5 Mosebog 3

1 Derpaa brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edre'i.

Potem smo se obrnili in odšli gor po poti do Bašána in bašánski kralj Og je prišel zoper nas, on in vse njegovo ljudstvo, da se bojuje pri Edréi.

2 Da sagde HERREN til mig: »Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Haand tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon.«

Gospod mi je rekel: ›Ne boj se ga, kajti jaz bom izročil njega, vse njegovo ljudstvo in njegovo deželo, v tvojo roko in ti mu boš storil, kakor si storil Sihónu, kralju Amoréjcev, ki je prebival pri Hešbónu.‹

3 Saa gav HERREN vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Haand, og vi slog ham, saa ikke en eneste undslap.

Tako je Gospod, naš Bog, v naše roke izročil tudi bašánskega kralja Oga in vse njegovo ljudstvo in udarjali smo ga, dokler mu nihče ni preostal.

4 Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan,

Ob tistem času smo zavzeli vsa njegova mesta. Tam ni bilo mesta, ki ga ne bi vzeli od njih, šestdeset mest, celotno področje Argoba, Ogovo kraljestvo v Bašánu.

5 lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslaaer, foruden de mange aabne Byer;

Vsa ta mesta so bila ograjena z visokimi zidovi, velikimi vrati in zapahi, poleg zelo veliko neobzidanih krajev.

6 og vi lagde Band paa dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band paa Mænd, Kvinder og Børn;

Popolnoma smo jih uničili, kakor smo storili hešbónskemu kralju Sihónu. Popolnoma smo uničili moške, ženske in otroke vsakega mesta.

7 men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte.

Toda vso živino in ukradeno blago mest smo si vzeli za plen.

8 Saaledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget —

Ob tistem času smo iz roke dveh kraljev Amoréjcev vzeli deželo, ki je bila na tej strani Jordana, od reke Arnón do gore Hermon

9 Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir —

(Hermon, katero Sidónci imenujejo Sirjón, Amoréjci pa jo imenujejo Senír))

10 alle Byerne paa Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edre'i, Byer i Kong Ogs Rige i Basan.

vsa mesta ravnine, ves Gileád in ves Bašán, do Salhe in Edréi, mesta Ogovega kraljestva v Bašánu.

11 (Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, staar jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Maal.)

Kajti samo bašánski kralj Og je preostal od preostanka velikanov. Glej, ogrodje njegove postelje je bilo posteljno ogrodje iz železa. Mar ni ta v Rabi Amónovih sinov? Devet komolcev je bila njena dolžina in štiri komolce njena širina, po moškem komolcu.

12 Saaledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;

To deželo, ki smo jo ob tistem času vzeli v last od Aroêrja, ki je ob reki Arnón in polovico gore Gileád in njena mesta, sem dal Rubenovcem in Gádovcem.

13 men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.)

Preostanek Gileáda in ves Bašán, ki je Ogovo kraljestvo, sem dal polovici Manásejevega rodu in vse področje Argoba, z vsem Bašánom, ki je bil imenovan dežela velikanov.

14 Manasses Søn Ja'ir erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.

Jaír, sin Manáseja, je zavzel vso Argobovo deželo do pokrajin Gešurja in Maahčánov, in imenoval jih je po svojem imenu Bašán Havot Jaír do današnjega dne.

15 Og Makir gav jeg Gilead;

In jaz sem Gileád izročil Mahírju.

16 og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse,

Rubenovcem in Gádovcem sem dal od Gileáda celo do reke Arnón, polovico doline in mejo celo do reke Jabók, ki je meja Amónovih otrok;

17 og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Araba— eller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

tudi ravnino in Jordan in njegovo pokrajino od Kinéreta, celó do morja ravnine, celo slanega morja, vzhodno pod Ašdód-Pisgo.

18 Dengang gav jeg eder følgende Paabud: »HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, saa mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israeliterne —

Ob tem času sem vam zapovedal, rekoč: › Gospod, vaš Bog, vam je to deželo dal v last. Čeznjo boste prešli oboroženi pred svojimi brati, Izraelovimi otroki, vsemi, ki so primerni za vojno.

19 kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder —

Toda vaše žene, vaši malčki in vaša živina ( kajti vem, da imate mnogo živine), bodo ostali v vaših mestih, ki sem vam jih dal,

20 indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de ogsaa faar taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; saa kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!«

dokler Gospod ne da počitka vašim bratom, prav tako kakor vam in dokler tudi oni ne vzamejo v last dežele, ki jim jo je Gospod, vaš Bog, dal onkraj Jordana. In potem se boste vrnili, vsak mož k svoji posesti, ki sem vam jo dal.‹

21 Og Josua gav jeg dengang følgende Paabud: »Du har med egne Øjne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; saaledes vil HERREN ogsaa gøre ved alle de Riger, du drager over til.

Ob tistem času sem Józuetu zapovedal, rekoč: ›Tvoje oči so videle vse, kar je Gospod, tvoj Bog, storil tema dvema kraljema. Tako bo Gospod storil vsem kraljestvom, ki jih vzameš v last.

22 Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpe for eder!«

Ne boste se jih bali, kajti za vas se bo boril Gospod, vaš Bog.‹

23 Og dengang bad jeg saaledes til HERREN:

Ob tistem času sem prosil Gospoda, rekoč:

24 »Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Haand! Thi hvem er den Gud i Himmelen og paa Jorden, der kan gøre saadanne Gerninger og Storværker som du?

›Oh Gospod Bog, svojim služabnikom si začel kazati svojo veličino in svojo mogočno roko, kajti kakšen Bog je tam v nebesih ali na zemlji, ki lahko stori glede na tvoja dela in glede na tvojo moč?

25 Lad mig da faa Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!«

Prosim te, naj grem preko in vidim dobro deželo, ki je onkraj Jordana, to dobro goro in Libanon.‹

26 Men HERREN var vred paa mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: »Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag;

Toda Gospod je bil zaradi vas ogorčen name in me ni hotel uslišati. Gospod mi je rekel: ›Naj ti to zadošča. Ne govori mi več o tej zadevi.

27 men stig op paa Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede;

Povzpni se na vrh Pisge in povzdigni svoje oči proti proti zahodu, proti severu, proti jugu in proti vzhodu in glej to s svojimi očmi, kajti ne boš šel preko tega Jordana.

28 men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje.«

Toda zadolži Józueta, ga ohrabri in okrépi, kajti on bo pred tem ljudstvom šel preko in povzročil jim bo, da podedujejo deželo, ki jo boš videl.‹

29 Saa blev vi i Dalen lige over for Bet-Peor.

Tako smo ostali v dolini nasproti Bet Peórja.