Daniel 8
1 I Kong Belsazzars tredje Regeringsaar viste der sig et Syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig.
Siangpahrang Belshazzar a bawinae a kum pâthum nah, kai koe vision a kamnue. Kai Daniel koe ahmaloe a kamnue hnukkhu bout a kamnue.
2 Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg saa mig i Synet staaende ved Floden Ulaj.
Elam ram Shushan siangpahrang im, Ulai palang teng ka o navah vision teh a kamnue.
3 Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst.
Ka khet navah, ki kahni touh ka tawn e tutan buet touh palang rai a kangdue. Ki roi teh kâvan hoeh, buet touh teh bet a saw. Bet ka saw e ki teh a hnukkhu ka cawn e lah ao.
4 Jeg saa Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modstaa den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev mægtig.
Hote tu ni kanîloum, atunglah, akalah a deng dawkvah, bangpatet e saring ni hai ngang thai hoeh. Ahnie kut dawk hoi apinihai a hlout sak thai hoeh dawkvah, a ngai e patetlah a sak teh, ka lentoe poung e lah ao.
5 Videre saa jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.
Hote konglam hah ka pouk navah, mit roi e rahak vah ki buet touh ka cawn e hmaetan buet touh teh, kanîloumlah hoi a tâco teh talai coungroe laipalah talai van pueng a katin.
6 Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set staa ved Floden, og løb imod den med ubændig Kraft;
Ki kahni touh ka tawn ni teh palang namran lah kaawm e tutan aonae koe, puenghoi a yawng teh,
7 og jeg saa, hvorledes den, da den naaede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke Kraft til at modstaa den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede paa den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.
ateng a pha toteh, puenghoi a lungkhuek dawkvah, tutan hah a deng teh tutan e ki kahni touh e hah, letlet a khoe pouh. Tutan ni a ngang thai hoeh dawkvah, hmaetan ni tutan hah talai dawk a parawp teh, a coungroe. A kut dawk hoi tutan hah apinihai lawm thai hoeh.
8 Derpaa blev Gedebukken saare mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner.
Hottelah hoi, hote hmaetan teh, puenghoi a roung teh a len. A tha ao lahunnah, a ki a lawt pouh. Hote ki hmuen dawk ki pali touh a cawn teh, kalvan kahlî pali touh koe lah, a kangvawi awh.
9 Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det voksede umaadeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land;
Hote ki pali touh thung dawk buet touh e ki dawk alouke ki kang bout a cawn. Akalah hai thoseh, kanîtholah ai thoseh, ka lentoe e ram koe lahai thoseh, a kangvawi teh, puenghoi lennae koe a pha.
10 og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede paa dem.
Kalvan kaawm e koe totouh a roung teh, hawvah kaawm e atangawnnaw hoi âsi tangawn naw teh, talai van a pabo teh, khok hoi a coungroe.
11 Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.
Hothloilah, kalvan e kaawm e koe totouh a kâoup teh, hnintangkuem sak lah kaawm e hmaisawi thuengnae hah a takhoe teh thoungnae hmuen hah a raphoe han.
12 Og paa Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.
Payonnae dawk hnintangkuem sak e hmaisawi thuengnae hoi ransanaw hoi hote ki koe poelah ao teh, lawkkatang hah talai totouh a pabo teh, tânae a hmu.
13 Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: »Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og Hæren nedtrampes?«
Hatdawkvah, tami kathoung buet touh ni, dei e lawk hah ka thai. Alouke tami kathoung ni ahmaloe lawk a ka dei e tami kathoung koe, thoungnae hmuen hoi ransanaw hmaisawi thuengnae takhoe hanelah thoseh, coungroe hanelah hnintangkuem sak e raphoe e yonnae hoi thoseh, kâkuen e vision teh nâtotouh han na maw atipouh.
