Daniel 5
1 Kong Belsazzar gjorde et stort Gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.
Kum sotthim jouvin, Belshazzar lengpa’n agamsung’a milen milal ho sangkhat toh, golvah loupitah khat abol in, chuleh amaho chutoh ju adonkhomuvin ahi.
2 Og paavirket af Vinen lod han de Guldkar og Sølvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde ført bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.
Belshezzar chun ju adon pum’in, apa Nebuchadnezzar in, Jerusalem Hou-in sunga kon’a anapohdoh sana leh dangka khon ho chu ju donna a man dingin thu apetai. Hiche khon ho chu, ajite leh athaikem ho chuleh milen milal hotoh ju donna-a nei ding ati ahi.
3 Man hentede da Guld— og Sølvkarrene, som var ført bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
Chu in Jerusalem Pathen Hou-in sung’a kon’a kipodoh sana leh dangka khon ho chu ahin choi doh’un, lengpa leh ajite ho, athaikem ho, chuleh milen milal hon, ju donnan amang tauve.
4 og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
Hitichun, amahon sana leh dangka khon ho’a chun ju adon’un, chuleh sana, dangka, sum-eng leh thih’a kisemthu doilim pathen ho chu nasatah in avahchoi jeng tauvin ahi.
5 Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehaand, som skrev paa Væggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen saa Haanden, som skrev.
Hichepettah chun, amahon, leng inpi sung’a meivah khom tun nakom’abang kiloijol lai achun, mihem khut khat ahung kilah amu uvin, hiche khut jung chun bang’a lekhajem ahin jihtai. Hichu Lengpa ama tah in jong amutan ahi.
6 Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfærdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Knæ slog imod hinanden.
Hichun lengpa maiso akikhel deltan, kichat leh tijat in alungsung alodimtan ahi. Atahsa aki thing in chuleh akhup leh akeng ho jong akihot lhu jeng tan ahi.
7 Og Kongen raabte med høj Røst, at man skulde føre Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismænd: »Enhver, som kan læse denne Skrift og tyde mig den, skal klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om hans Hals, og han skal være den tredje mægtigste i Riget.«
Lengpa aping jah jeng in, ai-lhim them ho, ahsi-lekha them ho, vangsan them ho, a-ang sung’a ahin koukhom diuvin thupeh aboltai. Hichun Lengpa’n Babylon miching mithem ho jah’a chun asei tai. “Koi hijong leh, hiche lekha jem kijih hi asimdoh thei aum’a chuleh ipi kiseina ahi phongdoh thei aumleh, Leng inpi kijabolna ponsandup kisilpeh ding chuleh angong’a sana-khivui ki opeh ding ahi. Chuleh ama chu, ka lenggam sung’a vaipoh luboh thum channa-a ka pansah ding ahi” ati.
8 Saa kom alle Babels Vismænd til Stede, men de evnede hverken at læse Skriften eller tyde den for Kongen.
Chuin alenggam sung’a miching mithem ho chu ahungkhom soh tauve. Ahivang in, bang’a kisun lekhajem chu alah’uva khat beh in jong asimthei pouvin, chuleh ipi kiseina ham jong ahedoh thei pouve.
9 Da blev Kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede Farve; ogsaa hans Stormænd stod rædselslagne.
Chuin Lengpa chu atija lheh jengin, amaiso kikhel leuvin akichatan ahi. Chuleh ama noija milen milal ho jong chu alung dong gamtauvin ahi.
10 Ved Kongens og hans Stormænds Raab kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: »Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forfærde dig og skift ikke Farve!
Chuin hiche thilsoh chu, Lengnun ajah doh phat in, amatah lengpa golvah bolna insung’a alheilut loijin, lengpa jah’a aseitai.” Lengpa damsot in! Na lim na maiso kikhel leuvin, tija behseh hih in.
11 I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders Aand er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, saa din Fader Nebukadnezar satte ham til Øverste for Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne,
Na gamsung’a, Pathen theng lhagaovin achenden mi khat aum nai. Napa, Nebuchadnezzar khang’a jong hiche mipa chung’a hi, lung-mitvahna, thil hetkhenna leh Pathen ho chihna nei ahi, kimudohsa ahi. Hiche jeh’a chu napa Nebuchadnezzar lengpa’n, ama chu Babylon gamsung pumpia mitpheldoi them ho, ai-lhim them ho, ahsi-lekha them ho, chule vangsan them ho jouse chung’a pipu’a anapansah ahi.
12 eftersom en ypperlig Aand, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, raade Gaader og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem Kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!«
Hiche mipa Daniel tiajong kihe, lengpan Belteshazzar asahpa chu, Pathen’a kon thil suhto themna nasatah nei, thuguh hetdoh theina leh hilchetna chuleh Pathen chihna dimset ahi. Aman mang aledoh theijin, chuleh thuboi hahsa jong asunavah thei jin ahi. Ama chu kouvin, aman bang’a kijih chu ipi ahi asim doh thei ding chuleh aledoh thei ding ahi” ati.
13 Saa førtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: »Er du Daniel, en af de fangne Judæere, som min Fader Kongen bortførte fra Juda?
Chuin Daniel chu lengpa angsung’a ahin puilut tauve. Lengpan Daniel jah’a, “Nang hi, kapa Nebuchadnezzar lengpan Judah gam’a kon’a ahin kaimang sohchang ho lah’a khat, Daniel kitipa chu na him?
