5 Mosebog 8
1 Alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I maa blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fædre.
Na hing o moe, na pung o thai hanah hoi Angraeng mah nam panawk khaeah sak ih lokkamhaih prae thungah akun moe, prae to na toep o thai hanah, vaihniah kang paek ih loknawk hae kahoih ah pazui oh.
2 Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve Aar har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig paa Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
Saning qui palito thung Angraeng mah kawbangah maw praezaek ah zaehhoih, tito poek oh; na Angraeng Sithaw mah na palung thungah paek ih lok pakuem koehhaih palung tawnh o maw, tawn o ai, tiah panoek hanah, kahnaem ah ang suek o moe, ang tanoek o.
3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig saa Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgaar af HERRENS Mund, lever Mennesket.
Anih mah atlim ah ang suek o moe, zok amthlamsak naah, nangcae hoi nam panawk mah panoek o ai ih, manna hoiah ang pacah o, to pongah kami loe takaw khue hoiah hing mak ai, Angraeng pakha hoi tacawt loknawk hoiah ni hing, tito ang panoek o sak.
4 Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen paa dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve Aar:
Na khukbuennawk to prawn ai moe, saning qui palito thung, na khoknawk doeh bawk ai.
5 Saa vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin Søn.
Kami mah a capa thuitaek baktih toengah, Angraeng mah ang thuitaek o, tito panoek oh.
6 Og hold HERREN din Guds Bud, saa du vandrer paa hans Veje og frygter ham.
A caehhaih loklam ah na caeh o moe, anih to zit hanah, na Angraeng Sithaw mah paek ih loknawk to pazui oh.
7 Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem paa Bjerg og Dal,
Na Angraeng Sithaw mah kahoih prae, azawn, vacong tui kapop prae, azawn, mae ah tacawt tuipuek hoi vacong tui ohhaih prae,
8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,
cang, barli cang, misur kungnawk, thaiduet kungnawk, pomogranat kungnawk, olive situi hoi khoitui longhaih prae,
9 et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
kakhaa ai takaw, angaihaih tidoeh kaom ai prae, sum ah kangcoeng thlung hoi sum kamling takaehhaih maenawk nuiah na caeh o haih tih.
10 Men naar du saa spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.
Nangcae han kahoih parai prae to ang paek o pongah, buh na caak o moe, zok nam hah o naah, Angraeng to tahamhoihaih na paek o han oh.
11 Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, saa du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig.
Vaihniah kang paek o ih loknawk, a lokcaekhaihnawk, a zaehhoihaih daannawk pazui ai ah oh moeng moe, na Angraeng Sithaw pahnet moeng han ai ah acoe oh;
12 Naar du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,
zok kamhah ah buh na caak o moe, kahoih parai im ah na oh o moe,
13 og dit Hornkvæg og Smaakvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges,
nang ih maitaw hoi tuunawk to pung o, sui hoi sum kanglungnawk pop parai ah na tawnh o moe, na tawnh o ih hmuennawk boih pung naah,
14 lad saa ikke dit Hjerte blive hovmodigt, saa du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,
amoek o hmah, misong ah na oh o haih Izip prae thung hoiah zaehoikung, na Angraeng Sithaw to pahnet o hmah;
15 ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthaarde Klippe,
kasoe kaom pahuinawk, sataai pophaih prae, tui om ai naah, thlung kamtak thung hoiah nangcae han tui paekkung, kalen parai, zit thok praezaek ah nangcae zaehoikung,
16 ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
nangcae poek pahnaemsak pacoengah, tanoek moe, hnukkhuem ah hmuen kahoih sak pae hanah, praezaek ah nam panawk mah panoek vai ai ih manna hoiah pacahkung, na Angraeng Sithaw to pahnet o hmah,
17 Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen Kraft og min egen Haands Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.«
ka thacakhaih hoi ka ban toksak thaihaih hoiah ni hae angraenghaihnawk hae ka hnuk o, tiah na poek o moeng han ai ah acoe oh.
18 Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, saaledes som det nu er sket.
Na Angraeng Sithaw to kahoih ah panoek oh; nam panawk khaeah sak ih lokkamhaih to vaihni ih baktih toengah caksak hanah, Sithaw mah ni angraenghaih to ang paek o.
19 Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, saa vidner jeg for eder i Dag, at I skal gaa til Grunde.
Na Angraeng Sithaw to na pahnet o moe, kalah sithawnawk hnukah na bang o, a tok to na sak pae o pacoengah, na bok o nahaeloe, na dueh o tangtang tih, tiah vaihniah acoehaih kang paek o.
20 Som de Folk, HERREN lader gaa til Grunde for eder, skal I gaa til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!
Angraeng Sithaw ih lok na tahngai o ai nahaloe, Angraeng mah nangcae hma ah acaeng kaminawk amrosak baktih toengah, nangcae doeh nam ro o toeng tih.
