5 Mosebog 21
1 Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,
When there shall be found one slain on the soil which Yahweh thy God is giving unto thee to possess, lying prostrate in the field, —it not being known who smote him,
2 da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.
then shall thine elders and thy judges go forth, —and measure unto the cities that are round about the slain;
3 Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,
and it shall be that the city that is nearest unto the slain, the elders of that city shall take a heifer of the herd which hath not been wrought with, which hath not drawn in a yoke;
4 og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.
and the elders of that city shall take down the heifer into a ravine with an everflowing stream, which is neither tilled nor sown, —and shall behead there the heifer in the ravine.
5 Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —
Then shall the priests the sons of Levi come near, for of them, hath Yahweh thy God made choice to wait upon him, and to bless in the name of Yahweh, —and at their bidding, shall be settled every controversy and every punishment;
6 og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,
and, all the elders of that city who are nearest unto the slain, shall bathe their hands over the heifer that hath been beheaded in the ravine,
7 og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!
and shall respond, and say, —Our hands, shed not this blood, neither did, our eyes, see [the deed].
8 Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.
Be propitious unto thy people Israel whom thou hast redeemed, O Yahweh, and do not impute innocent blood in the midst of thy people Israel. So shall they obtain propitiation for the guilt of shedding blood.
9 Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.
Thou, therefore shalt consume the guilt of shedding innocent blood out of thy midst, —when thou shalt do that which is right in the eyes of Yahweh.
10 Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem
When thou shalt go forth to war against thine enemies, —and Yahweh thy God shall deliver them into thy hand and thou shalt take them captive;
11 og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
and shalt see among the captives a woman of beautiful figure, —and shalt have a desire unto her, and wouldest take her to thee to wife,
12 da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,
then shalt thou bring her into the midst of thy house, —and she shall shave her head and pare her nails;
13 aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.
and put away the raiment of her captivity from off her, and shall remain in thy house, and bewail her father and her mother for the space of a month, —and after that, mayest thou go in unto her, and be her husband, and she shall be thy wife.
14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
And it shall be, if thou hast no pleasure in her, then shalt thou let her go whither she will but thou shalt not sell, her for silver, —thou shalt not make merchandise of her, because thou hast humbled her.
15 Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
When a man shall have two wives—the one beloved and, the other hated, and they have borne him sons, both she that is beloved, and she that is hated, —and it shall be that the firstborn son belongeth to her that is hated,
16 saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
then shall it be, that in the day when he maketh his sons to inherit that which he hath, he may not treat the son of the beloved, instead of the son of the hated, as the firstborn;
17 Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
but the true firstborn the son of her that is hated, shall he treat as firstborn by giving him double out of all that is found to be his, —for, he, is the beginning of his strength, his, is the right of the firstborn.
18 Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,
When a man hath a son, rebellious and insulting, who will not hearken to the voice of his father, and to the voice of his mother, —though they chastise him, yet will not hearken unto them,
19 saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der
then shall his father and his mother, lay hold of him, —and bring him forth unto the elders of his city, and unto the gate of his place;
20 og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«
and shall say unto the elders of his city: This our son, is rebellious and insulting, —he will not hearken unto our voice, —a glutton and a tippler.
21 Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
Then shall all the men of his city stone him with stones that he die, so shalt thou consume the wicked thing out of thy midst, —and, all Israel, shall hear and fear.
22 Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
But when there shall be in any man a sin worthy of death and he is to be put to death, —and thou shalt hang him on a tree,
23 saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.
his dead body shall not remain all night upon the tree but thou shalt bury, him on the same day, for a reproach unto God, is he that is hanged, —so shalt thou not make unclean thy soil which Yahweh thy God is giving unto thee for an inheritance.
