< Daniel 4 >
1 Kong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bor paa hele Jorden: Fred være med eder i rigt Maal!
Kini ne' Nebukatnesa'a amanage huno avona kreteno, atregeno maka vahetegane, kokankoka mopafima nemaniza vahetegane, ru zamageru ru zamageru'ma neraza vahe'ma maka mopafima nemaniza vahetega vuno eno hu'ne. Maka'motarega musenkea atreramantoanki, tamarimpa frune maniho.
2 De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.
Nagra menima musema nehu'na tamasamisuana, Marerisa Anumzamo'ma kaguvazane avame'zama nagrite'ma eri naveri'ma hu'nea zanku tamasamigahue.
3 Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.
Agra Anumzamo'ma tagrite'ma eri taveri'ma nehia kaguva zamo'a, ruzahu huno hankavenentake hu'ne. Ana hu'neankino Agrama kegavama hania kumamo'a vaga ore mevava huno nevanigeno, henkama forehu anante nante'ma hu'zama vanaza vahete'enena kegava huno vugahie.
4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.
Nagra Nebukatnesa'na noni'afi mani so'e hu'na mani'nogeno, maka zago fenonimo'a knare zantfa hige'na muse hu'na mani'noe.
5 Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder paa mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
Hianagi mago kenagera, sipa'nire masene'na avanagna zama ke'noa zamo'a, nazeri nagogofeno vu'ne.
6 Derfor paabød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.
Ana hige'na ana ava'namofo agafa'ama eme eri ama hu'za nasamisaze hu'na, Babiloni mopafima knare antahi'zane vahe'ma mani'nazarega kea atrogeno vuno eno hu'ne.
7 Saa kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.
Anama hutoge'za kagu'vazama eri fore'ma nehaza vahe'ma, zagoma neraza vaheki, ofuntamima nehampriza vahe'ma, henkama fore'ma hania zanku'ma kasnampa kema nehaza vahe'mo'za nagrite azage'na ana ava'nama ke'noa zamofo nanekea zamasami'noe. Hianagi magomo'e huno ana ava'namofo agafa'a eri amara huno onasami'ne.
8 Men til sidst traadte Daniel, som har faaet Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Aand er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:
Ana vahetamima evu vagaretazageno henkarfama e'neana, nagrama amage'ma nentoa havi anumzamofo agire'ma asamre'na Belsasa'e hu'na agima antemi'noa ne'mofona, ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo agrane mani'nea ne' Danieli'a efreno nagri navuga eme otige'na,
9 Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Aand er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg saa i Drømme, og tyd mig det!
ana avanama ke'noa zamofo nanekea amanage hu'na asami'noe. Belsasaga ruzahu ruzahu antahi'zama eri'naza vahe'mokizmi ugota huzmantenka kegava huzmante'nana ne' mani'nane. Nagrama antahi'noana ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo kagripina mani'neankinka, mago zamo'a kagritera frara okisanigenka, ana maka zana eri ama huvaga regahane. Ana hu'negu nagrama ke'noa avanama menima kasamisua ava'namofo agafa'amo'a, inankna hu'nefi eri ama hunka nasamio.
10 Dette var mit Hoveds Syner paa mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt paa Jorden, og det var saare højt.
Nagra sipa'nire mase'nena amanahu ava'na ke'noe. Ama mopamofona amu'no amu'nompina, mago tusi zankna zafa za'za huno amunagamu mareri'negena ke'noe.
11 Træet voksede og blev vældigt, dets Top naaede Himmelen, og det saas til Jordens Ende;
Hagi ana zafamo'a hagera huno hankavenentake nehuno, za'za huno onagamu monafi mareri'nege'za maka kazigama ama mopafima mani'naza vahe'mo'za ke'naze.
12 dets Løv var fagert, dets Frugter mange, saa der var Føde til alle derpaa; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.
