< 5 Mosebog 31 >
1 Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,
HELE aku la o Mose a hai aku la i keia mau olelo i ka Iseraela a pau.
2 sagde han til dem: »Jeg er nu 120 Aar gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!
I aku la oia ia lakou, Hookahi o'u haneri makahiki a me ka iwakalua i keia la; aole e hiki hou ia'u ke hele aku iwaho, a me ka hoi mai iloko: ua olelo mai no hoi o Iehova ia'u, Aole oe e hele ma kela aoao o keia Ioredane.
3 Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, saa du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.
O Iehova kou Akua, nana no e hele mamua ou, a e luku aku ia i kela mau lahuikanaka mai kou alo aku, a e lilo lakou nou: a o Iosua, oia ke hele mamua ou e like me ka Iehova i olelo mai ai.
4 Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sihon og Og og med deres Land, som han ødelagde;
E hana aku o Iehova ia lakou e like me kana i hana aku ai ia Sihona a me Oga, na'lii o ka Amora, a me ka aina o laua ana i luku aku ai.
5 og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
A e hoolilo mai o Iehova ia lakou imua o ko oukou maka, a e hana aku oukou ia lakou e like me na kauoha a pau a'u i kauoha aku ai ia oukou.
6 Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!«
E ikaika oukou, a e koa hoi; mai hopohopo oukou, mai makau ia lakou; no ka mea, o Iehova kou Akua, oia ke hele pu me oe; aole ia e kuu aku ia oe, aole hoi e haalele ia oe.
7 Derpaa lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette Folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.
Hea aku la o Mose ia Iosua, i aku la ia ia imua o ka Iseraela a pau, E ikaika oe, e koa hoi: no ka mea, o oe ke hele pu me keia poe kanaka ma ka aina a Iehova i hoohiki ai i ko lakou mau kupuna e haawi mai no lakou nei; a nau no lakou e hoonoho malaila.
8 HERREN selv vil gaa foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!«
A o Iehova, oia ke hele imua ou: oia pu kekahi me oe, aole oia e kuu aku, aole hoi e haalele ia oe: mai makau oe, mai hopohopo.
9 Derpaa nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENS Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.
A kakau iho la o Mose i keia kanawai, a haawi aku la i na kahuna i na mamo a Levi, nana i hali ka pahu berita o Iehova, a i na lunakahiko a pau o ka Iseraela.
10 Og Moses bød dem: »Hvergang der er gaaet syv Aar, i Friaaret, paa Løvhyttefesten,
Kauoha aku la o Mose ia lakou, i aku la, I ka pau ana o na makahiki pahiku, ma ka ahaaina o ka makahiki o ke kala ana aku, ma ka ahaaina kauhalelewa,
11 naar hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.
Aia hele mai ka Iseraela a pau e hoikeia imua o Iehova kou Akua, ma kahi ana e wae ai, e heluhelu oe i keia kanawai imua o ka Iseraela a pau, i lohe lakou.
12 Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;
E houluulu i na kanaka, na kane, na wahine, a me na kamalii, a me kou malihini ma kou mau ipuka, i lohe lakou, a i ao lakou, a i makau hoi lakou ia Iehova ko oukou Akua, a i malama a i hana hoi i na olelo a pau o keia kanawai:
13 og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan!«
A i lohe hoi ka lakou poe keiki ike ole, a i ao hoi e makau ia Iehova ko oukou Akua i na la a pau o ko oukou ola ana ma ka aina, kahi a oukou e hele aku nei ma kela kapa o Ioredane e noho.
14 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua hid og stil eder i Aabenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Aabenbaringsteltet.
Olelo mai la o Iehova ia Mose, Aia hoi, ua kokoke nei kou manawa e make ai: e kahea aku oe ia Iosua, a e ku mai olua ma ka halelewa o ke anaina, i kauoha aku ai au ia ia. Hele aku la o Mose laua o Iosua, a ku aku la laua ma ka halelewa o ke anaina.
15 Da aabenbarede HERREN sig i Teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.
Ikea mai la o Iehova ma ka halelewa maloko o ke ao; ku iho la ke kia ao maluna o ka puka o ka halelewa.
