Daniel 7
1 I Kong Belsazzar af Babels første Regeringsaar havde Daniel et Drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved paa hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.
Bǝlxazar Babilƣa padixaⱨ bolƣan birinqi yili Daniyal ornida yetip qüxidǝ birnǝqqǝ ƣayibanǝ alamǝtlǝrni kɵrdi. U qüxidǝ kɵrgǝnlirini mundaⱪ yǝkünlǝp hatiriliwaldi: —
2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,
Keqidǝ kɵrgǝn ƣayibanǝ kɵrünüxtǝ mǝnki Daniyal xuni kɵrdümki, asmanning tɵt tǝripidin xamal qiⱪip, «Uluƣ Dengiz» yüzigǝ urulmaⱪta idi.
3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.
Dengizdin xǝkilliri bir-birigǝ ohximaydiƣan tɵt zor mǝhluⱪ qiⱪti.
4 Det første saa ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes paa to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.
Birinqi mǝhluⱪ xirƣa ohxaytti, lekin bürkütning ⱪaniti bar idi. Mǝn uningƣa ⱪarap turƣinimda, ⱪanatliri yulundi; andin u yǝrdin kɵtürülüp, ikki puti yǝrgǝ dǝssitilip adǝmdǝk turƣuzulup, uningƣa insaniy bir ⱪǝlb berildi.
5 Og se, et andet Dyr, det næste i Rækken, saa ud som en Bjørn; det rejstes op paa den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: »Kom, æd meget Kød!«
Mana yǝnǝ bir mǝhluⱪ, yǝni ikkinqisi eyiⱪⱪa ohxaytti. Uning bir tǝripi ikkinqi bir tǝripidin egizlitildi. Uning qixliri üq ⱪowurƣini qixlǝp turatti, bir awaz uningƣa: «Ornungdin tur, gɵxni yeyixingqǝ yǝwal!» — dedi.
6 Saa skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det saa ud som en Panter og havde fire Fuglevinger paa Ryggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.
Ⱪarap turƣinimda, mana yǝnǝ bir mǝhluⱪ pǝyda boldi. U yilpizƣa ohxaytti, dümbisidǝ ⱪuxningkidǝk tɵt ⱪaniti bar idi; uning bexi tɵt idi. Uningƣa ⱨakimliⱪ ⱨoⱪuⱪi berildi.
7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umaadelig stærkt; det havde store Jerntænder, aad og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.
Uningdin keyin keqidiki ƣayibanǝ kɵrünüxlǝrdǝ ⱪarap turƣinimda, mana tɵtinqi bir mǝhluⱪ pǝyda boldi. U intayin ⱪorⱪunqluⱪ, dǝⱨxǝtlik wǝ ajayib küqlük idi. U yoƣan tɵmür qixliri bilǝn owni qaynap ezip yutup, ⱪalduⱪini putliri bilǝn dǝssǝp-qǝylǝytti. U aldinⱪi barliⱪ mǝhluⱪⱪa ohximaytti; uning on münggüzi bar idi.
8 Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.
Mǝn bu münggüzlǝrni kɵzitiwatⱪinimda, mana münggüzlǝrning arisidin yǝnǝ bir kiqik münggüz ɵsüp qiⱪti. Bu kiqik münggüzning aldida ǝslidiki münggüzlǝrdin üqi yuluwetildi. Bu kiqik münggüzning adǝmningkidǝk kɵzi wǝ qong sɵzlǝydiƣan aƣzi bar idi.
9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædning var hvid som Sne, hans Hovedhaar rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.
Mǝn ⱪarap turƣinimda, u yǝrgǝ birnǝqqǝ tǝhtning ⱪoyulƣanliⱪini kɵrdüm; ularning biridǝ, «Əzǝldin Bar Bolƣuqi» orun elip olturuptu. Uning kiyimliri ⱪardǝk ap’aⱪ, qaqliri ap’aⱪ ⱪoza yungidǝk idi. Uning tǝhti ot lawuldap turƣan yalⱪunlar bolup, lawuldap kɵyüwatⱪan ot qaⱪlirining üstidǝ idi.