Ana zafamofo ani'na ramimo'a knare'zantfa huno zagasefage nehigeno ragamo'a avite'neanki'za maka mani'naza vahemo'zane zagagafamo'zanena raga'a ne'naze. Ana zafamofo tonapinka afi zagagafamo'za enemanizageno, namamo'za azankuna'afina e'za no eme ki'naze. Ana nehazage'za maka ama mopafi zagagafamo'za ana zafaretike ne'zana eme ne'naze.
13 Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
Hagi sipanire'ma mase'nena ana avanagna zampima kogeno'a, ruotge'ma hu'nea ankeromo mona atreno eramige'na ke'noe.
14 Han raabte med høj Røst: »Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!
Ana ankeromo'a amanage huno kezati'ne. Ana zafa antagi atretma azankuna'aramina akafri akafro hunetreta, ani'na'aramina ru vatari atre vaganereta, raga'aramina eritma rupanani hutreho. Ana nehutma afi zagagafamo'zama e'za ana zafamofo tonapima emani'nazana zamorotgo nehuta, namamo'zama e'za azankuna'afima noma eme ki'za mani'nazana zamarotgo hinke'za hare'za freho.
15 Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;
Hianagi ana zafamofo agafa'ane rafuna'anena tasagira osutma atrenkeno mopafi me'nena trazamo'a hageno refinetenkeno, ainireti'ene bronsireti tro hu'nesnaza seni nofi'nu anakinteho. Ana huteta atrenkeno fegi mani'nesnigeno, kenage'ma ata ko'ma tami'nia ko'mo agofetura runentesanigeno, agra afizaga kafane mani'neno trazana neno.
16 hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gaa hen over ham.
Hanki agra vahe antahi'zana e'orino, afi zagagafamofo antahi'za enerino mani'nesnigeno, 7ni'a kafumo'a evugateregahie.
17 Saaledes er det fastsat ved Vægternes Raad, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende maa sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!«
Ama ana nanekema eri'za eme huama'ma hu'nazana, ruotage'ma hu'naza ankeromo'za ama anazana fore hugahie hu'za huhankaveti'za eme huama hu'naze. E'ina hu'negu maka vahe'mo'zama ke'za antahi'zama hanazana, Marerisa Anumzamo maka ama mopa kegava hu'neankino, agi me'nesnia vahero, agi omne vahero amne huhampri antesnigeno kinia manigahie hu'za maka vahe'mo'za ke'za antahi'za hugahaze.
18 Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Aand.
Hagi nagra kini ne' Nebukatnesa'na e'inahu ava'na ke'noanki, kagra Belsasaga ana ava'namofo agafa'a eri ama hunka nasamio. Na'ankure ruzahu ruzahu antahi'zane vahe'ma nagrama kegavama hu'noa mopafima mani'naza vahe'mo'za ana ava'namofo agafa'a eri amara hu'za nasamigara osu'naze. Hianagi kagra eri ama hunka nasamigahane, na'ankure ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo kagrane mani'ne.
19 Saa stod Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: »Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!« Men Beltsazzar svarede: »Herre, maatte Drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!
Hanki ana ava'nagema huama higeno'a, Belsasa'a ko antahintahi'afina rezaganeno antahiteno, ana zamo'a azeri koro agesa higeno, ana ava'namofo agafa'ama eri ama hu'zankura koro nehuno, osi'a knafi akoheno mani'neno antahintahi hakare hu'ne. Ana'ma higeno'a kini nemo'a amanage huno asami'ne. Belsasaga ama ana ava'nagu'ene, ana ava'namofo agafa'ama eriama hunka nasamizankura kagogogura osuo. Anage higeno Belsasa'a kini nera asamino, ama ana ava'nafima ke'nana zantamimo'a kagritera efore osanianki, kagri ha' vahete efore hanie.
20 Det Træ, du saa, og som voksede og blev vældigt, saa Toppen naaede Himmelen og det saas over hele Jorden,
Hagi ava'nama ke'nampina mago zafamo'a hageno zaza huno hankavenentake huno anagamu monafi marerinegeno, ama mopafima maka kazigama mani'naza vahe'mo'za ke'naze.
