< 5 Mosebog 11 >
1 Saa elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:
Əmdi sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingni sɵygin, Uning tapiliƣini, bǝlgilimilirini, ⱨɵkümlirini ⱨǝm ǝmrlirini izqil tutⱪin.
2 jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og udstrakte Arm,
Xu ixlarni bügün esinglarda tutunglar, qünki mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingning jaza-tǝrbiyisi, uluƣluⱪi, küqlük ⱪoli wǝ uzartilƣan bilikini, Misir zeminida Misir padixaⱨi Pirǝwngǝ ⱨǝm uning pütkül zemini üstigǝ kɵrsǝtkǝn mɵjizilik alamǝtliri wǝ ⱪilƣanlirini kɵrmigǝn baliliringlarƣa sɵzlimǝymǝn
3 hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land,
4 og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse,
(qünki ular [Pǝrwǝrdigarning] Misirning ⱪoxuni, ularning atliri, ularning jǝng ⱨarwiliriƣa ⱪilƣan ixliri, yǝni Ⱪizil Dengizning suliri bilǝn ularni ƣǝrⱪ ⱪilip, üzül-kesil ⱨalak ⱪilƣanliⱪi,
5 og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her,
Uning silǝr muxu yǝrgǝ kǝlgüqǝ silǝrgǝ nemǝ ⱪilƣanliⱪi,
6 og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden aabnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i Ledtog med dem, midt iblandt hele Israel!
Uning Rubǝnning ǝwladi, Eliabning oƣulliri Datan wǝ Abiramƣa nemǝ ⱪilƣanliⱪi, yǝni pütün Israillar arisida yǝr yüzining aƣzini ⱪandaⱪ eqip ularni ailisidikiliri wǝ qedirliri bilǝn ⱪoxup barliⱪ tǝǝlluⱪatliri bilǝn yutuwǝtkǝnlikini kɵrmigǝnidi);
7 Thi med egne Øjne har I set al den Stordaad, HERREN har øvet!
[mǝn bǝlki silǝrgǝ sɵz ⱪilimǝn]; qünki silǝrning kɵzliringlar Pǝrwǝrdigar ⱪilƣan barliⱪ uluƣ ixlarni kɵrdi.
8 Saa hold da alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse,
Əmdi, mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan barliⱪ ǝmrlǝrni tutunglar; xundaⱪ ⱪilsanglar küqlinip, ⱨazir ɵtüp igilimǝkqi bolƣan zeminƣa kirip uni igilǝysilǝr
9 og for at I kan faa et langt Liv paa den Jord, HERREN tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning.
wǝ Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa ⱪǝsǝm ⱪilip ularƣa ⱨǝm ǝwladliriƣa berixkǝ wǝdǝ ⱪilƣan zeminda, yǝni süt bilǝn ⱨǝsǝl eⱪip turidiƣan munbǝt bir zeminda turup uzun ɵmür kɵrisilǝr.
10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Naar du der havde saaet din Sæd, maatte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;
Qünki silǝr igilǝxkǝ kiridiƣan xu zemin silǝr qiⱪⱪan Misir zeminidǝk ǝmǝs; u yǝr bolsa, silǝr uningƣa uruⱪ qaqⱪandin keyin putunglar bilǝn suƣiridiƣan kɵktatliⱪtǝk zemin idi;
11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, naar Regnen falder fra Himmelen,
biraⱪ silǝr igilǝxkǝ ɵtidiƣan xu zemin bolsa taƣ-jilƣiliri bolƣan bir zemindur; u asmandiki yamƣurdin su iqidu,
12 et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds Øjne stadig hviler paa, fra Aarets Begyndelse og til dets Slutning.
u Pǝrwǝrdigar Hudaying Ɵzi ǝzizlǝydiƣan bir zemindur; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayingning kɵzliri yilning bexidin yilning ahiriƣiqǝ üzlüksiz uningƣa tikilidu.
13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag paalægger eder, saa I elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl,
Xundaⱪ boliduki, silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, pütkül ⱪǝlbinglar wǝ pütkül jeninglar bilǝn uning ibaditidǝ bolux üqün mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan ǝmrlǝrgǝ kɵngül ⱪoyup ⱪulaⱪ salsanglar,
14 saa vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, baade Tidligregn og Sildigregn, saa du kan høste dit Korn, din Most og din Olie;
U: «Mǝn zemininglarƣa ɵz pǝslidǝ yamƣur, yǝni dǝslǝpki wǝ keyinki yamƣurlarni ata ⱪilimǝn; xuning bilǝn axliⱪliringlar, yengi xarabinglar wǝ zǝytun meyinglarni yiƣalaysilǝr;
15 og jeg vil give Græs paa din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt.
Mǝn xundaⱪla mal-waranliring üqün ot-qɵp berimǝn; sǝn yǝp-iqip toyunisǝn» — dǝydu.
16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte daares, saa I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem;
Ⱪǝlbinglar aldinip, baxⱪa ilaⱨlarning ⱪulluⱪiƣa kirip, ularƣa qoⱪunup kǝtmǝslikinglar üqün ɵzünglarƣa ⱨezi bolunglar;
17 thi da vil HERRENS Vrede blusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, saa der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give eder.
bolmisa, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi silǝrgǝ ⱪozƣilip, yamƣur yaƣmasliⱪi üqün asmanlarni etiwetip yamƣur yaƣdurmaydu, tupraⱪ mǝⱨsulatlirini bǝrmǝydu wǝ Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ ata ⱪilidiƣan munbǝt zemindin yoⱪitilisilǝr.
