5 Mosebog 23

1 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.

Nowa dunu da ea gulusu danai o ea ewa damuni fasi da Hina Gode Ea fi ilima gilisimu da sema bagade.

2 Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENS Forsamling.

Fa mano da Hina Gode Ea Fi ilima hame gilisimu. Amola amo fa mano ea mano da Gode Ea Fi ilima hame gilisimu.

3 Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENS Forsamling,

A: monaide dunu, Moua: be dunu amola ilia mano amola iligaga fi huluane da Gode Ea Fi ilima afafai dagoi.

4 fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram-Naharajim, imod dig til at forbande dig;

Dilia da Idibidi soge fisili, logoga ahoanoba, ilia da dilima hano amola ha: i manu hame i. Amola dilima gagabusu aligima: ne, ilia da Bio ea mano Ba: ila: me (ea moilai bai bagade da Bedo moilai Mesoubouda: imia soge ganodini diala) amo bidiga lai dagoi.

5 men HERREN din Gud vilde ikke høre paa Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.

Be dilia Hina Gode da Ba: ilame ea sia: hame nabi. Be E da amo gagabusu afadenene bu hahawane dogolegele fidisu dilima i. Bai E da dilima asigisa.

6 Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!

Dilia da fi esalea, amo dunu fi mae fidima amola ilima mae asigima.

7 Derimod maa du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne maa du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.

Idome dunu amo mae higama. Ilia da dilia fi dunu. Amola Idibidi dunu mae higama. Musa: dili da ilia soge ganodini esalu.

8 Deres Efterkommere maa have Adgang til HERRENS Forsamling i tredje Led.

Sosogo fifi masunu udiana agoane asili, Idibidi dunu iligaga fi dunu ilia da Hina Gode Ea Fi amoma gilisimu da defea.

9 Naar du gaar i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, saa vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.

Dilia gegesea, dilia ha wa: i fisisu ganodini esalea, ledo liligi huluane mae digili ba: ma.

10 Findes der nogen hos dig, der paa Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gaa uden for Lejren, han maa ikke komme ind i Lejren;

Dunu da gasia ea da: i amoga ami udigili ahoabeba: le, e da ledo agoane ba: sea, e da ha wa: i fisisu amoga gadili masunu amola amo gasi ganodini bu hame misa: mu.

11 naar det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og naar Solen gaar ned, maa han atter komme ind i Lejren.

Aya daeya agoane e da dodofelalu, eso dasea bu ha wa: i fisisu amo golili misunu da defea.

12 Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gaa for dig selv;

Dilia fonobahadi diasu amoga masa: ne, sogebi amo ha wa: i fisisu gadili ilegema.

13 og du skal have en Pind i dit Bælte, og naar du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.

Dilia liligi amo ganodini, ifa daba: gaguli masa. Amoga dilia da iga gia ahoasea uli dogone, iga amo dedeboma.

14 Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

Dilia ha wa: i fisisu sogebi da ledo hame ba: ma: mu. Bai dilia Hina Gode da dili fidima: ne amola dili gaga: ma: ne, dilia fi amo ganodini esala. Amaiba: le, Hina Gode da ledo o wadela: i hou ba: sea, dili fisisa: besa: le, ledo liligi ba: mu da sema bagade.

15 Du maa ikke udlevere en Træl til hans Herre, naar han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.

Udigili hawa: hamosu dunu da ea ouligisu yolesili dima gaga: musa: hobeasea, e buhagima: ne mae asunasima.

16 Han maa tage Ophold i din Midte paa det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du maa ikke gøre ham Men.

Be e da ea hanai moilai amo ganodini fimu da defea. Amola ema ougili mae hamoma.

17 Ingen af Israels Døtre maa være Skøge, og ingen af Israels Sønner maa være Mandsskøge.

Isala: ili dunu o uda da ogogosu debolo diasu ganodini aheda: le wadela: i uda lasu hou hamomu da sema bagade.

18 Du maa ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.

Amola muni amo aheda: i hawa: hamosu hamoiba: le lai da Gode Ea diasu ganodini, dilia Godema imunu ilegele sia: iba: le amo Godema imunu da sema bagade. Bai Gode da udigili wadela: i debolo uda lasu dunu amola aheda: i uda bagade higasa.

19 Du maa ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af.

Dilia da dilia na: iyado Isala: ili dunu ilima muni bu fa: no lama: ne iasea, eno muni (interest) amola gilisili mae lama.

20 Af Udlændinge maa du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

Dilia da ga fi dunuma muni bu ima: ne iasea, gilisili dabe amolawane lamu da defea, be dilia na: iyado Isala: ili dunu ilima hamomu da sema gala. Dilia amo sema nabawane hamosea, dilia Hina Gode da soge dilia da gesowale fimu amo ganodini dilia hou huluane hahawane dogolegelewane fidimu.

21 Naar du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, maa du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig, og du vil paadrage dig Skyld.

Dilia Hina Godema hou hamomu ilegele sia: sea, defea, dilia sia: i liligi hedolowane hamoma. Hina Gode da dilia sia: i liligi nabi amola dilia da Ema ogogomu higasa. Hame hamosea, amo da dima wadela: i hou.

22 Men hvis du undlader at aflægge Løfter, paadrager du dig ingen Skyld.

Dilia da Godema hou hamomu hame ilegele sia: sea, amo da wadela: i hame.

23 Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

Be ilegele sia: sea, dawa: ma! Dilia sia: i liligi noga: le hamoma.

24 Naar du kommer ind i din Næstes Vingaard, maa du spise alle de Druer, du har Lyst til, saa du bliver mæt; men du maa ingen komme i din Kurv.

Di da dunu eno ea waini sagai ganodini logoga ahoasea, dia hanai defele waini fage faili manu da defea. Be waini fage amo faili, dia esa ganodini gaguli masunu da sema bagade.

25 Naar du gaar igennem din Næstes Sæd, maa du plukke Aks med din Haand, men du maa ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.

Di da dunu eno ea gagoma bugi soge amo ganodini logoga ahoasea, dia loboga gagoma faili manu da defea. Be gagoma gobihei amoga damusia da sema bagade.