5 Mosebog 5
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
Pea naʻe fekau ʻe Mōsese ke haʻu ʻa ʻIsileli kotoa pē, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Fanongo, ʻE ʻIsileli, ki he ngaahi tuʻutuʻuni mo e ngaahi fakamaau ʻaia ʻoku ou lea ʻaki ʻi homou telinga he ʻaho ni, koeʻuhi ke mou ʻilo ia, pea tauhi, pea fai ki ai.
2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
Naʻe fai ʻe Sihova ko hotau ʻOtua ʻae fuakava mo kitautolu ʻi Holepi.
3 Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
Naʻe ʻikai fai ʻe Sihova ʻae fuakava ni mo ʻetau ngaahi tamai, ka ko kitautolu, ʻio, ʻakitautolu ʻoku moʻui kotoa pē ʻi heni he ʻaho ni.
4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder paa Bjerget ud fra Ilden.
Naʻe folofola ʻa Sihova kiate kimoutolu ʻae mata ki he mata ʻi he moʻunga mei he loto afi;
5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENS Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op paa Bjerget.
(Naʻa ku tuʻu ʻi he vahaʻa ʻo Sihova mo kimoutolu ʻi he kuonga ko ia, ke fakahā kiate kimoutolu ʻae folofola ʻa Sihova; he naʻa mou manavahē koeʻuhi ko e afi, pea naʻe ʻikai te mou ʻalu hake ki he moʻunga; ) pea naʻe pehē mai ʻe ia;
6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
“Ko au ko Sihova ko ho ʻOtua, ‘Naʻaku ʻomi koe kituʻa mei he fonua ko ʻIsipite, mei he fale fakapōpula.
7 Du maa ikke have andre Guder end mig.
“ʻOua naʻa ke maʻu mo au ha ʻotua kehe ʻi hoku ʻao.
8 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;
“ʻOua naʻa ke ngaohi kiate koe ha fakatātā, pe ha meʻa fakatatau ʻe taha ʻi ha meʻa ʻe taha ʻi he langi ʻi ʻolunga, pe ha meʻa ʻoku ʻi he fonua ʻi lalo ni, pe ki ha meʻa ʻoku ʻi he vai ʻi he lalo fonua:
9 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,
“ʻOua naʻa ke punou hifo koe ki ai, pe tauhi ki ai: he ko au Sihova ko ho ʻOtua, ko e ʻOtua fuaʻa au, ʻoku ou totongi ʻae hia ʻae ngaahi tamai ki he fānau ʻo aʻu ki hono tolu mo hono fā ʻoe toʻutangata ʻokinautolu ʻoku fehiʻa kiate au,
10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Pea u fakahā ʻae ʻaloʻofa ki he ngaahi toko afe ʻokinautolu ʻoku ʻofa kiate au mo tauhi ʻeku ngaahi fekau.
11 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
“ʻOua naʻa ke takuanoa ʻae huafa ʻo Sihova ko ho ʻOtua: koeʻuhi ʻe ʻikai lau ʻe Sihova ko e taʻehalaia ia ʻaia ʻoku ne takuanoa hono huafa.
12 Tag Vare paa Hviledagen, saa du holder den hellig, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig!
“Tauhi ʻae ʻaho Sāpate ke fakamāʻoniʻoniʻi ia, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova ko ho ʻOtua kiate koe.
13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Ko e ʻaho ʻe ono ke ke ngāue ai, ʻo fai ai hoʻo ngāue kotoa pē:
14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
Ka ko hono fitu ʻoe ʻaho ko e Sāpate ia ʻo Sihova ko ho ʻOtua; ʻoua naʻa ke fai ʻi ai ha ngāue ʻe taha, ʻa koe, pe ko ho foha, pe ko ho ʻofefine, ko hoʻo tamaioʻeiki, pe ko hoʻo kaunanga, pe ko hoʻo pulu, pe ko hoʻo ʻasi, pe ha manu ʻe taha, pe ko e muli ʻoku nofo ʻi ho lotoʻā: koeʻuhi ke mālōlō mo koe ʻa hoʻo tamaioʻeiki mo hoʻo kaunanga.
15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Haand og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har paalagt dig at fejre Hviledagen!
Pea ke manatu naʻa ke nofo ko e tamaioʻeiki koe ʻi he fonua ko ʻIsipite, pea naʻe ʻomi koe mei ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua, ʻi he nima māfimafi mo e nima kuo mafao: ko ia kuo fekau ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe, ke ke tauhi ʻae ʻaho Sāpate.
16 Ær din Fader og din Moder, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig, for at du kan faa et langt Liv, og det maa gaa dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
“Fakaʻapaʻapa ki hoʻo tamai mo hoʻo faʻē, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova ko ho ʻOtua kiate koe; koeʻuhi ke fuoloa ho ngaahi ʻaho, pea koeʻuhi ke hoko ai ʻae lelei kiate koe, ʻi he fonua ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe.
17 Du maa ikke slaa ihjel!
“ʻOua naʻa ke fakapō.
18 Du maa ikke bedrive Hor!
“Pea ʻoua naʻa ke tono fefine.