18 I skal lægge eder disse mine Ord paa Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Haand og lade dem være et Erindringsmærke paa eders Pande,
Silǝr mening bu sɵzlirimni ⱪǝlbinglarƣa püküp jeninglarda saⱪlanglar, ⱪolunglarƣa [ǝslǝtmǝ]-bǝlgǝ ⱪilip tengiwelinglar, pexanǝnglǝrgǝ ⱪaxⱪidǝk simwol ⱪilip ornitiwelinglar;
19 og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, baade naar du sidder i dit Hus, og naar du vandrer paa Vejen, baade naar du lægger dig, og naar du staar op.
Silǝr ularni baliliringlarƣa ɵgitisilǝr; ɵydǝ olturƣininglarda, yolda mengiwatⱪininglarda, yatⱪininglarda wǝ orundin ⱪopⱪininglarda ular toƣruluⱪ sɵzlǝnglar;
20 Og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte,
Ularni ɵyünglǝrdiki kexǝklǝrgǝ wǝ dǝrwaziliringlarƣa pütüp ⱪoyunglar.
21 for at I og eders Børn maa leve i det Land, HERREN tilsvor eders Fædre at ville give dem, saa længe Himmelen er over Jorden.
Xuning bilǝn silǝrning Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa berixkǝ ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan zeminda turidiƣan künliringlar wǝ baliliringlarning künliri uzun bolidu, yǝr yüzidiki künliringlar asmanning künliridǝk bolidu.
22 Thi hvis I vogter vel paa alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger eder at holde, saa I elsker HERREN eders Gud og vandrer paa alle hans Veje og hænger fast ved ham,
Mǝn bügünki kündǝ silǝrgǝ tapiliƣan bu pütkül ǝmrni ihlas bilǝn tutsanglar, yǝni Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, uning barliⱪ yollirida mengixinglar bilǝn uningƣa baƣlansanglar,
23 saa skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.
undaⱪta Pǝrwǝrdigar silǝrning kɵz aldinglarda bu barliⱪ ǝllǝrni zeminidin mǝⱨrum ⱪilip ⱨǝydǝydu wǝ silǝr ɵzünglardin qong wǝ küqlük ǝllǝrning tǝǝlluⱪatini igilǝysilǝr.
24 Hver Plet, eders Fodsaal betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig.
Tapininglar dǝssigǝn ⱨǝrbir jay silǝrningki bolidu; qegranglar qɵl-bayawandin tartip, Liwanƣiqǝ wǝ [Əfrat] dǝryasidin Ottura Dengizƣiqǝ bolidu.
25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, saaledes som han lovede eder.
Ⱨeqkim aldinglarda turalmaydu; Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ eytⱪinidǝk, silǝrdin bolƣan ⱪorⱪunq wǝ dǝⱨxǝtni silǝr dǝssigǝn barliⱪ jaylar üstigǝ salidu.
26 Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,
Mana, mǝn bügün aldinglarƣa bǝht-bǝrikǝt wǝ lǝnǝtni ⱪoyimǝn;
27 Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag paalægger eder,
Mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝmrlirigǝ itaǝt ⱪilsanglar, bǝht-bǝrikǝt bolidu;
28 og Forbandelsen, hvis I ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til.
Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝmrlirigǝ itaǝt ⱪilmisanglar, bǝlki silǝr tonumiƣan baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip, mǝn bügün tapiliƣan yoldin qǝtnǝp kǝtsǝnglar, silǝrgǝ lǝnǝt qüxidu.
29 Og naar HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, saa skal du lægge Velsignelsen paa Garizims Bjerg og Forbandelsen paa Ebals Bjerg.
Xundaⱪ ⱪilixinglar kerǝkki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni silǝr igilǝxkǝ kiridiƣan zeminƣa elip kirgǝndin keyin, bǝht-bǝrikǝtni Gǝrizim teƣi üstidǝ wǝ lǝnǝtni Əbal teƣi üstidǝ turup jakarlaysilǝr.
30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kana'anæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ.
Bu [taƣlar] Iordan dǝryasining ⱪarxi tǝripidǝ, Gilgalning udulidiki Arabaⱨ tüzlǝnglikidǝ turuwatⱪan Ⱪanaaniylarning zeminida, mǝƣrib yolining arⱪisida, Morǝⱨtiki dub dǝrǝhlirigǝ yeⱪin yǝrdǝ ǝmǝsmu?
31 Thi I staar jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gaa ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder. Naar I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,
Qünki silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ tǝⱪdim ⱪiliwatⱪan zeminni igilǝx üqün uningƣa kirixkǝ Iordan dǝryasidin ɵtisilǝr; silǝr dǝrwǝⱪǝ uni igilǝysilǝr wǝ uningda olturaⱪlixisilǝr.
32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!
Silǝr mǝn aldinglarƣa ⱪoyƣan bu barliⱪ ⱨɵkümlǝr wǝ bǝlgilimilǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül ⱪoyunglar.