< Daniel 9 >
1 I Darius's, Ahasverus's Søns, første Regeringsaar, han, som var af medisk Byrd og var blevet Konge over Kaldæernes Rige,
Hanki Midia mopareti ne' Ahasuerusi nemofo Dariusi'ma agafa huno Babiloni (Kaldia) mopare'ma kinima mania kafufina,
2 i hans første Regeringsaar lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Aaremaal, i hvilket Jerusalem efter HERRENS Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve Aar.
agafa huno ese kafuma kinima nemanige'na, Anumzamo'ma kasnampa ne' Jeremaiante eri ama huno'ma, Jerusalemi kumamo'a 70'a kafumofo agu'afi havizana huno megahie higeno'ma krente'nea avona hampri'na nentahi'na, tusi nagesa antahintahi hu'noe.
3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.
Anama hute'na nasu'zana erinte ama hu'na, nasunku kukena nehu'na, ta'nefa nefre'na, ne'zana a'o hu'na mani'nena tazama hanigura, Anumzamofontega nunamuna hu'noe.
4 Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: »Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
Hagi Ra Anumzana nagri Anumzamofontega amanage hu'na kumitigura huama hu'na nunamuna hu'noe. Ra Anumzana so'e zantfa hunka marerisa Anumzamoka, maka zupa navesiramante vava hugahue hunka huhagerafi'nana huvempa keka'are oti'nenka, kavesi negante'za kagri kasegema amagema nentaza vahera, knare kavukvara hunezmantane.
5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter
Hianagi tagra kumi huta kefo avu'ava nehuta, ha'reneganteta, amage'ma anteho hunka'ma tami'nana kasegene tra kenena tamefi humi'none.
6 og hørte ikke paa dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.
Kagri eri'za vahe kasnampa vahe'mo'zama, tagri kini vahete'ene ugagota kva vahete'ene tafahe'inte'ene, ana maka Israeli vahetema kagri kagifima eme huama hu'naza nanekea tagesa anteta ontahi'none.
7 Du staar med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.
Ra Anumzamoka kagra fatgo kavukva'ene ne' mani'nane. Hianagi menima tagri'ma tagesnanana, tusi'a tagazegu hume onkeno eno ama knare ehanatie. Amanahu'ma hiana tagrama Juda mopafine, Jerusalemi kumapine Israeli mopafinema mani'nona vahe'motama tamefi hunegamita, kagri kema rutagrona zanku hunka, tahe panani hanketa maka ru moparega umani emani hu'none.
8 Herre, vi staar med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.
Ra Anumzamoka, tagrane kini vahetine ugagota kva vahetine tafahe'zanena kagritera kumi hu'nonku huta tagazegu hune.
9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod
Tagra Ra Anumzamoka nanekea rutagreta tamefi hugami'none. Hianagi Ra Anumzana tagri Anumzamoka kasunku hunka kumiti eri netrana Anumza mani'ne.
10 og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, saa vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
Anumzamoka eri'za vaheka'a kasnampa vahe zamagipi huvazinke'za kasegekane tra kekanema eme huama hu'za tasami'nazanagi, Ra Anumzana tagri Anumzamoka nanekea antahita amagera onte'none.
11 Nej, hele Israel overtraadte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; saa udøste den svorne Forbandelse, som staar skrevet i Guds Tjener Moses's Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
Maka Israeli vahe'mota Kagri kasegea rutagreta tamefi hugami'none. Ana hu'nonku hunka, maka knazama tagritema fore'ma hania zamofo nanekene tazeri havizama hania zamofo nanekema kagri eri'za ne' Mosese'ma krente'nea kemo'a, tagrama kumi'ma hu'nona nona'a tagri tavufgare ana knazana fore nehie.
12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, saa han bragte en Ulykke over os saa stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.
Kagrama hu'nana naneke amage antenka, kva vahetire'ene tagrite'enena tusi'a knaza atrankeno e'ne. E'i ana knazana kora ama mopafina atrankeno ome'nea knaza atrankeno Jerusalemi kumatera efore hu'ne.
13 Som skrevet staar i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
Hanki Mosese'ma kasegefima krente'nea knazamo'a, tamage huno maka tagrite efore hu'ne. Hianagi tagra rukrahera huta, Ra Anumzana tagri Anumzamofo asunku zankura memea nehuta, kumi avu'ava zantia atreta tamage naneke'a amagera onte'none.
14 Derfor var HERREN aarvaagen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.
E'ina hu'nonku huno Ra Anumzamo'a knazama retro'ma hunte'nea knazanteti tazeri havizana hu'ne. Tagra agri nanekea rutagreta kea ontahi'nonku huno, Ra Anumzana tagri Anumzamo'a fatgo avu'ava'za huno tazeri haviza hu'ne.
15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Haand førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!
Hagi menina Ra Anumzana tagri Anumzamoka, kagra tusi'a hankaveka'ama erinte ama hunka, Isipi mopareti'ma vaheka'ama hankavenentake kazanteti'ma zamavarenka'ma e'nana zankura, vahe'mo'za kagri kagia ahentesga hu vava nehaze. Hianagi tagra tamagerfa huta tusi kumi huta havizantfa hu'none.
16 Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.
Ra Anumzamoka kagra fatgo kavukva nehana ne' mani'nananki, ruotage'ma hu'nea agonakare'ma me'nea Jerusalemi kumakuma krimpama ahenentana zana atro. Na'ankure tagri tvaonte'ma mani kagi'naza vahe'mo'za, tagrama huna kumimo'ene tagehe'mozama hu'naza kumi'mo hige'za, Jerusalemi kuma'ene kagri vahekura kiza zokago ke hurante'naze.
