5 Mosebog 28

1 Men dersom du adlyder HERREN din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa vil HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden;

Na Angraeng Sithaw ih lok tahngai moe, vaihniah kang paek o ih loknawk hae kahoih ah na tahngai o nahaeloe, na Angraeng Sithaw mah long nuiah kaom kaminawk boih pong kasang koek ah na suem o tih.

2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og naa dig, dersom du adlyder HERREN din Guds Røst:

Na Angraeng Sithaw ih lok na tahngai o nahaeloe, hae tahamhoihaihnawk boih na nuiah pha ueloe, nangcae khaeah om poe tih.

3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken!

Vangpui thungah taham na hoih o ueloe, lawk ah doeh taham na hoih o tih.

4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, baade Tillægget af dine Okser og dit Smaakvægs Yngel!

To tahamhoihaih loe na zok hoiah athaih tacawthaih hoi na lawk ah thingthai kapop ah athaihaih hae ni, maitaw caanawk pung o ueloe, tuu khongkha thung ih tuu caanawk doeh pung o tih.

5 Velsignet din Kurv og dit Dejgtrug!

Benthang hoi hmuen na suek o haih ahmuen doeh tahamhoih o tih.

6 Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud!

A thungah na kun o moe, tasa bangah na caeh o naah doeh taham na hoih o tih.

7 Naar dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN slaa dem paa Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.

Angraeng mah nang tuk han kangthawk na misanawk to na hmaa ah tuh tih; nihcae loe nang tuk hanah loklam maeto hoiah angzo o tih, toe nihcae loe na hmaa hoiah loklam sarihto ampraek o ueloe, cawn o tih.

8 HERREN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giver dig.

Hmuenmae na suek o haih ahmuen, na ban hoi sak ih hmuenawk boih nuiah Angraeng mah tahamhoihaih na paek o tih; na Angraeng Sithaw mah paek ih prae thungah tahamhoihaih na paek o tih.

9 HERREN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer paa hans Veje.

Na Angraeng Sithaw ih lok na tahngaih o moe, a loklam ah na caeh o nahaeloe, Angraeng mah nangcae khaeah lokkam ih baktih toengah, angmah ih ciimcai kami ah na suem tih.

10 Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENS Navn er nævnet over dig, og frygte dig.

To naah nangcae loe Angraeng ih ahmin hoiah kawk ih kami ni, tiah long pum ih kaminawk boih mah hnu o tih; to naah nihcae mah nangcae to zii tih.

11 HERREN skal give dig Goder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit Kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine Fædre at ville give dig.

Angraeng mah nang ang paek hanah, nam panawk khaeah sak ih lokkamhaih prae ah loe, na zok thung hoiah thingthai to athai tih, lawk ah thingthai qumpo pop parai ah tacawt ueloe, maitaw caanawk to pungsak tih.

12 HERREN skal aabne dig sit rige Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal laane ud til mange Folk, men selv skal du ikke laane.

Na Angraeng Sithaw mah atue phak naah kho angzohsak moe, na ban hoi sak ih hmuennawk boih tahamhoihaih paek hanah, angmah ih hmuen suekhaih ahmuen ah kaom, van thok to paong ueloe, kho angzosak tih; nangcae loe minawk khaeah na coi o mak ai, toe nangcae mah ni pop parai kaminawk coisak hanah na paek o tih.

13 HERREN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gaa opad for dig og ikke nedad, naar du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, og omhyggeligt handler efter dem

Angraeng mah tamaai ah na omsak mak ai, lu ah ni na suem tih; vaihniah kang paek ih, na Angraeng Sithaw ih loknawk to pazui moe, sak hanah lok na tahngaih o nahaeloe, atlim ah na om o mak ai, ranuiah khue ni na om o tih;

14 uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag paalægger eder, ved at holde dig til andre Guder og dyrke dem.

vaihniah kang paek o ih lok hae banqoi bantang nam khraeng o taak ai, kalah sithawnawk hnukah doeh na bang o ai moe, a tok doeh na sah pae o ai nahaeloe, to baktih tahamhoihaih to na hnu o tih.

15 Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig, saa skal alle disse Forbandelser komme over dig og naa dig:

Toe na Angraeng Sithaw ih lok to na tahngai o ai; vaihniah kang paek o ih a loknawk hoi anih ih kaaloknawk to na pazui o ai, sak hanah lok doeh na tahngai o ai nahaeloe, hae tangoenghaih loknawk hae nangcae nuiah krah tih.

