5 Mosebog 32
1 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!
Vannoi leiset pumpin ngaiyun, ajeh chu keiman naheng uva hiche thuhi ka seiyin ahi. Keima kam sunga kona thu kisei hi leiset pumpin ngaisoh keiyun.
2 Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl paa unge Spirer, som Regnens Draaber paa Græs.
Keiman nangho jah ding’a ka sei hi goju bang jeng hen, chule ka thusei jong daitwi bang in kai jeng hen, hampa lah gotwi nel bang in kai hen, hamhing lah a gotwiju bang in hung hen, ati.
3 Thi HERRENS Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!
Ajeh chu keiman Pakai min ka sam jal jeng in, O Pathen alen tangeiye, tin sam cheh uhen!
4 Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
Pathen hi songpi ahin, athilbol achamkim tangeiye. Ajeh chu alamlhah aboncha thudih jeng ahin, temmona imacha umlou leh kitahna dim jeng ahin, a kitah le adihna jeng ahi.
5 Skændselsmennesker sveg ham, en forvendt og vanartet Slægt.
Hiche mitehon vang Ama hi a lam louvin abol'un, abonchauvin achate hi khalou tobang asoh tauvin, ajeh chu abonchauva nolna jeng ahiuvin, khang lamvaitah le lungput gih tah ahiuve.
6 Er det saadan, I lønner HERREN? Du taabelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?
Hitobanga chu Pakai hi lethuhna nei ding nagot uham, vo lungthim beiho, angol gam'a na hitauve! Ama hi nasempa, na Pathen hilou ham? Nangho sema tungdoh achu koi ham?
7 Kom Fortidens Dage i Hu, agt paa henfarne Slægters Aar; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
Nikho masa lai chu geldoh in, kum masa laiya khang tamtah jong chu geldoh in, napa chu kidoh un aman nahil chen soh kei diu, na upate hou dong leu chun ama hon nahil diu ahi.
8 Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet paa Guds Sønner,
Hatchungnung pen in nampi goulo ahop peh chun, Aman mihem chate alheng khen soh keiyin. Israel mite atam leh alhom dungjuiyin gamgi anasat khen pehsoh keiyin ahi.
9 men HERRENS Del blev Jakob, Israel hans tilmaalte Lod.
Ajeh chu Pakai chan chu amite chan ding ahin, Jacob hi ama chan ding hichu agoulo ding mong ahi.
10 Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vaagent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
Jacob chu gamthip laiya akimu in, gam mang thim lah a ki mudoh ahi. Pakaiyin amahi aveng tup jing in, khohsahna anei jing in, hiti chun amitmu jenga khohsahna lhingsel aneiyin ahi.
11 Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det paa sit Vingefang og bar det paa sine Vinger.
Muvanlai in abu avil jinga, abu sunga anoute avet lhih jing bang in ave lhih jing in ahi. Jacob hi kolchah jing ding in alhaving ajah dohjin, alhaving’a Jacob hi apo le jin ahi.
12 HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
Pakai ama tah in ahin pui len, Jacob in aki voppi chu pathen dang ahipoi.
13 Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,
Pakaiyin ama chu leiset chung mun sang lai laiya atousah jin, aman jong lhosohga akilo jin ane jin ahi. Songpia kon in khoiju achepsah jin, meituh song akon in jong thaotwi apot dohsah jin ahi.
14 Surmælk fra Køer, Mælk fra Smaakvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.
Bonghon lah akon in bongnoi apen, kelngoi hon lah akon in noitwi apejin, kelngoite ahin kelngoi chalte abonchan thaotwi in avah va jin, Bashan phaichama bonghon leh kelchan avah jin ahi. Suhlou chang leh lengpitwi chu nadon jin ahi.
15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod haant om sin Frelses Klippe.
Jeshurun chu ahung thaobehseh tan ahileh, akeng in athai mang mang in, nang jong nathao behseh tan nanoi gei gol jong achop lha jeng tan, Chuin asempa Pathen jeng jong asumil lotan, Ahuhhingpu Pathen jeng jong chu tot chavei nan aneitan ahi.
16 De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;
Hetphah lou pathen kin abol jeh uchun asu lung hang tauvin, chondan thet umtah tah abol'un, Pakai chu aphin lunghang tauve.
17 de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.
Pathen hilou thilha ho henga kilhaina asem uvin, imatih chana ahet phah lou-u pathen lim semthu, pathen lim kisem thu thahho, hitobang ho chu napu napate hon jong ana het khah lou hel ahi.
