5 Mosebog 29

1 Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israeliterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

Dette er ordi i den pakti som Herren let Moses gjera med Israels-sønerne i Moablandet, umfram den pakti han hadde gjort med deim ved Horeb.

2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,

Moses kalla i hop heile Israel, og sagde til deim: «De såg det for augo dykkar alt det som Herren gjorde i Egyptarland med Farao og alle mennerne og heile landet hans,

3 de store Prøvelser, I saa med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.

med eigne augo såg de dei svære plågorne, dei store teikni og underi.

4 Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstaa med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.

Men endå hev Herren ikkje fenge gjeva dykk vit til å skyna eller augo til å sjå eller øyro til å høyra med.

5 I fyrretyve Aar har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen paa eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne paa dig;

«Eg førde dykk fyrti år i øydemarki, » segjer Herren; «klædi dykkar vart ikkje utslitne, og skoen sleitst ikkje undan foten din.

6 Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.

Ikkje hadde de brød å eta, og ikkje vin eller anna sterkt å drikka; for eg vilde de skulde sjå at eg, Herren, er dykkar Gud.»

7 Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem

So kom de hit til dette landet, og Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, kom imot dykk og baud ufred, men me slo deim,

8 og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

og tok landet deira, og let rubenitarne og gaditarne og den halve Manasse-ætti få det til odel og eiga.

9 Tag derfor Vare paa denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan faa Lykke til al eders Gerning.

So kom då i hug å halda dykk etter kvart ord i denne pakti, so de fer visleg åt i alt det de gjer!

10 I staar i Dag alle for HERREN eders Guds Aasyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,

Her stend de i dag alle framfor Herrens åsyn, hovdingarne dykkar, ætterne, styresmennerne og formennerne, kvar mann i Israel,

11 eders Smaabørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, baade dine Brændehuggere og Vandbærere,

borni og konorne dykkar, og dei framande i lægret, både vedhoggaren og vatsberaren,

12 for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud i Dag slutter med dig,

og skal ganga inn i sambandet med Herren, dykkar Gud, og den pakti han gjer med dykk i dag;

13 for at han i Dag kan gøre dig til sit Folk, saa han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

for i dag vil han gjera deg til sitt folk, og sjølv vil han vera din Gud, soleis som han hev sagt deg, og soleis som han hev lova federne dine, Abraham og Isak og Jakob.

14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,

Og ikkje berre med dykk gjer han dette sambandet og denne pakti,

15 men baade med dem, der i Dag staar her hos os for HERREN vor Guds Aasyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

men både med deim som i dag stend her med oss for Herrens åsyn, og med deim som ikkje er her hjå oss i dag.

16 Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,

For de minnest vel at me budde i Egyptarlandet, og at me for fram millom alle dei folki de veit.

17 og I saa deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.

Og de såg dei ufysne styggetingi av stokk og stein, av sylv og gull, som dei hadde til gudar.

18 Saa lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, saa de gaar hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder findes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,

Lat det då ikkje finnast hjå dykk mann eller kvinna, ætt eller ættgrein som i dag vender hjarta sitt burt frå Herren, vår Gud, og gjeng av og tener gudarne åt desse folki! Lat det’kje finnast nokon som er rot til trollber og malurt,

19 saa at han, naar han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: »Det skal nok gaa mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!« Thi saa vil han ødelægge baade frodigt og tørt.

og som tenkjer med seg, når han høyrer ordi i denne pakti: «Eg er like sæl; det gjeng meg like godt, um eg trassar og fer etter min eigen hug!» For slike kjem til å føra ulukka yver bygd og by.

20 HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod saadan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig paa ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!

Herren skal aldri gjeva deim til. Herrens vreide og harm skal loga imot deim som ein eld, og alle dei våbøner som er skrivne i denne boki, skal kvila på deim. Herren skal rydja namnet deira ut or verdi.

21 HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.

Herren skal skilja deim ut frå alle Israels ætter, og det skal ganga deim so ille som spått er i alle våbønerne i den pakti som er skrivi i denne lovboki.

22 Og naar den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder, og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,

Og når dei komande ætter, borni som veks upp etter dykk, og den framande som kjem frå eit land langt burte, ser dei ulukkor som hev råma dette landet, og dei sjukdomar som Herren hev heimsøkt det med,

23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, saa det ikke kan tilsaaes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gaa under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,

ser heile marki strådd med svåvel og salt, og uppbrend so ho ikkje kann såast og ingen ting gjeva av seg, og det ikkje kann veksa gras på henne - som den gongen Sodoma og Gomorra og Adma og Sebojim vart lagde i øyde, dei byarne som Herren gjorde ende på i sin vreide og harm -

24 og alle Folkeslag skal spørge: »Hvorfor har HERREN handlet saaledes med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?«

då kjem dei til å spyrja, alle kjem til å spyrja: «Kvi hev Herren fare soleis åt med dette landet? Kva var det som valda denne svære vreideselden?»

25 Saa skal man svare: »Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,

Og dei fær til svar: «Det var av di dei braut pakti som Herren, fedreguden deira, gjorde med deim då han henta deim ut or Egyptarlandet,

26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;

og av di dei gjekk av og tente andre gudar, og bad til deim, gudar som dei ikkje kjende, og som han ikkje hadde gjeve deim lov til å dyrka.

27 derfor blussede HERRENS Vrede op imod dette Land, saa han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,

Difor loga Herrens vreide upp imot dette landet, so han let alle dei våbøner koma yver det som er skrivne i denne boki.

28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket.«

Han rykte deim upp or landet deira i harm og vreide og græe, og slengde deim burt til eit anna land, og der hev dei lote vera til denne dag.»

29 De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de aabenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi maa lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

Det dulde høyrer Herren, vår Gud, til, men det som er openberra, gjeld for oss og borni våre i all æva; di skal me halda alle bodi i denne lovi.