5 Mosebog 10
1 Ved denne Tid sagde HERREN til mig: »Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig paa Bjerget; lav dig ogsaa en Ark af Træ!
Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar manga: «Ɵzüng üqün awwalⱪidǝk ikki tax tahtayni oyup qiⱪip, taƣⱪa yenimƣa kǝl. Ɵzünggǝ yaƣaqtin bir sanduⱪ yasiƣin.
2 Saa vil jeg paa Tavlerne skrive de Ord, der stod paa de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!«
Mǝn bu tahtaylarƣa sǝn qeⱪiwǝtkǝn awwalⱪi tahtaylardiki sɵzlǝrni yazimǝn; sǝn ularni sanduⱪⱪa ⱪoyisǝn» — dedi.
3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op paa Bjerget med de to Tavler i Haanden.
Xuning bilǝn mǝn akatsiyǝ yaƣiqidin bir sanduⱪ yasidim, awwalⱪidǝk ikki tax tahtay oyup qiⱪtim; ikki tahtayni ⱪolumda kɵtürüp taƣⱪa qiⱪtim.
4 Og han skrev paa Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder paa Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
Pǝrwǝrdigar ǝslidǝ ot iqidin taƣda jamaǝt yiƣilƣan kündǝ silǝrgǝ eytⱪan xu on ǝmrni awwalⱪi pütüktǝk tahtaylarƣa yazdi; Pǝrwǝrdigar ularni manga tapxurdi.
5 Saa vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde paalagt mig.
Mǝn burulup taƣdin qüxüp tahtaylarni ɵzüm yasiƣan sanduⱪⱪa ⱪoydum; Pǝrwǝrdigar manga tapiliƣinidǝk ular tehi uningda turmaⱪta.
6 Og Israeliterne drog fra Be'erot-bene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.
Xu qaƣda Israillar Bǝǝrot-Bǝnǝ-Yaakandin Mosǝraⱨⱪa yol elip mangdi; Ⱨarun xu yǝrdǝ ɵldi wǝ xu yǝrdǝ dǝpnǝ ⱪilindi; uning oƣli Əliazar uning ornini besip kaⱨinliⱪ ⱪildi.
7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.
Israillar xu yǝrdin Gudgodaⱨⱪa, andin Gudgodaⱨtin Yotbataⱨⱪa sǝpǝr ⱪildi (Yotbataⱨ eriⱪ-eⱪini mol yǝrdur).
8 Paa den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENS Pagts Ark og til at staa for HERRENS Aasyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürüxkǝ, Pǝrwǝrdigarning aldida hizmitidǝ turup uning namida bǝht-bǝrikǝt tilǝxkǝ Lawiy ⱪǝbilisini ɵzigǝ tallap ayridi. Wǝ bügüngǝ ⱪǝdǝr xundaⱪ boluwatidu.
9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.
Xunga Lawiy ⱪǝbilisining [Israil] ⱪerindaxliri iqidǝ nesiwisi yaki mirasi yoⱪtur; Pǝrwǝrdigar uningƣa eytⱪandǝk, Pǝrwǝrdigar Ɵzi uning mirasidur.
10 Men jeg blev paa Bjerget lige saa længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig ogsaa denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.
Mǝn ǝmdi awwalⱪi künlǝrdikidǝk ⱪiriⱪ keqǝ-kündüz Pǝrwǝrdigar aldida taƣda turdum; Pǝrwǝrdigar xu qaƣdimu tilikimgǝ ⱪulaⱪ saldi; u silǝrni yoⱪatmidi.
11 Da sagde HERREN til mig: »Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!«
Pǝrwǝrdigar manga: «Ornungdin tur, hǝlⱪni baxlap aldida yol alƣin; xuning bilǝn ular Mǝn ularƣa tǝⱪdim ⱪilixⱪa ata-bowiliriƣa ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan zeminni igilǝx üqün uningƣa kirsun» — dedi.
12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, saa du vandrer paa alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,
Əmdi, i Israil, Pǝrwǝrdigar Hudaying sǝndin nemǝ tǝlǝp ⱪilidu? — Ⱨaling yahxi bolsun dǝp mening bügün silǝrgǝ muxu tapiliƣanlirimdin baxⱪa nǝrsini tǝlǝp ⱪilarmu? — Uning tǝlǝp ⱪilƣini bolsa Pǝrwǝrdigar Hudayingdin ⱪorⱪup, Uning kɵrsǝtkǝn barliⱪ yollirida mengip, Uni sɵyüp, pütkül ⱪǝlbing wǝ pütkül jening bilǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingning hizmitidǝ bolup, Pǝrwǝrdigarning ǝmrliri wǝ bǝlgilimilirini tutuxtin ibarǝt ǝmǝsmu?
13 saa du holder HERRENS Bud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig, for at det maa gaa dig vel.
14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er paa den, tilhører HERREN din Gud;
Mana, asmanlar wǝ asmanlarning asmini Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa mǝnsuptur; yǝr yüzi wǝ uningdiki ⱨǝmmǝ nǝrsilǝrmu Uningƣa mǝnsuptur.
15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, saa han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.
Ⱨalbuki, Pǝrwǝrdigar pǝⱪǝt ata-bowiliringlardin sɵyünüp, ularni sɵydi wǝ xuning bilǝn bügünkidǝk barliⱪ ǝllǝr arisidin ata-bowiliringlarning keyinki nǝslini, yǝni silǝrni tallidi.
16 Saa omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!
Xunga kɵnglünglarni hǝtnilik ⱪilinglar, boynunglarni yǝnǝ ⱪattiⱪ ⱪilmanglar.
17 Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,
Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar hudalarning Hudasi, rǝblǝrning Rǝbbi, uluƣ Ilaⱨ, Ⱪudrǝtlik wǝ Dǝⱨxǝtlik Bolƣuqi, insanlarning yüz-hatirisini ⱪilmiƣuqi, ⱨeqⱪandaⱪ parini almiƣuqidur;
18 som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.
U yetim-yesir wǝ tul hotunlarning dǝwasini soraydu, musapirni sɵyüp uningƣa yemǝk-iqmǝk wǝ kiyim-keqǝkni bǝrgüqidur.
19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.
Xunga silǝrmu musapirni sɵyüxünglar kerǝk; qünki silǝrmu Misir zeminida musapir idinglar.
20 HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!
Sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingdin ⱪorⱪⱪin; sǝn Uning ibaditidǝ bolƣin, Uningƣa baƣlanƣin wǝ [pǝⱪǝt] Uning namidila ⱪǝsǝm iqkin.
21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!
U sǝn üqün ɵz kɵzüng bilǝn kɵrgǝn bu uluƣ wǝ dǝⱨxǝtlik ixlarni ⱪilƣan; U sǝn mǝdⱨiyilǝydiƣan, sening Hudayingdur;
22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
ata-bowiliring jǝmiy yǝtmix jan Misirƣa qüxkǝnidi; wǝ ⱨazir Pǝrwǝrdigar Hudaying seni asmandiki yultuzlardǝk kɵp ⱪildi.
