5 Mosebog 25
1 Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.
Kami hnik loe lok angaek hoi moe, lokcaekkung mah nihnik to lokcaek naah, katoeng kami to loihsak ah loe, kasae kami to danpaek ah,
2 Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig paa Jorden og i sit Paasyn lade ham faa det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.
kasae kami to boh han krah nahaeloe, lokcaekkung mah anih to a hmaa ah anghnusak ueloe, a zaehaih kating ah bop tih.
3 Fyrretyve Slag maa han lade ham faa, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, naar han faar endnu flere Slag.
Toe qui palito pong kamthlai ah boh han om ai; kamthlai ah bop nahaeloe, nam nawkamya loe nangcae mikhnuk ah zae kami ah om tih.
4 Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, naar den tærsker.
Cang atit naah maitaw to tahmawh moem pae caeng hmah.
5 Naar flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende.
Nawkamya thung ih kami maeto loe caa sah ai ah dueh ving nahaeloe, anih ih zu loe kalah kami khaeah sava sak han om ai; a sava ih amnawk mah anih to zu haih ueloe, a zu khaeah amya mah sak han koi hmuen to koepsak tih.
6 Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
Israel thung hoiah anghmat han ai ah, a sak hmaloe ih capa nongpa loe kadueh amya ih ahmin to palawk han oh.
7 Men hvis Manden er uvillig til at ægte sin Svigerinde, skal hun gaa hen til de Ældste i Byporten og sige: »Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgaa Svogerægteskab med mig!«
Toe amya ih zu to zu haih han koeh ai nahaeloe, amya ih zu mah vangpui thung ih kacoehtanawk khaeah caeh ueloe, Ka sava ih amnawk loe Israel kaminawk salakah amya ih ahmin ohsak poe han koeh ai; ka nuiah amya ih toksak han koeh ai, tiah thui tih.
8 Derpaa skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,
To naah vangpui thung ih kacoehtanawk mah anih to kawk o ueloe, anih khaeah lokthui pae o tih; toe to kami mah, Kam ya ih zu lak han ka koeh ai, tiah thui khruek nahaeloe,
9 skal hans Svigerinde i de Ældstes Paasyn gaa hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: »Saaledes gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!«
amya ih zu loe kacoehtanawk hmaa ah anih khaeah caeh ueloe, a khokpanai to khring pae tih, a mikhmai ah tamtui hoi pathoih ueloe, amya ih imthong sak han koeh ai kami loe, hae tiah sak han oh, tiah anih han thui pae tih.
10 Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.
To kami loe khokpanai khring pae ih acaeng, tiah Israel kaminawk salakah thui o tih.
11 Naar der opstaar Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i den andens Blusel,
Nongpa hnetto angpan hoi naah, nongpa maeto ih zu loe bop kami ban thung hoiah a sava loihsak hanah angzoh moe, a sava kabop nongpa ih tangzat to patawn pae caeng nahaeloe,
12 da skal du hugge hendes Haand af; du maa ikke vise Skaansel.
to nongpata ih ban to takroek pae pat han oh; anih to tahmen hmah.
13 Du maa ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.
Kangvan ai hmuen zit tahhaih kalen doeh, kathoeng doeh, pasah thungah nawnto pacaeng hmah.
14 Du maa ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.
Hmuen tahhaih kalen maw, kathoeng maw, hnetto na im ah suem hmaek hmah.
15 Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Maal, skal du have, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
Na Angraeng Sithaw mah ang paek ih prae thungah na hing lung sawk thai hanah, kakoep moe, katoeng hmuen zit tahhaih to patoh ah.
16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begaar Svig.
To tiah amsoem ai hmuen sah kami hoi katoeng ai ah toksah kami loe, na Angraeng Sithaw hmaa ah panuet thoh.
17 Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,
Izip prae hoi nang zoh o naah, loklam ah Amalek kaminawk mah na nuiah sak o ih hmuennawk to pahnet o hmah,
18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og mødig.
nangcae tha na zok o sut moe, patang na khang o, Amalek kaminawk loe Sithaw zithaih tawn o ai pongah, loklam ah nangcae to angang moe, nangcae hnukbang kaminawk hoi thacak ai kaminawk to hum o.
19 Naar derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!
Na Angraeng Sithaw mah nangcae khaeah qawk ah paek ih, prae taengah kaom na misanawk boih ban thung hoiah pahlong moe, anghakhaih ang paek o naah, pahnet ving hanah, Amalek kaminawk to van tlim hoiah amrosak boih han oh; na pahnet han om ai.