19 Du maa ikke stjæle!
“Pea ʻoua naʻa ke kaihaʻa.
20 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
“Pea ʻoua naʻa ke tukuakiʻi ʻa ho kaungāʻapi.
21 Du maa ikke begære din Næstes Hustru. Du maa ikke attraa din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
“‘Pea ʻoua naʻa ke holi ki he uaifi ʻo ho kaungāʻapi, pea ʻoua naʻa ke manumanu ki he fale ʻo ho kaungāʻapi, pe ki heʻene ngoue, pe ki heʻene tamaioʻeiki, pe ki heʻene kaunanga, pe ki heʻene pulu, pe ki heʻene ʻasi, pe ki ha meʻa ʻe taha ʻoku ʻa ho kaungāʻapi.’
22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling paa Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op paa to Stentavler og gav mig dem.
“Naʻe folofolaʻaki ʻae ngaahi lea ni ʻe Sihova ki hoʻomou fakataha kotoa pē ʻi he moʻunga mei he loto afi mo e ʻao, pea mo e poʻuli matolu, ʻi he leʻo lahi: pea naʻe ʻikai fakalahi ia. Pea naʻe tohi ia ʻi he maka lafalafa ʻe ua, ʻo ne tuku mai ia kiate au.
23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
“Pea naʻe hoko ʻo pehē, ‘ʻI hoʻomou ongoʻi ʻae leʻo mei he lotolotonga ʻoe fakapoʻuli, (he naʻe vela ʻae moʻunga ʻi he afi, ) naʻa mou haʻu ʻo ofi kiate au, ʻio ʻae houʻeiki ʻo homou ngaahi faʻahinga, mo hoʻomou kau mātuʻa;
24 og sagde: »Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
Pea naʻa mou pehē, Vakai, kuo fakahā kiate kimautolu ʻe Sihova ko homau ʻOtua hono nāunau mo hono lahi, pea kuo mau ongoʻi hono leʻo mei he loto afi: kuo mau mamata he ʻaho ni ʻoku alea ʻae ʻOtua mo e tangata, pea ʻoku moʻui ia.
25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre paa HERREN vor Guds Røst, maa vi dø!
Pea ko eni, ko e hā te mau mate ai? He ko e afi lahi ni te ne fakaʻauha ʻakimautolu: kapau te mau toe fanongo ki he leʻo ʻo Sihova ko homau ʻOtua, te mau toki mate ai.
26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
He ko hai ia ʻi he kakai kotoa pē, kuo ne fanongo ki he leʻo ʻoe ʻOtua moʻui ʻoku folofola mei he loto afi, ʻo hangē ko kimautolu, pea kei moʻui?
27 Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du saa sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.«
Ke ke ʻalu koe ke ofi, pea fanongo ki he folofola kotoa pē ʻa Sihova ko hotau ʻOtua: pea ke lea ʻaki ʻe koe kiate kimautolu ʻaia kotoa pē ʻe folofola ai ʻa Sihova ko hotau ʻOtua kiate koe: pea te mau fanongo, pea fai ki ai.’
28 Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
Pea naʻe ongoʻi ʻe Sihova ʻae leʻo ʻo hoʻomou ngaahi lea, ʻi hoʻomou lea kiate au; pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, ‘Kuo u fanongo ki he leʻo ʻoe ngaahi lea ʻae kakai ni, ʻaia kuo nau lea ʻaki kiate koe: kuo lelei kotoa pē ʻae lea kuo nau lea ʻaki.
29 gid de alle Dage maa have et saadant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det maa gaa dem og deres Børn vel evindelig.
ʻAmusiaange ʻeau kuo ʻiate kinautolu ha loto pehē, kenau manavahē kiate au, pea tauhi maʻuaipē ʻa ʻeku ngaahi fekau, koeʻuhi ke hoko ai ʻae lelei kiate kinautolu, pea ki heʻenau fānau ʻo taʻengata!
30 Gaa derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
ʻAlu ʻo tala kiate kinautolu, Mou toe ʻalu ki homou ngaahi fale fehikitaki.
31 men bliv du staaende her hos mig, saa skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!«
Ka ko koe, ke ke tuʻu ʻi heni ʻo ofi kiate au, pea te u fakahā kiate koe ʻae ngaahi fekau kotoa pē, mo e ngaahi tuʻutuʻuni, mo e ngaahi fakamaau, ʻaia te ke ako ʻaki kiate kinautolu, koeʻuhi kenau fai ki ai ʻi he fonua ʻaia ʻoku ou foaki kiate kinautolu kenau maʻu.’
32 Gør derfor omhyggeligt saaledes, som HERREN eders Gud har paalagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
Ko ia ke mou tokanga ʻo fai ia ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu: ʻoua naʻa mou tafoki ki he nima toʻomataʻu pe ki he toʻohema.
33 følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har paalagt eder at gaa, at I kan blive i Live og faa det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
Te mou ʻalu ʻi he ngaahi hala kotoa pē ʻaia kuo fekau ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu, koeʻuhi ke mou moʻui, pea mou lelei, pea ke mou fakatolonga homou ngaahi ʻaho ʻi he fonua te mou maʻu.