21 hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
Hagi ana zafamofo ani'naramimo'za knare'zantfa hu'za zagasefage hu'nageno, ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'za nesaza avamente rama'a zafa raga rente'ne. Ana zafamofo tonapinka afi zagagafamo'za enemanizage'za, namaramimo'za azankuna'afina e'za no eme ki'za mani'nazagenka ke'nane.
22 det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, saa den naar Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.
Kini ne'moka ava'nafima ke'nana zafa, e'i kagra mani'nane. Na'ankure kagra mago hankavenentake kini efore hankeno, kagimo'a ame nagame monarega haruharu huno mareri'ne. Ana nehigenka ama mopafi vahera maka kagrake kegava huzmante'nane.
23 Og naar Kongen saa, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gaaet hen over ham —
Hanki ana ava'nafima kankeno'a monafinkati mago ruotage'ma hu'nea ankeromo eramino amanage eme hu'ne. Ama ana zafa antagita eri haviza hutreho. Hianagi agafa'ane rafuna'anena tasagi huotreho. Ana nehutma ainireti'ene bronsireti'ma tro'ma hu'nesaza nofi'nu erita ana zafamofo agafa'arera anakiteta atrenkeno, me'nenigeno tra'zamo hageno kagino. Ana hu'nesnigeno kenage'ma ata ko'ma rania zamo, asenirera runtetere nehina, afi zagagafane mani'nenigeno 7ni'a kafumo'a evu agatereno huno hu'ne.
24 saa betyder det, o Konge, og det er den Højestes Raad, som er udgaaet over min Herre Kongen:
Hanki kini ne' ranimoka kagrite'ma fore hania zanku, Marerisa Anumzamo'a eme eri ama huno kaveri hu'neankino, ana ava'namofo agafa'amo'a amanahu hu'ne.
25 Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.
Kagra vahe'enena omaninka atrenka vunka afi zaga kafane umanigahane. Ana nehunka 7ni'a kafumofo agu'afina, bulimakao afu'mozama nehazaza hunka traza nenesnankeno, ata ko'ma kenage'ma runte'nea zamo'a, kasenirera runtetere hugahie. Ana nehanigenka anantega mani'nenka kenka antahinka'ma hananana, Marerisa Anumzamo maka ama mopafi vahera kegava hu'neno, izano huhampri ante'naku'ma hanimofona, amne huhampri antegeno kinia nemanie hunka kenka antahinka hugahane.
26 Men naar der blev givet Paabud om at levne Træets Stub med Rødderne, saa betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, saa snart du skønner, at Himmelen har Magten.
Hianagi ankeromo'ma huno, Ana zafamofo agafa'ane rafu'nanena atrenkeno mopafima menoma huno hu'nea zamofo agu'agesamo'a amanahu hu'ne. Kagrama kenka antahinkama nehunka, monafinkama mani'nea Anumzamo Agrake maka zana kegava hu'ne hunkama hanunka, ete kinia emaninka kegava hugahane.
27 Derfor, o Konge, lad mit Raad være dig til Behag. Gør Ende paa dine Synder med Retfærd og paa dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke maaske kunde vare!«
E'ina hu'negu kini ne' Nebukatnesaga amama kasamisnua knare antahi'zana eri otro. Kagrama kumi'ma nehana zana netrenka, fatgo kavukva zanke huo. Ko'ma havi kavukavazama hu'nana zana kamefi huneminka, zamunte omane vahera kasunku huzamanto. Anama hanunka knare hunka nemaninankeno, nazanoma hanana zamo'a knare zanke huno vugahie.
28 Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
Hagi ana maka zama Danieli'ma kini ne' Nebukatnesama asami'nea zamo'a agritera efore huvagare'ne.
29 Tolv Maaneder senere, da Kongen vandrede paa Taget af det kongelige Palads i Babel,
Hagi henka 12fu'a ikama avutegeno'a, mago zupa Babiloni kumapina kini ne' Nebukatnesa'a noma'amofo agofetu'ma mani'neno zasi'ma eneria nonte vano hu'ne.