17 Saa lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!
Hagi menina tagri Anumzamoka, kagri eri'za vahemo'nama taza huogu'ma nehua nunamuna antahinenaminka, Ra Anumzamoka kagri kagimofo knare zanku nentahinka, atregeno kavugosafinti masazamo'a havizantfama hu'nea mono nonka'a remsa hunteno.
18 Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgaaet os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Aasyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.
Anumzanimoka muse hugantonanki kagesa antenka nunamu ketia antahiramio. Knafima mani'nona zana kavua antenka neragenka, Kagri kagimo'ma me'nesnige'zama mono'ma hunante vava hugahazema hunka hu'nana rankumaka'mo'a haviza huno me'nea zana ko. Tagra fatgo vahe mani'neta, taza huogura amanahu kea nosune. Hianagi tagrama antahi'nonana, kagra kasunku Anumza mani'nanketa anagea nehune.
19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, laan Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!«
Ra Anumzamoka nunamuntia antahineraminka, kumitia atrenerantenka za'zatera omaninka nunamuntia antahineraminka, Kagraka'a kagifima zamagima hu'nana vaheku'ene Nagri nagimo'ma Jerusalemi kumate me'nesnige'za monora hunante vava hugahazema hunka hu'nana kumaku'ene kagesa nentahinka, ame hunka taza huo.
20 Medens jeg endnu talte saaledes, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds Aasyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,
Nagra Danieli'na kuminigu'ene Israeli vaheni'amokizmi kumira Ra Anumzana Nagri Anumzamofontega nunamuna huna huama nehu'na, ruotage'ma hu'nea agonagura nunamuna hu'noe.
21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;
Hagi ana nunamuma nehu'na koana, ko'ma ke'noa ava'nafima ke'noa ankero ne' Gebrieli'a kinaga ofama kresramnama vu knare nagrama mani'norega e'ne.
22 og da han var kommet, talede han saaledes til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.
Eteno amanage huno nasami'ne, Danieliga nagrama e'noana, kagri antahintahi eri ama hanugenka antahi ama' hananegu e'noe.
23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; saa mærk dig Ordet og agt paa Aabenbaringen!
Danieliga kagrama agafama hunka nunamuma nehankeno, nunamunkamofo nona'a Anumzamo'a ame huno kea atregante'ne. Ana hige'na menina ana kemofo agafa'a eri ama hu'na kasaminaku e'noe. Na'ankure kagra Anumzamofo avurera so'eza hankeno kavesigante'ne. E'ina hu'negu kagesa ante'nenka ava'nagna zama ke'nana zamofo agafa'ama eriama'ma hu'na kasamisnuana antahi so'e huo.
24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Maal fuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.
Anumzamo'a 7ni'a zupa 70'a kafua huhampri neankino, kagri vahe'ene kagri ranku'ma Jerusalemi kumapintira, keontahi avu'ava zana eri atregahie. Ana nehuno kefo avu'ava zantamifintira miza senezmanteno kumi zamia eri atregahie. Ana hanige'za vahe'mo'za maka zupa fatgo avu'ava zanke amagera antegahaze. Ana nehanageno agrama eri kaveri'ma hu'nea ava'nagna zama eri nenarga nereno, ruotage'ma hu'nea kuma'ma masave freno erinte ruotage hunaku e'i ana zantamina hugahie.
25 Og du skal vide og forstaa: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.
E'ina hu'negu menima ama kema nentahisanunka antahi ama huo. Jerusalemi kuma'ma eriso'e huta ete kihoma huno kini ne'mo'ma hania knareti'ma agafa huteno vuno, ugagota Kini ne' Mesaiama efore'ma hania knare'ma uhanatisniana, e'i 49ni'a kafugi 434'a kafugi ana mikama erintesiana 483'a kafumofo agu'afi Jerusalemi kumara ete eri so'ea huza negi'za, kumapi ne'onse kantamina tro nehu'za, fra'ma ki'za mani'neza ha'ma hanaza kumataminena trora hugahazanagi, zamagra tusi'a knazamofo agu'afi mani'neza ana eri'zana erigahaze.
26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.
Hagi 434'a kafuma evutesanige'za, Anumzamo'ma huhamprinte'nea ne' Mesaiana ahesnageno nefrisanige'za, mago zama'a otregahaze. Ana hanageno mago hankave kini ne'mofo sondia vahe'mo'za e'za Jerusalemi kuma'ene ra mono nona eri haviza hugahaze. Ana knazama esaniana mago timo hageteno, makaza eri harafi huno viaza hugahie. Ana hanigeno ana ha'mo'a me'nesanigano vuno maka zama vagare knare uhanatisanigeno, Anumzamo'ma hu'nea kante anteno, maka zamo'a havizantfa hugahie.
27 Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes paa det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.«
Anama efore'ma hania kini ne'mo'a 7ni'a kafumofo agu'afina hara osu fru huta manisanune huno vahe'enena huvempa hugahie. Anagema huteno 3'a kafugi 6si'a ikama nemanino'a, Anumzamofontegama kresramnama nevaza zane, ofaramima nehaza zana eri atregahie. Ana nehuno maka havi avu'ava'ma hania zamofo agofetura havizantfama hu'nea avu'ava'ma haniana, Anumzamofo mono nomofo agofetura kasrino havizantfama hu'nesnia za erino marerino antegahie. Hagi maka zama eri havizama hania ne'mo'a anante mani'nesnigeno, Anumzamo'ma huhamprinte'nea knazamo'a, agri avate rupopo hugahie.