Daniel 8

1 I Kong Belsazzars tredje Regeringsaar viste der sig et Syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig.

Belshezzar lengpa, lengvaipoh kal kumthum lhin kum in, themgao thilmua mu kana nei masat jou chun, Daniel keiman avel in gaovin mu kanei kit’e.

2 Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg saa mig i Synet staaende ved Floden Ulaj.

Hiche kathilmuna-a chun, Elam gamkai sung’a khopi lentah Susa kulpi sung’a, Keima kana um e, chuleh Ulai vadung pam’a keima kana ding’e.

3 Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst.

Hichun ka khodah in kavet leh, vadung pang’a chun kelngoichal khat adin kamui. Aki ni aneiyin, akiteni chu asao cheh in ahi. Aki khat chu khat joh sang’a hung dondoh nukhah ahivang in akhang khang in asaojoi.

4 Jeg saa Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modstaa den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev mægtig.

Kelngoichal chun alampi’a umtapou chu adel khumin, lhumlam’a um, sahlam’a um, chuleh lhanglam’a umho, abonin anomang in, ama masang’a koima chu apangjou aumpoi. Chuleh ama thahatna-a kon’a mi ga huhdoh ding jong aum pon, aman adei dei abolin chuleh ama leh ama loupitah in aki choisang tai.

5 Videre saa jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.

Hitia kavet pet chun, lhumlam’a konin kelchal khat ahung doh in, tol tongkha louvin, mangang tah in gam leiset chung ahin jot galkaiyin ahi. Hiche kelchal hin amit teni kah’a ki lentah khat seh aneiye.

6 Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set staa ved Floden, og løb imod den med ubændig Kraft;

Hiche kelchal hin, vadung pam’a adin kanamui kelngoi chal, ki ni nei chu, ahin jonin lunghang tah in, athanei su in adel khum jeng in ahi.

7 og jeg saa, hvorledes den, da den naaede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke Kraft til at modstaa den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede paa den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.

Kelchal chun lunghang tah a kelngoi chal chu akitapi jeng in ahileh, kelngoichal ki teni chu atatbong tai. Kelngoichal chu kelchal masang’a apangjou tapoi. Kelchal chun kelngoichal chu tol suhnan aneiyin, chuleh akengin achil tan ahi. Kelchal thahatna-a kon chun kelngoichal chu koimacha ahuh doh ding aum tapoi.

8 Derpaa blev Gedebukken saare mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner.

Kelchal chu ahung thahat lheh jeng tai. Ahivang in, hitia ahatpet tah chun, aki lentah khatseh anei chu abongtan ahi. Hiche ki lentah umna mun’a chun, ki loupitah li ahung dondoh kit in, hiche ho chun leiset ningli lam anga cheh’un, akhang khang tauve.

9 Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det voksede umaadeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land;

Chuin ki li ho lah’a, ki khat pen’a kon chun, ki neokhat ahung dondoh kit in, hiche ki chu athahat lheh jeng in, athaneina chu lhanglam ngan, solam ngan chuleh Israel gam loupi ngan, akhang khang in anasa lheh jeng tai.

10 og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede paa dem.

Chuin athahat cheh chehin, van geijin athahatna chu akhangdoh tai. Hiche saki chun van thuneina geijin adoutan, van’a um ahsi phabep jong ahinpih lhan, akengin tol’ah achilgoiyin ahi.

11 Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.

Chuin kiloupi sahtah in, van sepai lamkai pipu jong chu adoutan, niseh’a maicham thilto tang louva hung kitohho jong akilah in, chuleh maicham muntheng hojong abonin asumang tan ahi.

12 Og paa Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.

Hiche doubolpa chung’a lethuhlou na dingin, van sepai hochu akikang seuvin ahi. Hiche jeh chun, niseh’a maicham’a thil hung kitoh ho jouse atang tan, ama khut’a akipedoh tai. Hitichun saki chu ahatlheh jeng in, chuleh amachal lheh jeng in, thutah jeng jong tol’ah chotphan aum tai.

13 Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: »Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og Hæren nedtrampes?«

Chuin keiman mitheng mini kihouna chu kajan, mitheng khatpa chunk hat johpa heng’a chun aseijin, Themgao thilmua kimu hohi itih chan geija hitia um ding ham? Hiche doubol pan, niseh’a maicham thilto kitohho hi asuhtang’a, itih chan geija ahomkeova akoi ding ham? Chuleh itihchan geija chu, muntheng leh van sepai ho chu kengto chotpha-a um ding hiuvem? tin adong’e.