18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!
Nangman nasempa songpi chu nagel jing jeng pon, nahingpa Pathen hi nasumil tan ahi.
19 Da HERREN saa det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
Pakaiyin athilbol-u ijakai amu chet phat in akidah lheh jeng tan, achapate, acha nuteuvin aphin lung hang gam tauvin ahi.
20 og sagde: »Jeg vil skjule mit Aasyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;
Chuin Pakaiyin aseijin, keiman hiche mihemte akona kamai kasel mang ding, akhonna geiya itobang tauvem ti ka vet lhih jing ding, amaho hi abonchauva khanglam vaitah ahiuvin, asung jeng uva jong tahsanna bei ahi.
21 de ægged mig med det, der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Daarer.
Hiche mite hohin Pathen hi lou achombeh pathen kinbol in apang tauvin, keima ei hepha tapouvin, milim doi asem hou jeh in keima kalung ahansah tauvin, ajeh chu keiman mihem to tethei lou ho kaphin lunghang’a achung'uva ka thangtom sah ding, nam lah a angolpente ka phin lunghang peh ding ahiuve.
22 Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. (Sheol h7585)
Keima kalung ahana konin mei ahung kong doh jeng in, hiche meichun noimi gamchan akichai theiyin, leiset leh achunga thil jouse jong akichai hel soh jeng tan, molsang vum jouse jong meiyin akachai soh tan ahi. (Sheol h7585)
23 Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
Hiche mite chunga hi thilse simjou lou kasit dimset jeng ding, achung'uva thalpi chang kakap ding ahi.
24 De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; saa sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
Hiche mite hi gilkela thigamna ato diu, meikong in aleugam diu, gamna huise in alhun den jeng diu, amaho douna gamsa ka hansah ding, leivuiya kithol gulsi achung'uva kahan sah ding ahi.
25 Ude slaar Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen baade Yngling og Jomfru, diende Børn og graanende Mænd.
Chule polama chemjam hem kalap sah ding, insung jeng ajong tijatna jeng lhung ding, nungah—gollhangho aboncha thigam ding, nao noichep leh pasal sam kangsa jeng jong atha gamset ding ahi.
26 Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,
Keiman hitia hi ka seiya, gam jousea ka thejal soh hel ding, amaho geldohna bei hel ta ding ahi.
27 men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Haand, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
Hiche melmate kiletsahna hi kagin lou ham? Amelmate hou gilkel nan hinpha khante, ahilou jong leh hitia hi asei diu, ikhut thahat uvin gal ei josah tauvin, thil hichengse hi Pakaiyin eibol peh uva ahi oi, tia asei diu ahi.
28 Thi de er et raadvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
Ajeh chu amaho hi lunggel beiya hinkho mang nam ahiuvin, alungthim sung uva jong hetkhenna ima umlou ahiye.
29 Var de vise, forstod de det og indsaa, hvad der venter dem selv!
Hetkhenna nei hileu hitobang hi ahetthem diu, kho nung chana ato diu thil jong ahet khen thei diu ahi.
30 Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slaa ti Tusind paa Flugt, hvis ikke deres Klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!
Mikhat chun mi sang khat chu adeljam thei pon, mini seh in jong mihem sangsom adeljam thei pon ahi.
31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!
Ajeh chu amaho songpi chu eiho songpi tobang ahi pon, imelma teu hi amaho leh amaho kah a thutan'a pang jeng ahiuve.
32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
Amaho lengpigui hi Sadom akona hung jam lut ahin, Gomorrah loujao akona hung jamdoh ahi. Hiche lengpiga ho chu thina thei jing ahin, agaboh jouse jong akha ngen ahi.
33 som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
Amaho lengpitwi chu gulgu jeng ahin, aboncha gulsegu phalou ngen jeng ahi.
34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
Hichengse keima koma kikhola ahipon, nathil khol khomna in muna chu mohor kinam khuma hilou ham?
35 til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast.«
Phulah leh lethuhna kiti hi ania keiya ahi. Ajeh chu keng aki lhonal uva, hamsetna ato na diu ahung nai tan ahileh, hichete manthahna chu hetphah louva hung lhung jeng ding ahi.
36 Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres Kraft er brudt, det er ude med hver og en.
Ajeh chu Pakaiyin amite suhdihna anei ding, alhachate chunga jong lainatna ahin nei thei ding ahi. Athahat nau aboncha kichai tading, sohchanga ahin ipi hijong leh abeisoh tai, ti amuchet diu ahi.