30 udbrød han: »Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?«
Hagi agrama keganti kegamama huno Babiloni ran kuma'ma negeno'a amanage huno hu'ne. Ama agima marerisa Babiloni kumara nagra hankavereti eri fore nehu'na, avasase'ane kumara kintoankino, kinima manisnua noni'amo'a ama ana kumapi megahie. E'ina hanigeno nagimo'a vuno eno hanige'za, maka vahe'mo'za antahi vagaregahaze.
31 Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: »Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!
Hianagi ana nanekema kini ne'mo'ma huvaga ore'negeno, monafinkati mago ageru'mo huno, kini ne' Nebukatnesaga ama nanekea antahio, amama kegava hu'nana mopa menina kagri kazampintira eri atroe.
32 Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!«
Ana hanuge'za kavazu hutresagenka vahe'enena omaninka vunka afi zaga kfane umani'nenka, bulimakao afu'mozama nehazaza hunka traza negahane. Ana nehunka mani'nesnankeno 7ni'a kafumo evu agateresanigenka, kagrama kenka antahinkama hananana, Marerisa Anumzamo'a maka vahera kegava hu'neankino, izano huhampri antenaku'ma himofona huhamprinente hunka hugahane.
33 I samme Stund fuldbyrdedes Ordet paa Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og aad Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Haar blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.
Hanki anante nazano Nebukatnesanku'ma ankeromo'ma hu'nea zamo'a ame huno kini ne'mofo avate fore hige'za, vahe'enena omanisnie hu'za avazuhu atrazageno vuno, afi zagagafane umani'neno bulimakaomo'zama nehazaza huno traza ne'ne. Ana nehuno mani'negeno kenage'ma ata ko'ma tami'nea zamo anu azokapina hampo kine. Ana nehuno anantega mani'negeno aseni azokamo'a zaza huno, tumpamofo azokakna nehigeno, agigo azankomo'a namamofo agigogna hu'ne.
34 Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min Forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige staar fra Slægt til Slægt.
Hanki ana knama evu vagaretege'na nagra Nebukatnesa'na, monafinka kesga hu'na kogeno, antahi'zanimo'a ete ege'na, Marerisa Anumzamofo agia husga hu'na monora hunente'na, mani vavama nehia Anumzamofona muse hunte'noe. Agra mani vava nehia Anumzankino, Agrama kegavama hania kumamo'a fore'ma hu anante anante'ma hu'za vanaza vahetera vagaore mevava huno vugahie.
35 Alle, som bor paa Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor paa Jorden, og ingen kan holde hans Haand tilbage og sige til ham: »Hvad gør du?«
Maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za amne zaga mani'naze. Monafi ankeromo'zane ama mopafi vahe'mo'za Agri agorga mani'naze. Ana hu'neankino nazano hunaku'ma hania zana, amne hugahiankino mago vahe'mo'a e'inara osuo huno hunonteno, na'ante amazana nehane hunora osugahie.
36 I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogsaa min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Raadsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.
Hagi anankema nehugeno'a ame huno antahintahi nimo'a ete e'ne. Ana hige'na ete kinia emani'na knare nagine hankave ni'anena ete eri'noe. Ana huge'za ko'ma antahintahima nami'naza vahe'ene, nagranema eri'zama eri'naza vahe'mo'za ete e'za nagrane emani'naze. Ana hige'na ko'ma kegavama hu'noa mopa ete kegava nehu'na, ko'ma kinima mani'nogeno'ma nagimo'ma hu'neama'a rugatereno amenagame mareri'ne.
37 Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.
Hanki menina nagra Nebukatnesana, monama kegava hu'nea Anumzamofona muse hunente'na, Agri agia ahentesga nehu'na, ragi amigahue. Agrama maka zama hia zamo'a fatgo huno knare zanke nehie. Ana nehuno zamavufagama erisgama nehaza vahera zamazeri fenkami netrea Anumza mani'ne.