16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken!

Vangpui ah tangoenghaih na tong o ueloe, lawk ah doeh tangoenghaih na tong o tih.

17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!

Nangmah ih benthang hoi hmuen suekhaih ahmuen ah doeh, tangoenghaih to om tih.

18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Smaakvægs Yngel!

Na zok thung ih thingthai, na lawk ih thingthai qumpo, maitaw caanawk hoi na tuu khongkha thung ih tuu caanawk mah doeh tangoenghaih to zok o tih.

19 Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud!

A thungah na caeh o naah tangoenghaih na tong o ueloe, na tacawt o naah doeh tangoenghaih na tong o tih.

20 HERREN skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og gaar til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.

Angraeng na pahnawt o sut moe, na sak o ih sethaih pongah karangah amrohaih pha ai karoek to tangoenghaih hoi dawnraihaih to omsak ueloe, na ban hoi sak ih hmuennawk boih pongah thuitaekhaih to omsak tih.

21 HERREN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

Toep han na caeh ih prae thung hoiah amrosak boih ai karoek to, Angraeng mah na nuiah nathaih to phasak tih.

22 HERREN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gaaet til Grunde.

Angraeng mah nangcae to angoihaih maw, ngannathaih maw, nganbawkhaih maw, nganbet paraihaih maw, takpum zaek kaenghaih maw, ngan duek suthaih maw, sumsen hoiah maw na thuitaek o ueloe, nam ro o boih ai karoek to, to baktih nathaih mah na patom o tih.

23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.

Nangcae ranui ih van to sum kamling ah om ueloe, nangcae tlim ih long loe sum ah angcoeng tih.

24 Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.

Angraeng mah na prae thungah angzo khotui to vaiphu hoi maiphu ah angcoengsak tih, nam ro o boih ai karoek to van hoiah nang khaeah krah tathuk tih.

25 HERREN skal slaa dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger paa Jorden.

Angraeng mah nang to na misanawk hmaa ah amtimsak tih; nihcae tuk hanah loklam maeto hoiah na caeh; toe loklam sarihto hoiah nihcae hmaa ah na cawn ueloe, long pum ah panuet thok kami ah na om o tih.

26 Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.

Na qok loe van ih tavaanawk hoi long ah kaom moisannawk ih buh ah om tih, mi mah doeh to van ih tavaa hoi moisannawk to hui mak ai.

27 HERREN skal slaa dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges.

Angraeng mah Izip prae ih ahlut, ngan tangdawh nathaih, phra, kahoih thai ai ngan kamthak hoiah na thuitaek o tih.

28 HERREN skal slaa dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.

Angraeng mah amthuhaih, mikmaenghaih hoi poek anghmang suthaih hoiah na thuitaek tih;

29 Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.

mikmaeng mah khoving ah pathoep baktih toengah, khodai ah hmuen to na pathoep o tih; na caehhaih lam kruekah hmacawn mak ai; kaminawk mah na pacaekthlaek o ueloe, hmuennawk to na lomh pae o tih; mi mah doeh na pahlong o mak ai.

30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingaard, du planter, skal du ikke plukke Druer i;

Zu na la o tih; toe minawk kalah mah na zu to iip o haih tih; im na sah o tih; toe na om haih mak ai; misur takha na sah o tih; toe athaih na pakhrik o mak ai.

31 din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Paasyn og ikke komme tilbage til dig; dit Smaakvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig;

Nangmah ih maitaw to na mikhnuk ah bop o tih; toe a moi to na caa o mak ai; na mikhnukah nang ih laa hrang to thaa hoi la o tih; toe na paek o let mak ai; na misanawk hanah nang ih tuu to paek o naah, pahlongkung mi doeh om mak ai.

32 dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formaar noget.

Minawk mah na capa hoi na canunawk to la o ving tih; nihcae na khet loiah na mik to khah sut ueloe, na ban doeh thazok sut tih.

33 Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;

Na prae thung ih thingthai qumpo, toksak hoiah na hnuk ih hmuennawk to na panoek ai ih kaminawk mah caa o king tih; na hing thung kami mah pacaekthlaekhaih na tong o tih;

34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du maa se paa.

na mik hoi hnuk ih hmuen mah nang to amthusak tih.