14 Han svarede: »2300 Aftener og Morgener; saa skal Helligdommen komme til sin Ret igen!«
Ahmaloe e ka dei e ni, hnin 2300 totouh a ro han. Hathnukkhu, kathounge bawkim hah bout a pâsu awh han atipouh.
15 Medens jeg, Daniel, nu saa Synet og søgte at forstaa det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til,
Kai Daniel ni vision ka hmu e hah panue hanelah, kâyawm lahun nah tami hoi kâvan e buet touh ka hmalah a kangdue.
16 og jeg hørte en menneskelig Røst raabe over Ulaj: »Gabriel, udlæg ham Synet!«
Hatnavah, Ulai palang koehoi tami e lawk ni, Gabriel hete tami koe vision deingainae hah dei pouh haw, tie lawk ka thai.
17 Saa kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvældet af Rædsel og faldt paa mit Ansigt. Og han sagde til mig: »Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!«
Kai ka kangdue nah kai koe rek a hnai toteh, ka taki teh ka tabo. Ahni ni, hei! Tami capa, thai panuek haw. Hete vision teh atueng poutnae hoi kâkuen e doeh a ti.
18 Medens han talede med mig, laa jeg bedøvet med Ansigtet mod Jorden; men han rørte ved mig og fik mig paa Benene
Hottelah, a dei lahunnah talai dawk mat ka i. Ahni ni a kut hoi na tek teh, na kangdue sak.
19 og sagde: »Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid.
Ahni ni, lungkhueknae atueng, apoutnae koe lah kaawm hane naw hah bout ka dei han rah. Bangkongtetpawiteh, atueng khoe e dawk poutnae kaawm han.
20 Den tvehornede Væder, du saa, er Kongerne af Medien og Persien,
Ki hra touh ka tawn e tutan teh Media siangpahrang doeh.
21 den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens Pande er den første Konge.
Hmaetan teh Grik uknaeram doeh. Mit rahak ka cawn e ki hateh, ahmaloe e siangpahrang doeh.
22 At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremstaa af hans Folk, dog uden hans Kraft.
Hote ki a lawt teh, hmuen dawk ki pali touh a cawn tie teh, ahnie uknaeram dawk hoi ram pali touh a tâco han. Hatei, ahmaloe e ram patetlah bahu tawn awh hoeh.
23 Men i deres Herredømmes sidste Tid, naar Overtrædelserne har gjort Maalet fuldt, skal en fræk og rænkefuld Konge fremstaa.
Ahnimae uknaeram atueng abawnae koe lah, kâ katapoenaw e hawihoehnae akuep nah tueng toteh, taranhawinae minhmai, dumyennae ka panuek e siangpahrang buet touh a tâco han.
24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine Raad og ødelægge mægtige Mænd.
Hote siangpahrang teh, athakaawme lah ao han. Hatei, amae bahu nahoeh. Puenghoi raphoe tânae a hmu awh han. Atha kaawm e taminaw hoi tami kathoungnaw hah a raphoe han.
25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Raad skal lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men saa skal han knuses, dog ikke ved Menneskehaand.
Tâ hanelah a dumyen han, amahoima, ka taluepoung lah a kâpouk han. Roumnae ao ati awh navah ahni ni taminaw hah raphoe vaiteh, ahni ni, bawinaw e Bawi hah a taran han. Hatei, ahni teh, raphoe lah ao han. Tami e bahu hoi mahoeh.
26 Synet om Aftenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern Fremtid.«
Nang koe na poe e amom hoi tangmin e vision teh, ahman dawkvah tacikkin loe. Bangkongtetpawiteh, ato hmalah torei a kuep han.
27 Men jeg, Daniel, laa syg en Tid lang; saa stod jeg op og udførte min Gerning i Kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet og forstod det ikke.
Hattoteh kai Daniel teh, nget tawn laihoi ka pataw. Hathnukkhu ka thaw teh, siangpahrang thaw bout ka tawk. Ka hmu e vision ni puenghoi kângai na ru sak. Hothateh, apinihai panuek thai hoeh.
