5 Mosebog 21
1 Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,
Əgǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras ⱪilip igilǝxkǝ beridiƣan zeminda, dalada ɵltürülgǝn bir jǝsǝt tepilsa, ǝmma uni ɵltürgǝn adǝm mǝlum bolmisa,
2 da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.
aⱪsaⱪalliringlar bilǝn soraⱪqi bǝgliringlar qiⱪip ɵlük tepilƣan yǝr bilǝn ǝtrapidiki xǝⱨǝrlǝrning ariliⱪini ɵlqisun;
3 Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,
ɵltürülgüqining jǝsitigǝ ǝng yeⱪin xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliri bolsa ixⱪa selinmiƣan, boyuntoroⱪmu selinmiƣan inǝk tepip kǝlsun;
4 og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.
xu xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliri inǝkni süyi tohtimay aⱪidiƣan, ⱨǝydilip terilmiƣan bir jilƣiƣa elip berip, xu jilƣining ɵzidǝ inǝkning boynini sunduruwǝtsun;
5 Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —
xu qaƣda Lawiyning ǝwladliri bolƣan kaⱨinlar ularning ⱪexiƣa kǝlsun; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ularni Ɵzining aldida hizmǝttǝ bolup, Pǝrwǝrdigarning namida bǝht-bǝrikǝt tilǝxkǝ talliƣandur. Ⱨǝrbir dǝwa wǝ ⱨǝrbir tayaⱪ jazasi ularning sɵzi boyiqǝ kesilsun.
6 og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,
Ɵltürülgüqining jǝsitigǝ ǝng yeⱪin xǝⱨǝrdiki aⱪsaⱪallarning ⱨǝmmisi xu jilƣiƣa kelip, boyni sundurulƣan inǝkning üstidǝ turup, ⱪollirini yuyup
7 og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!
guwaⱨliⱪ berip: «Ⱪollirimiz bolsa bu ⱪanni tɵkmidi, kɵzlirimiz bu ixni kɵrmidi;
8 Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.
ǝy Pǝrwǝrdigar, Sǝn Ɵzüng ⱨɵrlük bǝdili tɵlǝp ⱪutⱪuzƣan hǝlⱪing Israilni kǝqürgǝysǝn wǝ naⱨǝⱪ aⱪⱪan ⱪanning gunaⱨini Israil hǝlⱪinggǝ artmiƣaysǝn» — desun; xundaⱪ ⱪilip bu ⱪan gunaⱨiƣa kafarǝt kǝltürülgǝn bolidu.
9 Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.
Silǝr xundaⱪ ⱪilip Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ toƣra bolƣanni ⱪilip naⱨǝⱪ tɵkülgǝn ⱪanning gunaⱨini ɵzünglardin qiⱪiriwǝtkǝn bolisilǝr.
10 Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem
Əgǝr silǝr düxmǝnliringlar bilǝn jǝng ⱪilƣili qiⱪⱪininglarda Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ularni ⱪolunglarƣa bǝrgǝq, ulardin ǝsir alƣan bolsanglar,
11 og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
bu ǝsirlǝrning arisida qirayliⱪ bir ayalni kɵrüp, kɵnglüng uningƣa qüxüp, uni ǝmringgǝ elixni halisang,
12 da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,
undaⱪta uni ɵyünggǝ elip barƣin; u qeqini qüxürüp, tirnaⱪlirini yasap,
13 aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.
ǝsirliktǝ kiygǝn kiyimlirini selip, ɵyüngdǝ olturup toluⱪ bir ay ata-anisi üqün matǝm totsun; andin sǝn uning ⱪexiƣa kirip uni ɵzünggǝ ayal ⱪilip uningƣa ǝr bolsang bolidu.
14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
Keyin, ǝgǝrdǝ kɵnglüng uningdin sɵyünmisǝ, u ⱪǝyǝrni halisa, barƣili ⱪoyuxung kerǝk; uni pulƣa satmiƣin wǝ uningƣa dedǝktǝk muamilǝ ⱪilmiƣin, qünki sǝn uningƣa yeⱪinliⱪ ⱪilip uyat ⱪilƣansǝn.
15 Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
Əgǝr birsining ikki ayali bolup ularning birigǝ amraⱪliⱪ, yǝnǝ birigǝ ɵqlük ⱪilƣan bolsa wǝ amraⱪ wǝ ɵq bolƣan ⱨǝr ikkisidin oƣul tuƣulƣan bolsa, tunjisini ɵq ayalidin tapⱪan bolsa
16 saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
undaⱪta u kixi oƣulliriƣa barini miras üqün ülǝxtürüp bǝrgǝn künidǝ ɵq ayalining oƣli, yǝni uning tunji oƣlining orniƣa amraⱪ ayalining oƣlini tunji oƣulluⱪⱪa ⱪoyuxⱪa bolmaydu.
17 Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
U bǝlki ɵq ayalining oƣlini tunji oƣlum dǝp etirap ⱪilsun; qünki bu uning küq-ⱪuwwiti bar waⱪtidiki dǝslǝpki mewisidur; tunji oƣulluⱪ ⱨoⱪuⱪi uningki bolƣaqⱪa, atisi barliⱪ mal-mülüktin uningƣa ikki ülüx miras bǝrsun.
18 Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,
Əgǝr birsining baxbaxtaⱪ wǝ itaǝtsiz oƣli bolsa, u nǝ atisining sɵzigǝ, nǝ anisining sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmay, ⱨǝtta tayaⱪ-tǝrbiyimu kar ⱪilmay, ularning gepini yǝnila anglimisa,
19 saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der
Uning ata-anisi uni tutup, xǝⱨǝrning dǝrwazisiƣa elip berip, xǝⱨǝrning aⱪsaⱪallirining ⱪexiƣa kǝltürsun;
20 og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«
ular xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliriƣa ǝrz ⱪilip: — «Bu oƣlimiz baxbaxtaⱪliⱪ wǝ itaǝtsizlik ⱪilip, sɵzimizni anglimay yüridu; u nǝpsi yaman, xarabhor bolup ⱪaldi» dǝp eytsun.
21 Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
Xuning bilǝn xǝⱨǝrning ⱨǝmmǝ hǝlⱪi bir bolup uni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürsun. Silǝr bu yol bilǝn ɵzünglardin rǝzillikni qiⱪiriwetisilǝr; pütkül Israil bu ixni anglap ⱪorⱪidiƣan bolidu.
22 Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
Əgǝr birsi ɵlüm jazasiƣa layiⱪ gunaⱨ sadir ⱪilip, ɵltürülgǝn bolsa wǝ jǝsitini bir dǝrǝhkǝ esip ⱪoyƣan bolsanglar,
23 saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.
ɵlüki keqiqǝ dǝrǝhtǝ ⱪalmisun; ⱪandaⱪla bolmisun, silǝr dǝrǝhkǝ esilƣuqini xu kündǝ kɵmüwetinglar (qünki kimdǝkim [dǝrǝhkǝ] esilƣan bolsa, Huda tǝripidin lǝnǝtkǝ ⱪaldurulƣan kixi ⱨesablinidu). Xundaⱪ ⱪilsanglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras ⱪilip bǝrgǝn zeminni bulƣimiƣan bolisilǝr.
