5 Mosebog 8
1 Alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I maa blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fædre.
Nang teh na hring vaiteh na pungdaw nahan BAWIPA Cathut ni na mintoenaw koe kam pouh e ram dawk na cei vaiteh, na coe nahanelah, sahnin kai ni lawk na poe e kâpoelawk pueng na tarawi nahanlah na kâhruetcuet han.
2 Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve Aar har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig paa Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
Nange BAWIPA Cathut ni kâpoelawk tarawi ngainae lung na tawn hoi tawn hoeh e na tanouk awh teh, ka loum tangcoung kum 40 touh thung kahrawngum vah na hrawinae naw hah na pahnim awh mahoeh.
3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig saa Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgaar af HERRENS Mund, lever Mennesket.
Hottelah na lungthin rahnoum awh teh, kahaikahlam lah na o sak navah, na panue e nahoeh, na mintoenaw ni panue boihoeh e manna hoi na kawk awh teh, tami teh vaiyei hoi dueng hring hoeh, BAWIPA e lawk lahoi doeh hring tie a panue sak.
4 Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen paa dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve Aar:
Kum 40 touh thung hnicu hai pawn hoeh na khok hai phing hoeh.
5 Saa vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin Søn.
A na pa ni a ca a toun e patetlah na BAWIPA Cathut ni na toun tie na lung hoi na pouk han.
6 Og hold HERREN din Guds Bud, saa du vandrer paa hans Veje og frygter ham.
Hatdawkvah, a lamthung na dawn teh BAWIPA taki lahoi kâpoelawknaw na tarawi han.
7 Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem paa Bjerg og Dal,
Bangkongtetpawiteh, na BAWIPA Cathut ni kahawi e ram, tanghling, mon dawk hoi ka phuek e tuipui, sokca, tuihnu, tuiim hoi ka kawi e ram,
8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,
catun, barli, misurkung, thaibunglungkungnaw, talekung, hoi ka kawi e ram, olive satui, khoitui hoi ka kawi e ram,
9 et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
voutnae awm laipalah, ka boum lah canae ram, sumtalung hoi a kawi teh, mon dawk hoi rahum tainae ram koe nangmouh hah na hrawi awh.
10 Men naar du saa spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.
Kahawi poung e ram na poe awh dawkvah, kaboumcalah na ca awh toteh, na BAWIPA Cathut e a lungmanae na pholen awh han.
11 Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, saa du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig.
Sahnin kai ni na poe e kâpoelawknaw, phunglawknaw, hoi lawkcengnaenaw tarawihoehnae lahoi Cathut na pahnim awh hoeh nahanlah sahnin kai ni kâ na poe awh.
12 Naar du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,
Ka boum lah na ca teh im kahawi dawk na o navah,
13 og dit Hornkvæg og Smaakvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges,
nangmae tu, maito, sui, ngun hoi hnopai naw apung toteh,
14 lad saa ikke dit Hjerte blive hovmodigt, saa du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,
na kâoup teh, yampa vah santoungnae Izip ram hoi na ka tâcawtkhai e,
15 ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthaarde Klippe,
hmai tahrun, aikamnaw apap teh, tui kahran ti ohoehnae hmuen, takikathopounge kahrawngum dawk na ka hrawi niteh, hmai talung thung hoi tui ka tâcawt sak e,
16 ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
nang hah na tanouk teh, a hnukteng na pahren nahanelah, na mintoenaw ni panue boihoeh e mana hoi kahrawngum na kakawkkung nange BAWIPA Cathut hah na pahnim awh teh,
17 Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen Kraft og min egen Haands Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.«
Ka Bahu, ka thaonae kut hoi hete hno kai ni ka tawn toe telah na lungthung hoi na pouk hoeh nahan kâhruetcuet awh.
18 Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, saaledes som det nu er sket.
Na BAWIPA Cathut duengdoeh na pouk han, Bangkongtetpawiteh, na mintoenaw kam pouh e lawkkam hah, sahnin e patetlah caksak nahanelah, hnopai hmuthainae na kapoekung teh Cathut doeh.
19 Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, saa vidner jeg for eder i Dag, at I skal gaa til Grunde.
Na BAWIPA Cathut na pahnim awh teh, alouke cathutnaw na hnai awh teh na bawk awh pawiteh, rawknae dawk na pha katang awh han. Sahnin kai teh nangmouh koe kapanuekkhaikung lah ka o.
20 Som de Folk, HERREN lader gaa til Grunde for eder, skal I gaa til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!
Na BAWIPA Cathut e lawk hah na ngâi awh hoeh dawkvah Jentelnaw nangmae na hmalah ka raphoe e patetlah nangmouh hai na raphoe awh han.