16 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Naar du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
Olelo mai la o Iehova ia Mose, Aia hoi, e hiamoe iho oe me ou poe kupuna; a e ku ae auanei keia poe kanaka iluna, a e moe kolohe lakou mamuli o na akua o na kanaka e ma ka aina a lakou e hele aku nei a noho iwaena o lakou, a e haalele mai lakou ia'u, a e uhai i ka'u berita a'u i kauoha aku ai ia lakou.
17 Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Aasyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?
Alaila e hoaaia'ku ko'u inaina ia lakou ia la, a e haalele aku au ia lakou, e huna au i ko'u maka mai o lakou aku, a e pau lakou i ka lukuia, a e loohia lakou e na ino a me na pilikia he nui loa; nolaila, e olelo mai ai lakou ia la, Aole anei i hiki mai keia mau mea ino iluna o kakou, no ka noho ole mai o ko kakou Akua iwaena o kakou?
18 Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Aasyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.
He oiaio no, e huna au i ko'u maka ia la, no na ino a pau a lakou e hana mai ai, i ko lakou huliia'na i na akua e.
19 Saa skriv nu denne Sang op, lær Israeliterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israeliterne.
No ia hoi, e kakau oukou i keia mele no oukou, a e ao aku ia i na mamo a Iseraela: e haawi aku ia mea i ko lakou waha, i lilo ai keia mele i mea hoike no'u e ku e i na mamo a Iseraela.
20 Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men naar det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
A i ka manawa e lawe aku ai au ia lakou ma ka aina, a'u i hoohiki ai i ko lakou mau kupuna, e kahe ana o ka waiu a me ka meli; a ai iho lakou a maona, a momona; alaila e huli ae lakou i na akua e, a e malama ia lakou, a e hoowahawaha mai ia'u, a e uhai i kuu berita.
21 Naar da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig maa den dø paa dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser paa allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre.«
Aia loaa ia lakou na mea ino he nui loa, a me na mea pilikia, alaila lilo keia mele i mea hoike imua o lakou; aole e hoopoinaia ma ka waha o ka lakou mamo: no ka mea, ua ike no au ano i ko lakou manao a lakou e hana aku ai mamua o kuu lawe ana'ku ia lakou ma ka aina a'u i hoohiki ai.
22 Da skrev Moses paa den Dag denne Sang op og lærte Israeliterne den.
Kakau iho o Mose i keia mele ia la, a ao aku la ia i na mamo a Iseraela.
23 Derpaa bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israeliterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!«
A kauoha aku la oia ia Iosua i ke keiki a Nuna, i aku la, E ikaika oe, e koa hoi; no ka mea, nau no e hookomo na mamo a Iseraela iloko o ka aina a'u i hoohiki ai ia lakou; a owau pu kekahi me oe.
24 Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,
A pau ae la ka Mose kakau ana i na olelo o keia kanawai iloko o ka buke, a hooki ae la;
25 bød han Leviterne, der bar HERRENS Pagts Ark:
Kauoha aku la o Mose i ka poe Levi, nana i hali ka pahuberita o Iehova, i aku la,
26 »Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;
E lawe i ka buke o keia kanawai, a e waiho oukou ia maloko o ka pahu berita o Iehova ko oukou Akua, i mea hoike ia oe malaila.
27 thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!
No ka mea, ua ike au i kou kipi ana, a me kou a-i oolea: aia hoi, i ko'u ola pu ana me oukou i keia la, ua kipi oukou ia Iehova; a e oiaio hoi mahope o kuu make ana.
28 Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
E hoakoakoa mai oukou io'u nei i na lunakahiko o ko oukou mau hanauna, a me na luna o oukou, i olelo aku ai au iloko o ko lakou pepeiao i keia mau olelo; a kahea aku au i ka lani a me ka honua e hoike mai ia lakou.
29 Thi jeg ved, at naar jeg er død, vil I handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning.«
No ka mea, ua ike no au, aia mahope o kuu make ana, e hoohaumia loa oukou ia oukou iho, a e huli ae oukou mai ka aoao aku a'u i kauoha aku ai ia oukou; a e hiki mai ka hewa ia oukou i na la mahope; no ka mea, e hana hewa auanei oukou imua o Iehova, e hoonaukiuki aku ia ia ma ka hana a ko oukou lima.
30 Derpaa fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hele Israels Forsamling:
A olelo aku o Mose maloko o na pepeiao o ke anainakanaka a pau o ka Iseraela i na huaolelo o keia mele a pau loa.