5 Mosebog 29
1 Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israeliterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.
Hae ih loknawk loe Horeb ah Angraeng mah Israel kaminawk hoi sak ih lokmaihaih pacoengah, Moab prae ah Mosi mah Israel kaminawk hoi lokmaihaih sak hanah, Angraeng mah paek ih lok ah oh.
2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,
Mosi mah Israel kaminawk to kawk boih moe, nihcae khaeah, Izip prae ah Angraeng mah Faro khaeah sak ih hmuen, a tamnanawk boih hmaa ah sak ih hmuen hoi prae pum ah sak ih hmuennawk loe,
3 de store Prøvelser, I saa med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.
nangmacae ih mik hoi roe ah kalen parai tanoekhaih hmuennawk, angmathaih hoi kalen parai dawnraihaih hmuennawk to na hnuk o boeh;
4 Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstaa med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.
toe vaihni khoek to Angraeng mah panoek thaihaih palungthin, hnukhaih mik hoi thaikophaih naanawk to na paek o ai vop, tiah a naa.
5 I fyrretyve Aar har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen paa eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne paa dig;
Saning qui palito thung praezaek ah kang zaeh o naah, na khukbuennawk to prawn ai moe, na khokpanainawk doeh prawn ai.
6 Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh, tiah na panoek o thai hanah, takaw na caa o ai, misurtui maw, to tih ai boeh loe mu doeh na nae o ai.
7 Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
Hae ahmuen ah na phak o naah, Heshbon siangpahrang Sihon hoi Bashan siangpahrang Og loe aicae tuk hanah angzoh hoi; toe nihcae to a pazawk o.
8 og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.
Nihcae ih prae to a lak pae o moe, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manaseh acaeng ah kaom kaminawk khaeah qawk ah a paek o.
9 Tag derfor Vare paa denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan faa Lykke til al eders Gerning.
Na sak ih hmuen ah hmacawn boih hanah, hae lokmaihaih hae pazui oh loe sah oh.
10 I staar i Dag alle for HERREN eders Guds Aasyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,
Nangcae acaeng zaehoikungnawk, kacoehtanawk, ukkungnawk hoi Israel nongpanawk boih,
11 eders Smaabørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, baade dine Brændehuggere og Vandbærere,
na caa nawktanawk, na zunawk hoi na tai o haih ahmuen ah kaom, nangcae ih thing aek kami hoi tui doh kaminawk boih, vaihni na Angraeng Sithaw hmaa ah nang doet o;
12 for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud i Dag slutter med dig,
na Angraeng Sithaw mah vaihniah, nangcae hoi nawnto sak ih, Angraeng Sithaw lokkamhaih thungah na kun o hanah,
13 for at han i Dag kan gøre dig til sit Folk, saa han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
angmah ih kami ah nangcae to suek moe, nam panawk ah kaom Abraham, Issak hoi Jakob khaeah, a thuih ih lokkamhaih baktih toengah, anih loe nangcae ih Sithaw ah om tih.
14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,
Hae lokkamhaih hoi lokmaihaih loe nangcae hoi khue ah ka sah ai,
15 men baade med dem, der i Dag staar her hos os for HERREN vor Guds Aasyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.
vaihniah aicae Angraeng Sithaw hmaa ah aicae hoi nawnto angdoe kaminawk khue hoiah lokkamhaih to ka sah ai, vaihniah aicae hoi nawnto kaom ai kaminawk hoiah doeh ka sak.
16 Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,
(Izip prae thungah kawbang maw na oh o moe, hae ahmuen ah nang zoh o naah kawbang maw prae na poeng o, tito na panoek o;
17 og I saa deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.
nihcae khae kaom panuet kathok, thing, thlung, sui hoi sum kanglung hoiah sak ih krangnawk to na hnuk o boeh: )
18 Saa lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, saa de gaar hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder findes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
nangcae khae kaom nongpa, nongpata, imthung takoh, to tih ai boeh loe acaeng thung ih kami loe, vaihniah aicae Angraeng Sithaw khae hoiah poekhaih palungthin amkhraeng o ving moe, haeah kaom prae kaminawk ih sithawnawk to bok o moeng han ai ah acoe oh; to tih ai nahaeloe nangcae salakah ahmuet baktiah kakhaa thingthai hoi tangzun kakhaa tacawtsak thing to amprawk moeng tih.