10 En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til Rede. Derpaa sattes Retten, og Bøgerne lukkedes op.
Uning aldidin goya rawan eⱪip turƣan dǝryadǝk ot yalⱪuni lawuldap eⱪip turatti; Uning hizmitidǝ turƣuqilar tümǝn mingliƣan idi, Uning aldida yüz milyonliƣan ⱨazir turƣuqilar bar idi. Soraⱪ baxlanƣanliⱪi jakarlinip, dǝsturlar eqildi.
11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte ...... Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.
Ⱨeliⱪi kiqik münggüzning yoƣan gǝplǝrni ⱪiliwatⱪan awazidin diⱪⱪitim xuningƣa tartilip ⱪarap turattim. Ⱪarap turƣinimda, tɵtinqi mǝhluⱪ ɵltürülüp, uning jǝsiti ⱨalak ⱪilinip, otⱪa taxlap kɵydürülüxkǝ tapxuruldi.
12 Ogsaa de andre Dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.
Ⱪalƣan üq mǝhluⱪ bolsa, ⱨakimiyitidin mǝⱨrum ⱪilindi, lekin ularning ɵmri yǝnǝ bir mǝzgil uzartildi.
13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der saa ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle af Dage og førtes frem for ham;
Keqidiki ƣayibanǝ kɵrünüxlǝrdǝ mana, mǝn goya Insan Oƣliƣa ohxax bir zatning asmandiki bulutlar bilǝn kǝlginini kɵrdüm. U «Əzǝldin Bar Bolƣuqi»ning yeniƣa berip, uning aldiƣa ⱨazir ⱪilindi.
14 og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skal tjene ham; hans Magt er en evig Magt, aldrig gaar den til Grunde, hans Rige kan ikke forgaa.
Ⱨǝr ǝl-yurt, ⱨǝr taipǝ, ⱨǝr hil tilda sɵzlixidiƣan ⱪowmlar uning hizmitidǝ bolsun dǝp, sǝltǝnǝt, xɵⱨrǝt wǝ padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪi uningƣa berildi. Uning sǝltǝniti mǝnggü solaxmas sǝltǝnǝttur, uning padixaⱨliⱪi mǝnggü ⱨalak ⱪilinmas.
15 Jeg, Daniel, blev saare urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
Mǝnki Daniyalning wujudum, dil-roⱨim bǝk biaramliⱪⱪa qɵmdi, kallamdiki ƣayibanǝ alamǝtlǝr meni intayin alaⱪzadǝ ⱪildi.
16 Saa traadte jeg hen til en af de omstaaende og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:
Mǝn yeⱪin turƣuqilardin birining aldiƣa berip, bu ƣayibanǝ alamǝtlǝrning ⱨǝⱪiⱪiti toƣruluⱪ soridim. U manga tǝbir berip qüxǝndürüp mundaⱪ dedi: —
17 »Disse fire store Dyr betyder, at fire Konger skal fremstaa af Jorden;
«Bu tɵt zor mǝhluⱪ kǝlgüsidǝ dunyada bax kɵtüridiƣan tɵt padixaⱨni kɵrsitidu.
18 men siden skal den Højestes hellige modtage Riget og have det i Eje i Evigheders Evighed.«
Lekin Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining muⱪǝddǝs bǝndiliri padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪini ⱪobul ⱪilidu, ular uningƣa mǝnggü igidarqiliⱪ ⱪilidu, ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ xundaⱪ bolidu».
19 Saa bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmaade frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som aad og knuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,
Mǝn baxⱪa üq mǝhluⱪⱪa ohximaydiƣan tɵtinqi mǝhluⱪ, yǝni zor ⱪorⱪunqluⱪ, tɵmür qixliⱪ, mis tirnaⱪliⱪ, owni qaynap ezip yutup, andin ⱪalduⱪlirini ayaƣliri bilǝn dǝssǝp-qǝylǝydiƣan ⱨeliⱪi mǝhluⱪ toƣrisidiki ⱨǝⱪiⱪǝtni,
20 og om de ti Horn paa dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.
xundaⱪla uning bexidiki on münggüzining wǝ keyin ɵsüp qiⱪⱪan kiqik münggüz toƣrisidiki ⱨǝⱪiⱪǝtni tehimu eniⱪ bilmǝkqi boldum — uning, yǝni ⱨeliⱪi kiqikining aldida ǝslidǝ bar bolƣan baxⱪa üq münggüz yuluwetilgǝn, kɵzliri wǝ yoƣan gǝp ⱪilidiƣan aƣzi bar bolup, ǝnǝ baxⱪa münggüzlǝrgǝ ⱪariƣanda tehimu ⱨǝywǝtlik idi.