14 Jeg har hørt om dig, at Guders Aand er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kløgt og ypperlig Visdom.
Keiman, nachung’a Pathen theng lhagao achengin, nangman sunggil lungmitvah naneijin, thil hetkhenna chihna dimset naneije tithu kajai.
15 Nu har Vismændene og Manerne været ført ind for mig for at læse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.
Ka gam sung’a miching ho leh ailhim them hon, hiche bang’a kijih lekha jem hi asimthei louvu ahi tai. Tun nangin sim inlang, ipi kiseina ham nei seipeh tan.
16 Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde Drømme og løse Knuder. Nu vel! Hvis du kan læse Skriften og tyde mig den, skal du klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om din Hals, og du skal være den tredje mægtigste i Riget.«
Nang in hiche hohi aledoh theina nahen, chuleh thuboi hahsa hojong na sunavah theije tithu kana jai. Hijeh chun, hiche hohi sim inlang, ipi kiseina ham nei ledohpeh in, chutileh nangma leng inpi jabolna ponsandup nakisil peh ding, sana khivui nangong’a naki-opeh ding, chuteng ka lenggam sung’a vaihom sangpen athum na-a napan ding ahi,’’ ati.
17 Saa svarede Daniel Kongen: »Spar dine Gaver og giv en anden dine Foræringer! Men Skriften vil jeg læse og tyde for Kongen.
Chuin Daniel in lengpa chu adonbut in, “Kipaman thilpeh napeh ding chu nangman kikoi tan, ahilou leh midang khat pedoh jeng in. Ahin, bang’a kijih hichehi ipi kiseina ham, keiman na seipeh nang’e.
18 Den højeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedømme, Magt, Herlighed og Ære;
Vo lengpa, napa Nebuchadnezzar lengpa chu, Chungnungpen Pathenin leng achansah a, letna leh loupina chuleh jabolna apeh ahi.
19 og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle Folk, Stammer og Tungemaal for ham; han dræbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophøjede, hvem han vilde, og nedbøjede, hvem han vilde.
Ama chu Pathen in loupitah’a atun jeh in, chitin namtin’a miho leh pao tintang thoho jouse, a-ang sung’a akithing’un akichalheh jeng’un ahi. Aman atha nom athat in, chuleh ahinghoi nom chu ahinghoiye. Aman ajabol nom ajabolin, chuleh asuhnem nom chu asunem in ahi.
20 Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Aand stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.
Ahivang in, alungchang leh alungthim’a kiletsahna adim tan, ama akichoi sang phat in, aleng mun’a kon’in akikai lha tan, chuleh aloupina jouse jong aki lahmang peh tai.
21 Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han maatte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.
Chuin ama chu mihem chenna lah’a konin aki delmang in, alungthim jong gamsa lungthim bangin akikhelpeh in, gamlah’a gamsangan hotoh ahingkhom tai. Aman bong bang in hamhing anen, chuleh van’a kon daitwi hunglha chu adouvin, Pathen in leiset’a lenggam jouse chung’a vai ahom in, adei dei leng’a atunji ahi, ti ahetdoh kahsen, gamsa bang in ahing tan ahi.
22 Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;
Nangma, napa gou-loson achapa nahi, vo Belshazzar, nangin hiche hohi nahet vang'in, nangman kineosahna halcha jong nanei poi.
23 du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Hus's Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormænd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Sølv, Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsaande i sin Haand og raader over alle dine Veje, ham ærede du ikke.
Nangman kiletsahtah in van Pathen chu nadouvin, Pathen Hou-in’a kon hung kipodoh khon ho chu namong tai. Nangleh na-milen na milal te, najite leh na thaikem hon, hiche khon hochu ju don nan namang uvin, sana, dangka, sum-eng, thih, thing leh songho’a kisem ima hethei lou, khomu lou leh kho jalou semthu pathen ho chu na vahchoi choi jeng’un ahi.
24 Derfor er denne Haand udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
Hijeh a chu Pathen a kon’a hiche khut hi hung kilhang doh’a, hiche lekha jem hi ahin jih ahi.
25 Og saaledes lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsín!
Hichea lekha jem kijih chu hiche ahi: MENE, MENE, TEKEL chuleh PARSIN
26 Og Ordene skal tydes saaledes: Mené betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derpaa.
Chuleh hiche thucheng ho kiledohna chu hiti ahi: MENE kiti hi, Pathen in nalengvaipohna asim tohsa ahi tan, abeina ding nikho hung lhung ahi tai.
27 Tekél betyder: Du er vejet paa Vægten og fundet for let.
TEKEL kiti hi, nangma thiltena kilepto bang’a, nangma kilepto’a na kitetohsa ahitan, nalhingjou tapoi.
28 Perés betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien.«
PARSIN kiti hi, na lenggam hi kehni kiso’a kihom khen ahitai. Mede mite leh Persia mite kihop peh ahitai.
29 Saa blev Daniel paa Belsazzars Bud klædt i Purpur, Guldkæden hængtes om hans Hals, og man udraabte, at han skulde være den tredje mægtigste i Riget.
Chuin Belshazzar thupeh dungjuiyin, Daniel chu ponsandup asil peh’un, sana khivui angong’a a-opeh’un chuleh ama chu lenggam pumpia vaipo pipu sangpen athumna in aphong doh tauve.
30 Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldæernes Konge, dræbt,
Chuche jan ma ma chun, Babylonte lengpa Belshazzar chu athat tauve.
31 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve Aar.
Chuleh Mede mipa Darius chun, akum somgup-le-ni alhin in, hiche lenggam chu akilah tan ahi.