19 saa at han, naar han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: »Det skal nok gaa mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!« Thi saa vil han ødelægge baade frodigt og tørt.
To baktih kami mah hae tangoenghaih loknawk hae thaih naah, Tui anghaehhaih nuiah mu paquihaih thap aep hanah, palung thung hoi poek ih baktiah ka caeh langlacadoeh, misa monghaih ka tawn tih, tiah angmah ih palung thung hoiah angmah hoi angmah to tahamhoihaih angpaek tih.
20 HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod saadan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig paa ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!
Angraeng mah to kami to pathlung mak ai; Angraeng palungphuihaih hoi uthaih loe to kami nuiah hmai baktiah kangh ueloe, hae cabu thungah tarik ih tangoenghaih anih nuiah krahsak boih tih; to pacoengah, Angraeng mah anih ih ahmin to van tlim hoiah phrae ving tih.
21 HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.
Hae kaalok cabu thungah tarik ih lokmaihaih hoi tangoeng ih loknawk baktih toengah, anih nuiah sethaih phaksak hanah, Angraeng mah anih to Israel acaengnawk boih thung hoiah tapraek ving tih.
22 Og naar den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder, og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,
Nangcae hnukah kaom na caanawk hoi prae kangthla hoiah angzo angvinnawk mah, to prae nuiah Angraeng mah phaksak ih patangkhanghaih hoi nathaihnawk to hnuk o naah,
23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, saa det ikke kan tilsaaes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gaa under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,
kaat hmai mah kangh ih paloi baktiah prae thungah om boih ueloe, aanmu to patii thai mak ai, tidoeh amprawk mak ai; kawbaktih qam doeh amprawk mak ai; Angraeng mah kanung parai palungphuihaih hoiah vah phaeng ih, Sodom hoi Gomorrah, Admah hoi Zeboim baktiah oh ving boeh, tiah thui o tih;
24 og alle Folkeslag skal spørge: »Hvorfor har HERREN handlet saaledes med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?«
prae kaminawk boih mah, Tipongah Angraeng mah hae prae hae to tiah sak moe, kanung parai hae palungphuihaih to ohsak loe? tiah thui o tih.
25 Saa skal man svare: »Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,
To naah kaminawk mah, Hae kaminawk loe Izip prae thung hoi nihcae zaehhoikung, ampanawk ih Angraeng Sithaw mah nihcae hoiah sak ih lokmaihaih to pahnawt pae o ving,
26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
nihcae mah panoek o vai ai, nihcae han paek doeh paek ai ih kalah sithawnawk to a bok o moe, a tok to sak pae o pongah,
27 derfor blussede HERRENS Vrede op imod dette Land, saa han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
Angraeng palungphuihaih mah hae prae hae hmai baktiah kangh moe, hae cabu thungah tarik ih tangoenghaih to nihcae nuiah phaksak boih;
28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket.«
hmai baktih kamngaeh, kalen parai Angraeng palungphuihaih hoi palungbethaih mah, nihcae to angmacae prae thung hoiah aphongh moe, vaihni ni khoek to nihcae to prae kalah ah vah ving boeh, tiah thui o tih.
29 De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de aabenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi maa lære at handle efter alle denne Lovs Ord!
Kamtueng ai tamquta ah kaom hmuennawk loe aicae Angraeng Sithaw ih hmuen ah oh; toe hae kaaloknawk hae a pazui o boih thai hanah, kamtueng hmuennawk loe, dungzan khoek to aicae hoi aicae ih caanawk hanah oh.