21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,
Ⱪarap turƣinimda, u kiqik münggüz Hudaning muⱪǝddǝs bǝndiliri bilǝn jǝng ⱪilip ulardin üstünlükkǝ igǝ boldi;
22 indtil den gamle af Dage kom og Retten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.
«Əzǝldin Bar Bolƣuqi» kǝlgǝndǝ, ⱨɵküm ⱪilix ⱨoⱪuⱪi Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining muⱪǝddǝs bǝndilirigǝ berildi. Xuning bilǝn bekitilgǝn waⱪti kelip, [Hudaning] muⱪǝddǝs bǝndiliri padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪini ɵtküziwaldi.
23 Hans Svar lød: »Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremstaa paa Jorden, som skal være forskelligt fra alle de andre Riger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.
[Tǝbir bǝrgüqi] qüxǝndürüp yǝnǝ mundaⱪ dedi: — «tɵtinqi mǝhluⱪ kǝlgüsi dunyada bax kɵtüridiƣan tɵtinqi bir padixaⱨliⱪ bolup, u baxⱪa ⱨǝrⱪandaⱪ padixaⱨliⱪlarƣa ohximaydu. U pütkül dunyani yutup, uni ayaƣ asti ⱪilip, kukum-talⱪan ⱪilidu.
24 Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremstaa ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger
On münggüz bolsa, bu padixaⱨliⱪtin qiⱪidiƣan ⱨɵkümranliⱪ ⱪilidiƣan on padixaⱨni kɵrsitidu. Keyin yǝnǝ bir padixaⱨ mǝydanƣa qiⱪidu, u ilgiriki padixaⱨlarƣa ohximaydu; u üq padixaⱨni ɵzigǝ boysunduridu.
25 og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Haand en Tid og to Tider og en halv Tid.
U Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqiƣa ⱪarxi kupurluⱪ sɵzlǝrni ⱪilidu ⱨǝmdǝ Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining muⱪǝddǝs bǝndilirini ⱨalsizlanduridu. U kalendarni, ⱨeyt-ayǝmlǝrni wǝ muⱪǝddǝs ⱪanunlarni ɵzgǝrtiwetixni ⱪǝstlǝydu. Hudaning muⱪǝddǝs bǝndiliri «üq yerim waⱪit» uning ⱨɵkümranliⱪiƣa tapxurulidu.
26 Men saa sættes Retten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.
Andin Hudaning soti eqilidu, buning bilǝn uning idarǝ ⱪilix ⱨoⱪuⱪi tartiwelinip, mǝnggülük üzül-kesil yoⱪitilidu.
27 Men Riget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle Rigerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det.«
Lekin uning padixaⱨliⱪining ⱨoⱪuⱪi, yǝni dunyadiki ⱨǝrⱪaysi padixaⱨliⱪlarning sǝltǝniti wǝ xɵⱨriti Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining muⱪǝddǝs bǝndilirigǝ, yǝni Hudaning Ɵz hǝlⱪigǝ ɵtküzülidu. Uning padixaⱨliⱪi mǝnggü bir padixaⱨliⱪtur, dunyadiki pütün ⱨɵkümdarlar Uning hizmitidǝ bolup uningƣa itaǝt ⱪilidu».
28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev saare forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.
Bu ix mana muxu yǝrgiqǝ boldi. Mǝnki Daniyal, ɵz oylirim ɵzümni alaⱪzadǝ ⱪildi, qirayim tatirip kǝtti. Biraⱪ bu ixni ⱪǝlbimdǝ püküp saⱪlidim.