35 HERREN skal slaa dig paa Knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsaal til Isse.

Angraeng mah khokkhu hoi khoknawk khue ai ah, na khokpadae hoi lu khoek to kahoih thai ai ahlut hoiah koisak tih.

36 Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HERREN føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.

Angraeng mah nangmacae hoi nangmacae nuiah na suek o ih siangpahrang to, nangmah hoi nam panawk mah doeh panoek vai ai ih kaminawk khaeah caeh haih ueloe, to ah thing hoiah maw, thlung hoiah maw sak ih kalah sithawnawk to na bok o tih.

37 Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN fører dig hen til.

Nangcae loe Angraeng mah haek han ih prae kalah kaminawk salakah dawnraihaih, patahhaih hoi pahnui thuih hanah ni na om o tih boeh.

38 Udsæd i Mængde skal du bringe ud paa Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den;

Na lawk thungah cangti pop parai ah na tuh o tih; toe pakhunawk mah caak boih pongah, zetta khue ni na aat o tih.

39 Vingaarde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;

Misur takha na sah o ueloe, akung doeh na tling o tih; toe langkawk mah caak pongah, misurtui doeh na nae o mak ai ueloe, athaih doeh na caa o mak ai.

40 Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde af.

Na prae thung boih ah olive thing na tawn o tih; toe athaih angmuen king pongah, olive situi to nang nok o mak ai.

41 Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gaa i Fangenskab.

Canu hoi capanawk doeh na tawn o tih; toe nihcae loe misong ah angtang o pongah, nihcae hoi nawnto kanawm ah na om o mak ai.

42 Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig.

Na prae thungah kaom thingnawk hoi thingthai qumponawk to pakhuh mah caa boih tih.

43 Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere.

Nangcae thungah kaom angvin loe nangcae ranuiah daw tahang tih, nangcae loe atlim ah nang hum o tathuk tih.

44 De skal laane til dig, men du skal ikke laane til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

Hmuen coi hanah anih mah na paek tih, toe nang loe anih coisak hanah hmuen na paek thai mak ai; anih loe lu ah om ueloe, nang loe tamai ah na om tih.

45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og naa dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst, saa du holdt hans Bud og Anordninger, som han paalagde dig;

Na Angraeng Sithaw ih loknawk, anih mah thuih ih loknawk hoi anih ih kaaloknawk pazui hanah lok na tahngai o ai pongah, nam ro boih ai karoek to, hae tangoenghaih hae na nuiah pha boih tih, nang to na patom o ueloe, na kae o tih.

46 de skal til evig Tid følge dig og dit Afkom som Tegn og Undere.

To hmuennawk loe nangmah hoi na caanawk nuiah, dungzan angmathaih hoi dawnrai hmuen ah om tih.

47 Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod paa alt,

angraeng nathuem ah, anghoehaih hoiah na Angraeng Sithaw ih tok to na sah ai pongah,

48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel paa alt; han skal lægge Jernaag paa din Nakke, indtil de har lagt dig øde.

Angraeng mah patoeh ih na misanawk ih tok to, zok amthlamhaih, tui anghaehhaih, bangkrai ah ohhaih, amtang amlaihaih hoiah na sah tih; nam ro ai karoek to tahnong ah sum hoiah thlong na thuk pae tih.

49 HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog du ikke forstaar,

Nangcae tuksak hanah Angraeng mah tahmu baktih angtawt karang, a lok na thaih ai ih angthla parai, long boenghaih ahmuen ah kaom,

50 et Folk med haarde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skaansel mod de unge;

mikhmai pan thai ai, mitong doeh nawkta doeh tahmenhaih tawn ai kalah prae kami to kawk ueloe,

51 det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Smaakvæg, indtil det har tilintetgjort dig;

nam ro o boih ai karoek to, na misa mah nang ih maitaw caa hoi na lawk ih thingthai qumponawk to caa king tih; nam ro ai karoek to, anih mah cang, misurtui, situi, maitaw caanawk hoi tuu caanawk to tahmat mak ai.

52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler paa, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.

Na prae thungah na oep ih nangmah ih vangpui sipae amtim rup ai karoek to, na prae thung ih vangpuinawk to takui o boih tih; na Angraeng Sithaw mah ang paek o ih, prae thung ih vangpuinawk to takui o boih tih.

53 Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som HERREN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig;

Misa mah na takui khoep ueloe, poek patang loiah na Angraeng Sithaw mah ang paek ih na zok thung ih na canu hoi na capanawk mataeng doeh na caa tih.

