 Saa vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med haarde Halse!

Ammoenyo ngarud, a saan nga it-ited ni Yahweh a Diosyo daytoy nasayaat a daga kadakayo a tagikua-enyo gapu iti kinalintegyo, ta natangken ti uloyo a tattao.

7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

Lagipenyo ken saanyo a lipaten no kasano a pinaungetyo ni Yahweh a Diosyo idiay let-ang; manipud iti aldaw a pimmanawkayoiti daga ti Egipto agingga a nakadanonkayo iti daytoy a lugar, managrebeldakayo idi kenni Yahweh.

8 Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred paa eder, saa han vilde ødelægge eder.

Kasta met idiay Horeb pinaungetyo ni Yahweh, ket umanayen ti unget ni Yahweh a panangdadaelna kadakayo.

9 Da jeg var steget op paa Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

Idi simmang-atak idiay bantay a mangawat kadagiti tapi ti bato, dagiti tapi iti tulag nga inaramid ni Yahweh kadakayo, nagtalinaedak idiay bantay iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii; saanak a nangan iti tinapay wenno imminom iti danum.

10 og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og paa dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder paa Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

Inted ni Yahweh kaniak dagiti dua a tapi ti bato a nasuratan babaen kadagiti ramayna; naisurat kadagitoy dagiti amin a banbanag a kasla met laeng kadagiti amin a sasao nga inwaragawag ni Yahweh kadakayo idiay bantay manipud iti tengnga ti apuy iti aldaw ti panagtataripnong.

11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

Napasamak daytoy iti pagleppasan ti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii nga inted ni Yahweh kaniak dagiti dua a tapi ti bato, dagiti tapi ti tulag.

12 Og HERREN sagde til mig: »Staa op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!«

Kinuna ni Yahweh kaniak, “Tumakderka, bumabaka a dagus manipud ditoy, ta dinadael dagiti tattao nga inruarmo manipud Egipto ti bagbagida. Timmalikodda a dagus iti dalan nga imbilinko kadakuada. Nagaramidda iti nasukog a ladawan para kadagiti bagbagida.'

13 Og HERREN sagde til mig: »Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med haarde Halse;

Maysa pay, nagsao ni Yahweh kaniak ket kinunana, 'Nakitak dagitoy a tattao; natangken ti uloda a tattao.

14 lad mig i Fred, saa jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; saa vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!«

Bay-annak koma, tapno madadaelko ida ken pukawek ti naganda iti babaen ti langit, ket mangaramidak kenka iti maysa a nasion a nabilbileg ken dakdakkel ngem isuda.'

15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

Isu a nagsubliak ket simmalogak manipud iti bantay, ket umap-apuy ti bantay. Adda kadagiti imak dagiti dua a tapi ti tulag.

16 og jeg saa, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

Kimmitaak, ket, adtoy, nagbasolkayo kenni Yahweh a Diosyo. Nangsukogkayo iti baka para kadagiti bagbagiyo. Timmallikodkayo iti dalan nga imbilin ni Yahweh kadakayo.

17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

Innalak dagiti dua a tapi ket impuruakko manipud kadagiti imak. Binurakko dagitoy iti sangoanan dagiti matayo.

18 Og derpaa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begaaet, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, saa I fortørnede ham.

Nagpaklebak manen iti sangoanan ni Yahweh iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii; saanak a nangan iti tinapay wenno imminom iti danum, gapu kadagiti amin a basbasol a naaramidyo, iti panangaramid iti dayta a dakes iti imatang ni Yahweh, isu a makaunget isuna.

19 Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig ogsaa den Gang!

Ta mabutengak iti pungtot ken ti nakaro a saan a pannakaay-ayo ni Yahweh kadakayo a makaanay a panangdadaelna kadakayo. Ngem dimngeg met ni Yahweh kaniak kadagita a tiempo.

20 Ogsaa paa Aron blev HERREN vred, saa han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg ogsaa i Forbøn for Aron.

Nakaunget unay ni Yahweh kenni Aaron isu a kayatna a dadaelen isuna; inkararagak met ni Aaron iti dayta met laeng a tiempo.

21 Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

Innalak dagiti basolyo, ti baka nga inaramidyo, ket pinuorak, pinang-or ken binurborko iti napino daytoy, agingga a kas kapino ti tapuk. Imbellengko ti tapukna iti waig nga agay-ayus manipud iti bantay.

22 Ogsaa i Tab'era, Massa og Kibrot-Hatta'ava fortørnede I HERREN.

Idiay Tabera, idiay Massa, ken idiay Kibroth Hattaavah, pinagpungtotyo ni Yahweh.

23 Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj-Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke paa ham og adlød ham ikke.

Idi imbaonnakayo ni Yahweh idiay Kades Barnea ket kinunana, 'Sumang-atkayo ket tagikuaenyo ti daga nga intedko kadakayo,' ket sinukiryo dagiti bilbilin ni Yahweh a Diosyo ket saankayo a namati ken dimngeg iti timekna.

24 I har været genstridige mod HERREN, saa længe jeg har kendt eder.

Sinukiryo ni Yahweh manipud pay iti aldaw a naam-ammokayo.

25 Saa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

Isu a nagpaklebak iti sangoanan ni Yahweh iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii, gapu ta kinunana a dadaelennakayo.

26 og jeg bad til HERREN og sagde: »Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Haand!

Nagkararagak kenni Yahweh ket kinunak, 'O Yahweh nga Apo, saanmo a dadaelen dagiti tattaom wenno ti tawidmo nga inispalmo babaen iti kinadakkelmo, nga inruarmo manipud Egipto babaen iti nabileg nga imam.

27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt paa dette Folks Halsstarrighed, paa dets Ugudelighed og paa dets Synd,

Lagipem dagiti adipenmo a ni Abraham, ni Isaac ken ni Jacob; saanmo a kitaen ti kinatangken ti ulo dagitoy a tattao, wenno ti kinadangkesda, wenno dagiti basolda,

28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

tapno ti daga a nangiruaram kadakami rumbeng nga ibagada, “Gapu ta saan a naipan ida ni Yahweh iti daga nga inkarina kadakuada, ken gapu ta kagurana ida, inruarna ida tapno papatayenna ida idiay let-ang.”

29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!«

Nupay kasta, isuda dagiti tattaom ken tawidmo, nga inruarmo babaen iti naindaklan a pigsam ken babaen iti panangipakitam iti pannakabalinmo.'