5 Mosebog 14

1 HERREN eders Guds Børn er I, derfor maa I ikke indridse Mærker paa eder eller afrage Haaret over Panden for de dødes Skyld.

De er Guds born; de må ikkje skjera dykk i holdet, eller raka dykk snaude frami skallen av di de syrgjer yver ein avliden.

2 Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har HERREN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk paa Jorden.

For eit heilagt folk er du, vigt åt Herren, din Gud; deg hev Herren valt til sitt eigande folk framum alle andre folk på heile jordi.

3 Du maa ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.

Du må ikkje eta noko som er ufyselegt.

4 De Dyr, I maa spise, er følgende: Okser, Faar og Geder,

Dette er dei dyri de må eta: Uksen, sauen og geiti,

5 Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder.

hjorten og gasella og antilopen og steinbukken og dådyret og villuksen og villgeiti.

6 Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg maa I spise.

Alle firføtte dyr som hev klauver, og som jortar, deim kann de eta.

7 Men følgende maa I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene;

Det er berre desse de ikkje må eta av deim som jortar og av deim som hev klauver: Kamelen og haren og bergtassen, for dei jortar, men hev ikkje klauver; dei skal vera ureine for dykk -

8 ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød maa I ikke spise, og ved deres Aadsler maa I ikke røre.

og svinet, for det hev klauver, men jortar ikkje; det skal vera ureint for dykk. Kjøtet av dei dyri må de ikkje eta, og er dei daude, so må de ikkje koma nær deim.

9 Af alt, hvad der lever i Vandet, maa I spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, maa I spise.

Høyr so kva de må eta av det som er i vatnet: Alt som hev uggar og reist, kann de eta.

10 Men intet, der ikke har Finner og Skæl, maa I spise; det skal være eder urent.

Men det som ikkje hev uggar og reist, må de ikkje eta; det skal vera ureint for dykk.

11 Alle rene Fugle maa I spise.

Alle reine fuglar kann de eta.

12 Men følgende Fugle maa I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

Det er berre desse fuglane de ikkje må eta: Ørnen og gribben og sjøørnen

13 Glenten, de forskellige Arter af Falke,

og glenta og heile falkeætti

14 alle de forskellige Arter af Ravne,

og alle fuglar av ramneætti

15 Strudsen, Takmasfuglen, Maagen, de forskellige Arter af Høge,

og strussen og gauken og måsen og alle haukeslagi,

16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,

kattula og stunulven og kveldknarren

17 Pelikanen, Aadselgribben, Fiskepelikanen,

og hegren og etslegribben og kavfuglen

18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

og storken og heidloi og alle andre fuglar av same ætti, og herfuglen og skinnvengja.

19 Alt vinget Kryb skal være eder urent og maa ikke spises.

Alt flugjande krek skal vera ureint for dykk; de må ikkje eta det.

20 Men alle rene Fugle maa I spise.

Men alt fljugande som er reint, kann de eta.

21 I maa ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud. Du maa ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

De må ikkje eta noko som er sjølvdaudt! Du kann gjeva det til dei framande som bur millom dykk, so dei kann eta det, eller og kann du selja det til utlendingar; for du er eit heilagt folk, vigt til Herren, din Gud. Du skal ikkje sjoda eit kid i mjølki åt mor si.

22 Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser paa Marken, Aar for Aar;

Tiendi av avlingi di, av alt det som veks på marki år etter år, skal du taka med deg

23 og for HERREN din Guds Aasyn, paa det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Smaakvæg, for at du kan lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.

til den staden som Herren, din Gud, vel seg til bustad; der skal du halda måltid for hans åsyn, og eta tiendi av kornet ditt og av vinen og oljen, og frumsungarne av storfeet og småfeet ditt, so du kann læra å ottast Herren, din Gud, alle dagar.

24 Men naar Vejen er dig for lang, saa du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud velsigner dig,

Men er vegen for lang for deg, er den staden som Herren, din Gud, hev valt seg til bustad for langt burte, og hev Herren velsigna deg med so rik ei grøda at du ikkje kann føra tiendi dit,

25 saa skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,

so skal du gjera det i pengar, og pengarne skal du knyta inn i eit plagg og taka med deg til den staden som Herren, din Gud, hev valt seg ut.

26 og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Smaakvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for HERREN din Guds Aasyn og være glad sammen med din Husstand.

For dei pengarne skal du då kjøpa alt det du hev hug til, uksar og sauer og vin og sterke drykkjer, alt det som hugen din trår etter, og so skal du halda måltid der for Herrens åsyn, og gleda deg, du og huslyden din.

27 Og Leviten inden dine Porte maa du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du.

Og leviten som bur hjå deg, må du ikkje gløyma; for han hev ikkje fenge nokon arvlut liksom du.

28 Men hver Gang der er gaaet tre Aar, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det Aar og samle den inden dine Porte,

Tridje kvart år skal du taka undan heile tiendi av det du hev avla det året, og leggja det upp i byarne dine.

29 saa at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HERREN din Gud maa velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.

So skal levitarne koma; for dei hev ingen arvlut liksom du; og dei framande og farlause og enkjorne som bur innan portarne dykkar, skal koma, og få det dei treng. Då skal Herren, din Gud, velsigna deg i alt det du gjer og tek deg fyre.