14 Han svarede: »2300 Aftener og Morgener; saa skal Helligdommen komme til sin Ret igen!«

Hichun khatpan adonbut in,’’Nilhah leh jingkah sangnile jathum sunghi hitia um ding ahin, chujou tengleh muntheng chu aumna ding dol’a avel’a kisempha kit ding ahi,’’ atipeh e.

15 Medens jeg, Daniel, nu saa Synet og søgte at forstaa det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til,

Daniel keiman, hiche themgao thilmua mu kanei chu, ipi kiseina ham ahi kahetchen nomlheh in, kagel gelin; Hichepet chun, mihem lim tobang mikhat kamasanga ahung ding in,

16 og jeg hørte en menneskelig Røst raabe over Ulaj: »Gabriel, udlæg ham Synet!«

Chuin keiman, Ulai vadunga kon’a hung kikou mihem awgin khat kajan, hichun, “Gabriel, hiche mipa hi, themgao thilmua kivetsah chengse hi, ipi kiseina ham seipeh in” ati.

17 Saa kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvældet af Rædsel og faldt paa mit Ansigt. Og han sagde til mig: »Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!«

Chuin Gabriel chun, kadinna mun ahin naijin ahileh katija behseh jengin, kamai tol’a sulutin ka bohkhup tai. Hichun aman kajah’a, “Vo mihem chapa, hiche themgao thilmua namuho chengse hi, phat kichai nading thudol ahi, hethemin, geltohin,” ati.

18 Medens han talede med mig, laa jeg bedøvet med Ansigtet mod Jorden; men han rørte ved mig og fik mig paa Benene

19 og sagde: »Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid.

Chuin aman kajah’a, Lunghanna phat nunung lamleh, ipi hungsoh ding ham, ti naheng’a seipeh ding’a, keima hikom’a um kahi. Nangman na thilmu chengse hi, phat kichai ding chu ahilchen ahi.

20 Den tvehornede Væder, du saa, er Kongerne af Medien og Persien,

Nangman namu ki ni neija kelngoichal chu, Media lengpa leh Pesia lengpa ahi lhon’e.

21 den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens Pande er den første Konge.

Chuleh kelchal chu Greek lengpa vetsahna ahin, amit teni kah’a ki lentah khat chu, Greek leng masapen chu ahi tai.

22 At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremstaa af hans Folk, dog uden hans Kraft.

Akilentah aboh jouva, aumna mun’a, ki adang litah ahung dondoh jeng bang’a chu, Greek lenggam chu kehli kisoa, lenggam li tah umdoh ding ahi. Hijong leh, lenggam masapen bang’a loupi umlou ding ahiuve.

23 Men i deres Herredømmes sidste Tid, naar Overtrædelserne har gjort Maalet fuldt, skal en fræk og rænkefuld Konge fremstaa.

Amaho lengvaipoh phat kichai konleh, achonsetnau asanval behseh jeh chun, alah uva kon’in, duha themtah leh ginneilou leng khat hung lendoh ding ahi.

24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine Raad og ødelægge mægtige Mænd.

25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Raad skal lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men saa skal han knuses, dog ikke ved Menneskehaand.

Duha thuh leh lheplhah them bulpi ahitoh lhon’a, gilou tah’a hung lendoh ding, chuleh mi tamtah gihsalna beiya asuhmang ding ahi. Aman leng chapate leh milen milalte geija gal abolkhum ding, amavang, akhonna leh mihem khut thahat pang louva amahi kisuchip ding ahi.

26 Synet om Aftenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern Fremtid.«

Hichea themgao thilmua namu nilhah leh jingkah sangni leh jathum hilchenna thuhi, adihtah mong mong ahi. Amavang, hiche gaothuhi, nikho sotpi nung’a hungsoh ding ahijeh'in, Mohor namkhum inlang, thuguh in koi tan.

27 Men jeg, Daniel, laa syg en Tid lang; saa stod jeg op og udførte min Gerning i Kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet og forstod det ikke.

Chuin Daniel keima tah hi, katija behseh jengin, nikho tampi kadammo lotan ahi. Chujouvin, ka thouvin lengpa kin lhacha natong din in k che tai. Ahivangin, ka thilmu ho chengse chu ka hethem theihih beh jengin chuleh ka lung ahesoh sahlheh jengin ahi.