54 selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage,

Nangcae thung ih palungsawk koek kami hoi poek naem koek kami mah mataeng doeh angmah ih nawkamya, a palung ih a zu hoi kahing a caanawk nuiah tahmenhaih tawn mak ai;

55 saa han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.

a caak ih ngan to a caak hanah, to kaom kami maeto han mataeng doeh paek mak ai; na misanawk mah vangpui takui o nathung tidoeh tawn ai ah khosak nathung, to tiah na misanawk mah poekhaih amtangsak tih.

56 Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod paa Jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter,

Palungsawk moe, poek naem pongah, long cawh vai ai nongpata doeh caak han tawn ai pongah, a palung ih sava, a capa hoi a canu nuiah poeksethaih palungthin to tawn tih,

57 saa hun ikke under dem Efterbyrden, der gaar fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel paa alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

a khok hnetto salak hoiah tacawt a caa nawkta, a zok thung hoi tapen a caanawk nuiah poeksethaih palungthin to tawn tih; misa mah vangpuinawk to takui khoep moe, poekhaih patangsak pongah, tamquta hoiah a caanawk to caa tih.

58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som staar skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud,

Lensawk moe, zit kathok ahmin, na Angraeng Sithaw to zit hanah, hae cabu thungah tarik ih kaaloknawk hae acoehaih hoiah na pazui boih ai nahaeloe,

59 saa skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom, svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,

na Angraeng Sithaw mah na caanawk nuiah na tongh han koi dawnrai koi hmuen ah kaom raihaih, kalen parai raihaih, atue kasawk parai raihaih, kahoih thai ai kanung parai nathaih to patoeh tih.

60 og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig;

Na zit ih Izip prae nathaihnawk to, na nuiah phasak boih tih, nang khaeah akapsak caeng tih.

61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt øde.

Angraeng mah nam ro ai karoek to, hae kaalok cabu thungah tarik ai ih nathaih hoi raihaihnawk to na nuiah phasak tih.

62 Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle faa Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst.

Nang loe van ih cakaeh zetto na pop cadoeh, na Angraeng Sithaw ih lok to na tahngai ai pongah, zetta ah ni na om sut tih.

63 Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, saaledes skal HERREN da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og I skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.

Nang khosak na hoih moe, nang pung tahang naah, Angraeng anghoe baktih toengah, Angraeng loe nang to amrosak moe, tidoeh tawn ai ah ohsak hanah doeh anghoe; qawktoep han na caehhaih prae thung hoiah anih mah nang to amrosak tih.

64 HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten;

To pacoengah Angraeng mah, long boenghaih maeto bang hoi kalah maeto bang khoek to, kaminawk salakah na haek o boih tih; to ahmuen ah nangmah hoi nam panawk mah panoek o vai ai ih, thing hoi sak moe, thlung hoiah sak ih kalah sithawnawk to na bok o tih.

65 og blandt disse Folk skal du ikke faa Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansmægtende Sjæl.

Nang loe to prae kaminawk salakah anghakhaih na hnu mak ai; na khokpadae suekhaih kakhawt anghakhaih ahmuen mataeng doeh na tawn mak ai; toe Angraeng mah to ahmuen ah tasoehhaih palungthin, mik thazokhaih hoi palungsethaih to na paek tih.

66 Det skal synes dig, som hang dit Liv i en Traad; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker paa dit Liv.

Oephaih om ai ah kho na sah ueloe, khoving khodai zithaih hoiah na om tih; oephaih kaom hinghaih to na tawn mak ai.

67 Om Morgenen skal du sige: »Gid det var Aften!« Og om Aftenen: »Gid det var Morgen!« Saadan Angst skal du gribes af, og saa forfærdeligt bliver det, dine Øjne faar at se.

Zithaih palungthin, mik hoi hnuk ih hmuen mah zithaih to paek pongah, khawnthaw ah niduem lai nasoe, tiah na thui ueloe, duembang ah khodai lai nasoe, tiah na thui tih.

68 Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten paa Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde faa at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

Hae loklam na hnu let mak ai boeh, tiah kang thuih ih loklam hoiah, Angraeng mah nang to, Izip prae ah palong pui hoiah na thak let tih, to prae ah misong nongpa hoi misong nongpata ah oh hanah, nangcae to misanawk khaeah na zaw tih; toe mi mah doeh nangcae to qan mak ai.