37 Da spørger han: »Hvor er nu deres Gud, Klippen, paa hvem de forlod sig,
Chuteng aman hiti ahi asei ding, hichete pathen limsem thu hoiya um hitam, akisel nau songpi hoiya um hitam, tia asei diu ahi.
38 som aad deres Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
Koiyin hiche teho kilhaina sathao aneh a, lengpitwi don dinga kikoi jong koipen in adon hitam? Hitobang pathen limsem thu hochu hung uvintin, nathoh gimnauva kon in nahung pan pitao hen, ati.
39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg saarer, og jeg læger, og ingen kan frelse fra min Haand.
Tun neihin vetem un, Pathen kiti chu keima tah hi kahin, keima tailou pathen dang aum pon, keima tah in mihem ka that jin, hin jong ka hinsah kitjin ahi. Kam'a vojin, ka sudam kit jitai, kei khut a kona eichulha jou ding koima dang aum pon ahi.
40 Thi jeg løfter min Haand mod Himlen og siger: Saa sandt jeg lever evindelig,
Ajeh chu keiman vanlam kasang in, atonsot tonsot'a hing jing ka hi jeh in hiti chun ka seiyin ahi.
41 jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Haand tager fat paa Dommen, jeg hævner mig paa mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.
Ka chemjam ka kinol hem teng ka khut a kona thutanna ka neiyin ahi. Keima eidou chan chunga phulahna ka lhunsah ding, keima eithette chunga lethuhna ka lhunsah ding ahi.
42 Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!«
Kathalpi chang jouse thisan a ka dekot ding, ka chemjam jeng in jong tahsa jeng asat gamhel ding, akithatsa mihemho thisan, sohchanna gal hinga kikai ho, melma samsao tah tah ho lu ka tansah jin ahi.
43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig paa sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
Vo namtin vaipite jouse, vahchoi un amiten, ajeh chu Pakaiyin alhachaa pangte thisan phu chu alatan ahi. Ama doute chunga phu alan, amite ding mong monga gam sung hi asuh theng ahi.
44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.
Chuin Mose chu Nun chapa Joshua toh ahung kilhon in, Mose ahin Joshua ahin ahi lhon in Israel mite jouse henga la thu kisei chu ana beng uvah ajah cheh na diuvin asei peh sohkeiyin ahi.
45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,
Mose’n thu chu jat chu Israel mite jouse henga aseipeh soh keiyin ahi.
46 sagde han til dem: »Læg eder alle de Ord paa Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan paalægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt maa handle efter alle denne Lovs Bud;
Mose’n miho jouse henga hiti hin aseiyin. Tunia keiman naheng uva thu hijat ka seipeh chengse hi na lungthim cheh uvah koi soh keiyun, hichu nung teng nachate hou henga naseipeh thei diu, chuteng amahon jong hiche danthu a kisei doh jouse hi aboldoh tei na diuva ching thei tah a um ding ahiuve.
47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I faa et langt Liv i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.«
Hiche hi nang ho jouse dinga thasetna ding ahipon, nahin theina diujoh ahi. Hichea kona nagal kai nadiu Jordan gal gamsunga khu nahin khou sot ding ahi, tin aheng uvah aseipeh e.
48 Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
Chuni ma ma chun Pakaiyin, Mose jah a hiti hin asei peh in ahi.
49 »Stig op paa Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne i Eje!
Jericho toh kigalsai, Moab gamsunga, Nebo molsang, Abarim molsang kiti lai akhun kaldoh in, hiche muna kon khun keiman Israel mite chenna dinga kapehna gamsung, Canaan gamsung khu nagavet ding ahi, ati.
50 Og saa skal du dø paa det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde paa Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,
Hiche nakal touna molsang chunga khu nahung thiden ding, namite hotoh nahung kigop khom ding ahi. Hor molsang chunga nasopipa Aaron athia amite toh akigop khom banga nangma jong nachuti ding ahi, ati.
51 fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israeliterne ved Meribat-Kadesj's Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israeliterne.
Ajeh chu Zin gamthip noi, Meribath-Kadesh tui phunga Israel mite lailungtah ah keima thu napal keh in, hiche muna chun Israel mite lah keima hi atheng in nei bol tapon ahi.
52 Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israeliterne!«
Hijeh achu nangman namasang lama hiche gamsung khu namit a namu bepding, ahinlah keiman Israel mite kapehna gamsung vang nachutlut thei lou ding ahitai.
