5 Mosebog 30

1 Men naar alt dette kommer over dig, baade Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det paa Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig hen iblandt,

Pea ʻe hoko ʻo pehē, “ʻI he fai ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē kiate koe, ʻae tāpuaki mo e malaʻia, ʻaia kuo u fokotuʻu ʻi ho ʻao, pea ke fakamanatu ki he ngaahi meʻa ni ʻi he puleʻanga kotoa pē, ʻaia kuo kapusi koe ki ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua,

2 og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i Dag byder dig,

Pea ke tafoki kia Sihova ko ho ʻOtua, ʻo fai talangofua ki hono leʻo ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē ʻaia ʻoku ou fekau kiate koe he ʻaho ni, ʻa koe mo hoʻo fānau, ʻaki ho loto kotoa pea ʻi ho laumālie kotoa;

3 saa vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud spreder dig iblandt.

‌ʻE toki liliu ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻa ho pōpula, pea ʻe ʻaloʻofa [ia ]kiate koe, pea ʻe tafoki [ia ]ʻo tānaki koe mei he ngaahi puleʻanga kotoa pē, ʻaia kuo fakamovetevete koe ki ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua.

4 Om saa dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.

Kapau ʻoku ai hao niʻihi kuo kapusi atu ki he potu mamaʻo ange ʻaupito ʻoe langi, ʻe tānaki koe mei ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua, pea te ne ʻomi koe mei ai:

5 Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal faa det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre.

Pea ʻe ʻomi koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ki he fonua ʻaia naʻe maʻu ʻe hoʻo ngaahi tamai, pea te ke maʻu ia; pea ʻe fai lelei ʻe ia kiate koe, pea fakatokolahi hake koe ʻi hoʻo ngaahi tamai.

6 Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, saa du elsker HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, for at du maa leve.

Pea ʻe kamuʻi ho loto ʻe Sihova ko ho ʻOtua, mo e loto ʻo ho hako, ke ke ʻofa kia Sihova ko ho ʻOtua ʻaki ho loto kotoa, pea ʻi ho laumālie kotoa, koeʻuhi ke ke moʻui.

7 Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.

Pea ʻe ʻai ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻae ngaahi malaʻia ni kotoa pē ki ho ngaahi fili, pea kiate kinautolu ʻoku fehiʻa kiate koe, mo fakatangaʻi koe.

8 Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig.

Pea te ke tafoki ʻo fai talangofua ki he leʻo ʻo Sihova, ʻo fai ʻae ngaahi fekau ni kotoa pē ʻaia ʻoku ou fekau kiate koe he ʻaho ni.

9 Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,

Pea ʻe fakamonūʻiaʻi koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻi he ngāue kotoa pē ʻa ho nima, ʻi he fua ʻo ho sino, ʻi he fua ʻo hoʻo fanga manu, pea ʻi he fua ʻo ho fonua, ke ke lelei ai: koeʻuhi ʻe toe fiefia ʻa Sihova kiate koe ʻi he lelei, ʻo hangē ko ʻene fiefia ki hoʻo ngaahi tamai:

10 fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.

Kapau te ke tokanga ki he leʻo ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ke tauhi ʻene ngaahi fekau mo ʻene ngaahi tuʻutuʻuni ʻaia kuo tohi ʻi he tohi ʻoe fono ni, pea kapau te ke tafoki kia Sihova ko ho ʻOtua ʻaki ho loto kotoa, mo ho laumālie kotoa.

11 Thi Budet, som jeg i Dag paalægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.

“He ko e fekau ni ʻaia ʻoku ou fekau ai kiate koe he ʻaho ni, ʻoku ʻikai lilo meiate koe, pea ʻoku ʻikai mamaʻo ia ʻiate koe.

12 Det er ikke i Himmelen, saa du maatte sige: »Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

‌ʻOku ʻikai ʻi he langi ia, koeʻuhi ke ke pehē ai, ‘Ko hai ʻe ʻalu hake ki langi maʻatautolu, pea ʻomi ia kiate kitautolu, koeʻuhi ketau fanongo ki ai, ʻo fai ia?’

13 Ikke heller er det hinsides Havet, saa du maatte sige: »Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

Pea ʻoku ʻikai mamaʻo atu ia ʻi he tuʻa tahi, koeʻuhi ke ke pehē ai, ‘Ko hai ʻe ʻalu mamaʻo atu ʻi he tahi pea ʻomi ia kiate kitautolu, koeʻuhi ketau fanongo ai, pea fai ia?’

14 Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, saa du kan handle derefter.

Ka ʻoku ofi ʻaupito ʻae lea kiate koe ʻoku ʻi ho ngutu, pea ʻi ho loto, koeʻuhi ke ke fai ki ai.

15 Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!

“Vakai, kuo u fokotuʻu ʻi ho ʻao he ʻaho ni ʻae moʻui mo e lelei, mo e mate mo e kovi;

16 Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa at du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, saa skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

Koeʻuhi ʻi heʻeku fekau kiate koe he ʻaho ni ke ke ʻofa kia Sihova ko ho ʻOtua, ke ʻalu ʻi hono ngaahi hala, pea tauhi ʻene ngaahi fekau mo ʻene ngaahi tuʻutuʻuni mo ʻene ngaahi fakamaau, koeʻuhi ke ke moʻui pea hoko ʻo tokolahi: pea ʻe tāpuaki koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻi he fonua ʻaia ʻoku ke ʻalu ki ai ke maʻu ia.

17 Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,

Pea kapau ʻe tafoki ho loto, pea ʻikai te ke tokanga, kae tohoekina koe ke mamaʻo, pea [ke ]lotu ki he ngaahi ʻotua kehe, pea tauhi ʻakinautolu;

18 saa kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gaa til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.

‌ʻOku ou valoki ʻakimoutolu he ʻaho ni ko e moʻoni te mou ʻauha, pea ʻe ʻikai te mou fakatolonga homou ngaahi ʻaho ʻi he fonua, ʻaia ʻoku mou ʻalu ai ki he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani ke maʻu ia.

19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder paa, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Saa vælg da Livet, for at du og dit Afkom maa leve,

‌ʻOku ou ui ki he langi mo māmani ke fakamoʻoni he ʻaho ni, kuo u fokotuʻu ʻi homou ʻao ʻae moʻui mo e mate, ʻae tāpuaki mo e malaʻia: ko ia ke ke fili ʻae moʻui, koeʻuhi ke moʻui fakatouʻosi ai koe mo ho hako:

20 idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet paa de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Koeʻuhi ke ke ʻofa kia Sihova ko ho ʻOtua, pea ke fai talangofua ki hono leʻo, pea koeʻuhi ke ke pikitai kiate ia: he ko hoʻo moʻuiʻanga ia, mo e fakatolongaʻanga ʻo ho ngaahi ʻaho: koeʻuhi ke ke nofo ai koe ʻi he fonua ʻaia naʻe fuakava ki ai ʻe Sihova ki hoʻo ngaahi tamai, kia ʻEpalahame, mo ʻAisake, pea mo Sēkope, ke foaki kiate kinautolu.”